RejsRejsRejs » Rejseforsikringer » Sådan får du mest muligt ud af din rejseforsikring
Rejseforsikringer Sponsoreret indlæg

Sådan får du mest muligt ud af din rejseforsikring

Bil, vej, rejser
Mange tror, de er fuldt dækket af deres rejseforsikring, så længe de har en – men små detaljer kan have stor betydning. Her får du derfor 5 vigtige råd.
  sauerland kampagne

Sådan får du mest muligt ud af din rejseforsikring – fra dækning ved billeje og ski til afbestillingsforsikring er en annonce for Tryg Forsikring, og er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.

Italien. Rejseforsikring. Dækning.

Er du egentlig ordentligt dækket af din rejseforsikring?

En rejseforsikring er en uundværlig del af enhver ferie, men det er ikke alle, der ved, hvad den faktisk dækker. Mange opdager først detaljerne i deres dækning, når uheldet er ude, og de har brug for deres rejseforsikring.

Mange tror, at en rejseforsikring dækker, så længe de bare har en. Men det er ikke altid tilfældet.

Der kan nemlig være store forskelle i dækning og begrænsninger, og små detaljer kan få stor betydning for din tryghed og økonomi.

Her får du derfor 5 vigtige råd, som hjælper dig med at undgå faldgruber, og få mest muligt ud af din rejseforsikring.

Kina banner
Billeje. Rejseforsikring. Afbestilling.

Måske er du dækket ved billeje uden at vide det

Når du lejer bil på ferien, bliver du ofte tilbudt ekstra forsikringer af biludlejningsfirmaet. Det kan hurtigt gøre billejen betydeligt dyrere, og mange takker ja uden at vide, om de allerede er dækket gennem deres rejseforsikring.

Nogle rejseforsikringer inkluderer nemlig dækning ved billeje eller dækker selvrisiko ved skader. Derfor kan det betale sig at undersøge din dækning, inden du lejer bil. På den måde får du et bedre overblik over din dækning og undgår måske at betale for forsikringer, du allerede har.

Husk også at tjekke selvrisikoen på din rejseforsikring og sammenligne den med selvrisikoen på den bil, du lejer, så du ved, om du er fuldt dækket.

Det kan også gælde, hvis du lejer en autocamper, motorcykel, ATV eller knallert. Her er det dog ekstra vigtigt at tjekke betingelserne i din forsikringsaftale.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
Brækket ben sundhed sygdom rejser. Afbestilling.

Tjek dit helbred før du rejser

De fleste tænker måske ikke over deres helbredshistorik, når de bestiller en ferie. Men har du en kronisk eller længerevarende sygdom, eller har du for nylig været syg, kan det have betydning for både din rejseforsikring og afbestillingsforsikring.

Derfor kan det være en god idé at kontakte dit forsikringsselskab – gerne allerede inden du køber rejsen – hvis du har en kronisk eller længerevarende sygdom eller for nylig har været syg. Her kan du få afklaret, hvordan din dækning ser ud, og om der er særlige krav, du skal være opmærksom på.

I nogle tilfælde kræver forsikringsselskabet, at du får vurderet dit helbred eller søger forhåndsgodkendelse, før du rejser. På den måde kan du undgå ubehagelige overraskelser og sikre, at du ikke rejser uden den nødvendige dækning.

Ski. Rejseforsikring. Afbestilling. Dækning.

Ski og aktiviteter – vigtig dækning at kende

Tager du på skiferie, eller planlægger du at flyve i luftballon, springe i faldskærm eller dyrke anden risikosport på rejsen? Så er det vigtigt, at du kender dækningen i din rejseforsikring.

Ski og mange former for risikosport er ikke nødvendigvis inkluderet i en standard rejseforsikring og kræver ofte et tilkøb, for at du er dækket. Der kan også være nogle aktiviteter, som du ikke kan blive dækket for.

Det gælder især aktiviteter som skiløb og snowboarding, hvor skader er relativt hyppige, samt mere ekstreme aktiviteter som faldskærmsudspring, dykning og lignende.

Derfor bør du altid tjekke, hvilke aktiviteter din forsikring dækker, inden du tager afsted, så du er sikret, hvis uheldet er ude.

globus, verden, jorden, rejser, ferie, billige rejser, rejseguide, rejser 2024 rejsetips rejseplanlægning rejser

Hvor og hvor længe gælder din rejseforsikring?

Rejser du til USA, er det særligt vigtigt at være opmærksom på, hvor din rejseforsikring gælder, og hvor længe du er dækket.

USA er et af de lande, hvor det blå og gule sygesikringskort ikke dækker, og hvor behandlingsudgifter kan blive meget høje, så det er vigtigt at sikre, at din dækning er tilstrækkelig.

Mange rejseforsikringer skelner mellem Europa og resten af verden, og USA kræver nogle gange en udvidet dækning. Det betyder, at du skal have en forsikring, der specifikt dækker rejser uden for Europa.

Derudover har de fleste forsikringer en maksimal rejseperiode – typisk 30, 60 eller 90 dage. Hvis du er afsted længere tid fx på rundrejse eller backpacking, kan det kræve en særlig langtidsforsikring.

Det er derfor en god idé at tjekke både geografisk dækning og rejseperiodens længde, inden du rejser, så du er sikker på at være dækket hele vejen.

Australien - Bondi beach - strand - rejser. Rejseforsikring. Dækning.

Tjek om din rejseforsikring inkluderer afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring er som regel ikke en del af en standard rejseforsikring, og det er derfor vigtigt at tjekke din dækning, inden du bestiller din rejse – især hvis det er vigtigt for dig at have afbestilling inkluderet.

Hvis du bliver syg før afrejse eller oplever uforudsete hændelser, kan en afbestillingsforsikring betyde, at du får dine penge tilbage.

En afbestillingsforsikring kan derfor være en vigtig tilføjelse, hvis du vil være dækket, hvis du bliver syg eller ikke kan rejse af andre uforudsete årsager.

Mange tror, at afbestilling automatisk er inkluderet, men i nogle tilfælde skal den tilkøbes som en ekstra dækning. Derfor kan det være en god idé at gennemgå din forsikringsaftale, så du ved, hvad der gælder for netop din rejse, og om du allerede er dækket.

På den måde undgår du at stå i en situation, hvor du ikke kan få dine udgifter dækket, hvis rejsen må aflyses.

Er du i tvivl om, hvad du bør tjekke i din rejseforsikring, kan Tryg hjælpe dig med at få overblik over dine behov. Du kan kontakte Tryg og få en uforpligtende snak, inden rejsen begynder.

rejser, rejsetilbud, svane rejser, italien, firenze, toscana.

Gode spørgsmål, du bør stille til din rejseforsikring

Inden du rejser, kan det være en god idé at stille nogle konkrete spørgsmål til dit forsikringsselskab eller gennemgå din police grundigt, så du kender din dækning og kan svare på følgende spørgsmål:

  • Dækker min forsikring billeje og selvrisiko?
  • Er jeg dækket ved skiferie og andre aktiviteter på rejsen?
  • Skal jeg oplyse eller have forhåndsgodkendt eventuelle eksisterende sygdomme inden rejsen?
  • Hvad gælder ved afbestilling af rejsen?
  • Gælder dækningen i hele rejseperioden og i alle de lande, jeg besøger?

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Få gratis rejsetips her

Noget gik galt
Tak.

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser