RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Om RejsRejsRejs » Må vi hjælpe dig med at få opfyldt dine rejsedrømme? Så kig her
Kvinde hjælp klipper hav
Om RejsRejsRejs

Må vi hjælpe dig med at få opfyldt dine rejsedrømme? Så kig her

Banner RejsRejs Rejs
 

Alt hvad vi laver her på RejsRejsRejs er gratis for dig, som læser. Det er vi oprigtigt glade for at kunne tilbyde, for vores mission er, at hjælpe rejseglade danskere til at rejse anderledes, rejse mere og rejse bæredygtigt. Vi vil med andre ord gerne hjælpe dig med at få opfyldt dine rejsedrømme. Og når det er gratis, kan vi ganske enkelt gøre en større forskel for dig, og så sender vi regningen et andet sted hen, nemlig til vores annoncører.

RejsRejsRejs er stadig en start-up, et relativt nyt rejsemagasin på nettet. Derfor er der stadig mange rejseglade, der endnu ikke kender os. Mennesker, der også godt kan li´at rejse lidt anderledes, og gerne vil have tips og og rejsedrømme serveret på deres eget sprog. Hvis vi havde været en stor virksomhed med for mange penge, kunne vi måske bare have bombarderet vores omgivelser med radio-reklamer og bus-bannere, men det hverken kan eller vil vi. Vi vil hellere have, at man læser nogle af vores artikler, og på den måde bliver en del af vores rejsenetværk, hvis man selv synes det er relevant.

Det er ret enkelt: Jo flere der kender os, jo mere kan vi gøre for dig. Vores store rejsekonkurrence er fx kun mulig, fordi vi har så mange glade følgere som vi har nu. Og tænk hvad det kan blive til, hvis vi havde dobbelt så mange følgere? Vi har masser af ideer til artikler, præmier og arrangementer vi tror på kan gøre en forskel i dit kommende rejseliv, bl.a fordi mange af ideerne kommer fra vores læsere.

Derfor håber vi, at det er ok, at vi beder om en håndsrækning. Det tager kun 5 minutter af din tid og koster dig ikke en øre. Til gengæld vil det gøre en stor og reel forskel for, at vi kan fortsætte med at dele rejsetips, særtilbud og andre gode sager ud. For mere traditionelle magasiner er likes og delinger rart at have, men for os gør det en tydelig forskel i hverdagen. Så vi kan hjælpe dig med at få opfyldt dine rejsedrømme.

Vi vil gerne nå det her sammen med dig

  • Vi vil gerne nå 5.000 på Facebook i fællesskab med vores læsere: Invitér gerne så mange af dine Facebook-venner som du lyster til vores Facebook-side “Rejs Rejs Rejs” (Kig i menuen under “Fællesskab” på Facebook-siden, der kan man invitere sine venner)
  • Vi vil også gerne nå 5.000 for vores nyhedsbrev: Vi samler alle de bedste rejsesager i  nyhedsbrevet, så tjek gerne vores nyhedsbrev, og hvis du allerede får det, må du meget gerne videresende det til et par af dine mest rejseglade venner
  • Vi vil rigtig gerne have, at du får et så godt overblik som muligt over rejsetilbud: Kig og klik derfor gerne på de mange nye rejsetilbud – vi har fået over 60 nye på i den seneste uge, så der er meget at komme efter. Lige fra Svalbard, Island og USA til Laos, Seychellerne og New Zealand.

PS: Hvis du gerne vil hjælpe mere, er vi naturligvis glade for likes og delinger på Instagram, Pinterest og LinkedIn. Og hvis du har ideer, artikler eller tanker, så del dem med os på redaktionen@rejsrejsrejs.dk. Vi lytter som altid gerne.

Takker. Det er vi seriøst glade for, og vi glæder os til fortsat at kunne bidrage positivt til dit rejseliv.

Kvinde high five smiler by

Om rejseskribenten

Jacob Gowland Jørgensen, redaktør

Jacob Gowland Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i over 90 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø. Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI).

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ca. to gange om måneden.

Rejsesjov på RejsRejsRejs

Her er mere til dig

Show Buttons
Hide Buttons