RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Om RejsRejsRejs » Vil du gerne skrive rejseartikler?
Om RejsRejsRejs

Vil du gerne skrive rejseartikler?

Computer - laptop - rejser

Her på magasinet er det altid vores formål at sprede rejseglæde og rejseviden, og vi vil meget gerne have dine historier med. Så hvis du ønsker at få publiceret en rejseartikel og bidrage med tips og tricks fra spændende steder, vil vi gerne høre fra dig!

Her er vores retningslinjer for at få publiceret en rejseartikel:

  • Du kender stedet du skriver om
  • Du skriver gerne personligt, muntert og vidende
  • Du kan bidrage med personlige beretninger, destinationsguides eller fotoserier
  • Du kan også skrive om lidt anderledes destinationer eller om lidt anderledes oplevelser på kendte destinationer
  • Din artikel er unik og kan som udgangspunkt derfor ikke være publiceret andre steder – du må dog godt lade dig inspirere af og bygge videre på dine tidligere publicerede artikler
  • Du kan medsende op til 5 teknisk gode billeder til din artikel, og bredden skal være 1024 pixels eller bredere

Du beholder dine rettigheder til den enkelte artikel og tilhørende fotos, og indholdet bliver ikke videreformidlet eller solgt.

Vi forbeholder os til gengæld retten til at lave redaktionelt arbejde på din artikel, så den kommer til at fremstå bedst muligt, herunder at bruge de billeder, der passer bedst til formatet, og lave korrekturlæsning og sprogrettelser.

Derudover sørger vi for, at din rejseartikel bliver set af rigtig mange mennesker. Vi når i gennemsnit ud til over 200.000 hver måned (2019-tal), så hvis du gerne vil have opmærksomhed om et sted eller dine rejseaktiviteter er det en oplagt mulighed.

Hvis du synes, at det lyder som noget for dig kan du tjekke vores guide til skribenter her og derefter sende dit bidrag til redaktionen@rejsrejsrejs.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om rejseskribenten

Redaktionen Rejs Rejs Rejs

Redaktionen Rejs Rejs Rejs

Læs mere om redaktionen her

Kommentér

Kommentér

Show Buttons
Hide Buttons