RejsRejsRejs » Rejsefavoritterne » Cayman til Kina – 5 skønne rejsemål
Brasilien Cayman Islands Frankrig Kina Rejsefavoritterne Singapore Thailand

Cayman til Kina – 5 skønne rejsemål

Brasilien - Rio - Rejser - Bjerge
Der er så mange fantastiske steder i verden, men nogle formår alligevel at gøre et større indtryk end andre. Emma har fundet sine fem bedste rejseminder frem. Læs hvorfor disse destinationer kan noget helt særligt og find ud af hvilket land, der skuffede.
Bandholm banner
Tropical islands Berlin princess cruises banner

Af Emma Thiesen Nielsen

Cayman - Strand - Rejser

Cayman Islands, Caribien

Cayman Islands – eller Caymanøerne – i Caribien er en rigtig paradisdestination med det klareste blå vand, perfekt til at dykke i, og så er det der, min klare favoritstrand ligger: Seven Mile Beach. Jeg var så heldig at være i praktik for et dykkerfirma på Cayman, men hvis man rejser som turist, er overnatningsmulighederne dyre.

Når jeg ikke var under vandet, befandt jeg mig ofte på stranden. I det hvide sand brugte jeg tid på at sole mig og drikke kolde øl, og hver anden søndag oplevede jeg rytmisk trommeshow live på stranden i aftenvarmen.

Hver fredag kunne du finde mig på den lokale dykkerbar Rackams, hvor der var gratis ‘fredags-hotwings og curryfries’. Det er klart et besøg værd, især når man som jeg rejser på lavt budget. Husk også at smage den lokale delikatesse, konkylie, som er til at finde de fleste steder på Cayman Islands.

Se rejsetilbud: Krydstogt fra Florida til Caribien

Brasilien - Rio - Rejser - Bjerge

Rio de Janeiro, Brasilien

Jeg ankom til Rio de Janeiro i Brasilien, lige da karnevallet startede. Da jeg kørte gennem byen fra lufthavnen til mit hostel, fik jeg lynhurtigt et indtryk af, hvor fantastisk en by Rio er. Jeg var spændt og klar til at skulle bruge de næste seks måneder af mit liv i disse fantastiske omgivelser.

Høje bjerge, brede strande og gader fyldt med dansende, farverige og glade mennesker. Byen har alt, hvad man kan drømme om. Da karnevallet var ovre, fortsatte den fantastiske energi. Man skal opleve byen for at forstå, hvor fantastisk den er.

De bedste minder fra Rio omfatter vandretur på bjerget Dois Irmãos, fodboldkamp på Maracanã, stranddag i Ipanema og mandagsgadefesten Pedra do Sal. Jeg skal helt sikkert tilbage!

Rejsetilbud: Oplev farverige og festlige Brasilien

Banner rejsekonkurrence
Frankrig - Korsika - Rejser

Korsika, Frankrig

Jeg boede i tre måneder på denne skønne middelhavsø, som hører til Frankrig. Lækker billig vin, god fransk og italiensk inspireret mad og fantastisk natur. Jeg boede i den lille strandby by L’Île Rousse. De små gader var fyldt med små butikker og hyggelige restauranter.

Jeg nåede at være på en del udflugter, hvor jeg prøvede kræfter med canyoning, cliff diving og ziplining. Perfekt ø, hvis man er vild med at være aktiv.

Jeg brugte de fleste aftener på stranden sammen med mine kollegaer. Her spillede vi ‘champagnepong’, hørte musik og nød, at varmen fortsatte hele natten. Jeg glæder mig til at komme tilbage og nyde øen som turist en gang i fremtiden.

Find billige hoteller på Korsika her

find et godt tilbud banner 2023
Pai - Thailand - Rejser

Pai, Thailand

Denne lille by i den nordlige del af Thailand har en fantastisk atmosfære. Stemningen er lidt som på en lille ø, men byen ligger oppe i bjergene og har derfor ingen strande. I de små gader og barer er der en skøn hippieenergi.

Jeg boede på et ‘cirkushostel’, hvor man sover i små teltformede træhytter. På det store fælles udeareal var folk i gang med at jonglere, dyrke yoga eller lave forskellige fjollede lege. Fra hostellet er der en fantastisk udsigt over bjergene.

En af dagene lejede vi scootere og kørte rundt i de trafiktomme bjergveje. Vi kørte op og så vandfald og besøgte en kæmpe statue, der forestiller en hvid buddha.

Jeg er glad for, jeg også fik besøgt den nordlige del som kan noget andet end de ellers også lækre thailandske øer længere sydpå.

Rejsetilbud: Eksotiske Thailand med husbåd og tropeø

Kina - Tianjin - Rejser

Tianjin og Chengdu, Kina

Jeg boede et halvt år i Kina, hvor jeg brugte størstedelen af tiden på at være engelsklærer i millionbyen Tianjin, der ligger 40 minutter med lyntog fra Beijing i den nordøstlige del af landet.

I Tianjin var jeg til traditionelt kinesisk bryllup, jeg lærte at lave dumplings, og jeg dansede på de vildeste natklubber.

Efter jeg havde boet og arbejdet i Tianjin, blev jeg rykket til Chengdu inde midt i Kina for at hjælpe til i en afdeling der. Jeg kunne hurtigt mærke, at der var stor forskel på de to byer.

Jeg blev især positivt overrasket over maden. I Chengdu er maden stærkere, og så smager den bare helt fantastisk. Chengdu byder på et livligt natteliv, lækker streetfood – og selvfølgelig pandaer.

                                                                 

Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA!

7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Singapore - Rejser - skyskrabere

Bundplacering: Singapore

Singapore er en meget dyr storby, der ikke formåede at forføre mig. Jeg var på ferie med min familie i Singapore, og vi boede i nogle bekendtes kæmpe villa i et meget privilegeret, men øde område. Storbyen gjorde ikke et stort indtryk på mig, og jeg husker den som en smule kedelig i forhold til så mange andre byer.

Jeg var med min familie på den berømte Raffles Long Bar for at prøve drinken ‘Singapore Sling’, men jeg synes ikke, det var pengene værd. En aften tog vi i nat-zoo, hvilket jeg bedst husker for deres kæmpe store flagermus, der fløj rundt om ørerne på os. En oplevelse, jeg godt kunne have været foruden…

Byen har helt sikkert mere at byde på, og jeg er også af den overbevisning, at man skal være i en by i længere tid for virkelig at forstå og værdsætte den. Indtil videre må jeg dog indrømme, at Singapore desværre ikke kunne måle sig med mine bedste oplevelser i udlandet.

Se mange flere af vores egne rejsefavoritter her

Det var fantastisk at få lov til at dykke dagligt på Cayman, blive en del af kulturen i Brasilien, bo lige ved stranden på Korsika, overnatte på cirkushostel i Thailand og arbejde med fantastiske børn i Kina.

Jeg vil meget gerne tilbage og opleve alle stederne igen, men jeg ved også, at der venter mig nye oplevelser og uopdagede favoritdestinationer rundt omkring i verden.

Om forfatteren

Emma Thiesen Nielsen

Emma er meget eventyrlysten og elsker at opleve nye kulturer. Siden hun var helt lille, har hendes familie taget hende med på opdagelse rundt omkring i verden.

Hun har efterfølgende boet og arbejdet i Kina, på Korsika, Cayman Islands og i Brasilien. Hun er vild med at smage på lokal mad og eksotiske drikke. På grund af sin tid som bartender på en ølbar, er det altid et must at smage lokale øl. For Emma er det vigtigt at forstå den lokale kultur og lære de lokale at kende.

Hun er igang med at tage en professionsbachelor i International Hospitality Management og er undervejs blevet uddannet Divemaster. Hun drømmer om at kunne åbne sit eget hostel i fremtiden.

Nogle af de bedste minder fra Emmas eventyr er fra karneval i Rio, helikoptertur i New York, kinesisk nytår i Shanghai, dykning på Cayman Islands, nytår i Bangkok, junglefest i Cambodia og cliff diving på Korsika.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.