RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Tyskland » Flodkrydstogt gennem Europa – oplevelser til lands og til vands
Frankrig Sponsoreret indlæg Tyskland

Flodkrydstogt gennem Europa – oplevelser til lands og til vands

Mosel, flod, overview, udsigt, rejser, tyskland
Sponsoreret indlæg. Ren afslapning og luksus på Europas vandveje - tag på flodkrydstogt og oplev de gamle kulturbyer i ro og mag.
harzen banner
eu banner
Sponsoreret indlæg, grafik, disclaimer

Flodkrydstogt gennem Europa – oplevelser til lands og til vands er skrevet af Cecilie Saustrup Kirk. RejsRejsRejs havde VIVA Cruises som samarbejdspartner på turen. Alle holdninger er som altid redaktionens egne.

Tyskland - Koblenz, Rhinen, Mosel, flodkrydstogt - rejser

Flodkrydstogt – en undervurderet rejseform

Kunne du tænke dig at blive vugget i søvn af blide bølger og vågne op i en ny og spændende by hver morgen? Vil du på en rejse, hvor du ikke skal stresse over transporten, slæbe rundt på bagagen, og hvor der er allerede er arrangeret udflugter med guide til de bedste seværdigheder? Så bør du overveje at tage på flodkrydstogt på Europas historiske vandveje.

Et krydstogt med VIVA Cruises må være en af de nemmeste ferier at tage på med utrolig lidt ulejlighed og besvær for dig selv. Alt du behøver er en flybillet, togtur eller bil for at komme til afgangsstedet, og så tager krydstogtselskabet sig af resten; transport, udflugter, billetter og forplejning undervejs.

VIVA Cruises opererer over det meste af Europa, hvor der findes sejlbare floder til deres store og flotte flodkrydstogtskibe. Det vil sige at de sejler på Donau, Elben, Mosel, Rhinen, Rhône, Seine og Main. Og de sejler endda også i Østersøen. Så du kan komme du eventyr i et hav af lande, fx Tyskland, Frankrig, Holland, Polen, Østrig, Ungarn, Slovakiet og Luxembourg.

Skibene er bygget til at sejle på floder, der snor og bugter sig igennem det europæiske landskab, så de er betydelig mindre end de krydstogtskibe, vi kender fra de store oceaner. Det gør dem blot mere intime og hyggelige, og VIVA forstår virkelig at udnytte pladsen til fulde.

  • flodkrydstogt, viva cruises,
  • flodkrydstogt, viva cruises,

Et flodkrydstogt med det hele

Et af flodkrydstogtskibene går under navnet Tiara, og det royale tema går så sandelig igen i forplejning, service og indretning.

VIVA Tiara er inddelt i fire niveauer med værelser på de tre nederste og et soldæk på toppen af skibet. Heroppe finder du solsenge og en pool, hvor du kan slange dig og nyde solen i sommermånederne. Det er også her, du finder skibets ubetinget bedste udsigt med frit skue ind til bredden, hvor du sejler forbi både hyggelige landsbyer og prægtige storbyer, skønne skove og idylliske floder, der støder til.

Niveauet under soldækket hedder Diamantdækket, og her finder du skibets reception og butik, panorama-lounge, en mindre og mere intim bistro og bar samt de første af skibets kahytter.

Kahytterne er ikke, som mange måske forstiller sig den typiske kahyt, med køjesenge, ingen gulvplads at stille bagagen på og et deletoilet. Tværtimod kommer du ind til indbydende luftige værelser, som er smagfuldt indrettet med dobbeltseng, garderobe og masser af gulvplads. Og selvfølgelig privat bad og toilet.

Vigtigst af alt byder kahytten på en glasvæg med fri udsigt til floden og bredden. Der er endda en skydedør, du kan åbne op, så du virkelig kan fornemme floden og omgivelserne, du sejler forbi.  

Panorama-loungen har fået et passende navn, for væggene i den hyggelige og flot indrettede lounge består udelukkende af glas med små borde placeret, så du kan nyde landskabet væk fra vind og vejr. VIVA Cruises sejler nemlig også i de koldere måneder, og et krydstogt er perfekt som en weekend getaway på en vinterferie eller julerejse. Du kan bruge krydstogtet til at besøge nogle af de mange storslåede julemarkeder i fx Tyskland, Frankrig og Østrig.

I stik modsatte ende af panorama-loungen ligger bistroen, der også fungerer som bar. Den er yderst intim med blot tre-fire borde, hvor du kan booke dig ind en aften eller to.

Ren nydelse for ganen og kroppen

Under krydstogtet har du mulighed for at spise sig mæt i restauranten, der ligger på næste niveau: Rubindækket. Udover flere kahytter til skibets gæster er restauranten det eneste, du finder på dette dæk. Her serveres skibets morgenmadsbuffet, frokost og aftensmad.

Morgenmaden er indbydende – men forholdsvis standard – og frokosten ligeså. De fleste dage fortrækker mange gæster sikkert alligevel at udforske delikatesserne i den by, man er nået til til frokost.

Det, der virkelig skiller VIVA Tiaras restaurant ud, er deres aftenmenu og den fænomenale service, skibets personale giver. Der udleveres et menukort med et mindre, men varieret, udvalg af retter samt flere forskellige vine. Og her snakker vi ikke bare en ret eller et glas vin; gæsterne kan forvente en flerretters gourmetmenu smukt anrettet og med smagfulde råvarer.

Vinen er som alt andet drikkelse på skibet inkluderet i prisen, og dit glas når dårligt nok at være halvtomt, før en af de mange hjælpsomme – og ikke mindst hurtige – tjenere har toppet det op igen.  

Er du frisk på mere vin, kan du forsætte aftenen oppe i loungen, som også fungerer som bar og byder på et bredt udvalg af øl, vin og cocktails af høj kvalitet. Ellers kan du slå vejen forbi tredje dæk, Smaragddækket, og booke en tid i skibets wellnessområde til en af de efterfølgende dage. Her finder du blandt andet dampbad og sauna, så det er den perfekte kur efter en dag, hvor du har vandret en af Europas klassiske kulturbyer tyndt.

På Smaragddækket finder du flere kahytter, der er lige så luftige og flot indrettede som deres overboer, men da vi nu befinder os ved vandoverfladen, er de store vinduer nu erstattet med koøjer af hensyn til sikkerheden, som selvfølgelig skal være i top.

Hotel Skt. Annæ banner
Flodkrydstogt - Frankfurt am Main - rejser

Besøg Europas historiske og stemningsfulde byer undervejs

Et af de helt store trækplastre ved et flodkrydstogt er, at du kommer lige ind i centrum af de mange smukker store og små byer, som ligger som perler på en snor langs floderne. På et krydstogt på Rhinen kan du besøge historiske storbyer som Köln og Mainz, som begge er berømte for deres karneval og Strasbourg med EU-Parlamentet og et smukt middelaldercentrum.

Du kommer også til mindre – men lige så historiske – byer som Speyer med en vigtig jødisk historie og Rüdesheim, som især er kendt for sin vinproduktion.

Tager du på flodkrydstogt på Rhône i Frankrig, kan du aflægge fransk visit i blandt andet gourmetbyen Lyon, romerske Arles og pavernes tidligere hovedsæde i Avignon. Så der er nok at kaste sig ud i, uanset hvad du og dine rejsefæller interesserer jer for.

Oplevelser til lands og til vands på flodkrydstogt

Undervejs på rejsen tilbyder VIVA Tiara ikke kun oplevelser på land, men der er også flere events på skibet undervejs. Deltag fx i hyggelige quizaftener, livemusik-optrædener, high tea og ikke mindst kaptajnens traditionelle gallamiddag.

Skibet har i sin helhed masser at byde på, og siden du som gæst kommer til at tilbringe en betydelig del af din rejse med at udforske de forskellige byer, du sejler forbi, er skibet mere end rigeligt stort til, at du på ingen måde føler, at det er småt eller begrænset.

De fleste dage, når skibet ligger i havn, vil der være mulighed for at tage med på guidede ture, og ellers kan du selv udforske de forskellige byer på egen hånd og besøge byens seværdigheder og prøvesmage de lokale delikatesser.

Det eneste vigtige er blot, at du er tilbage på skibet ved afgangstid, for her er ingen kære mor, hvis du kommer for sent. På mange floder i Europa benytter skibene sig af sluser for at komme op og ned ad floden, og misser skibet sin slusetid, så er løbet kørt, og man må ligge stille til næste åbne slusetid.

Så længe du sørger for at vende tilbage i god tid, så er et flodkrydstogt muligvis en af de mest afslappende og stressfrie rejseformer, der findes. Og med suveræn opvartning og smukke og spændende oplevelser undervejs. Kan man ønske sig mere?

Rigtig god rejse på Europas vandveje – rigtig godt flodkrydstogt!

Der kan være links til samarbejdspartnere i denne artikel - du kan se hvordan det foregår her Hotel Skt. Annæ banner
Baden-Württemberg, banner, 2024, kampagne, europa-park, europa-park resort
  Princess cruises banners   Hotel Skt. Annæ banner

Om forfatteren

Cecilie Saustrup Kirk

For Cecilie er verden hendes legeplads, og jo oftere hun kommer derud, jo bedre.

Hun har rejst det meste af hendes liv og oplevet alt fra Paris romantiske gader til Tokyos elektroniske neonskilte og Accras naturskønne vildtparker.

Hun elsker at lede efter de skjulte perler inden for kultur, oplevelser og mad, og fortrækker altid den lokale madbod og de autentiske forestillinger, frem for de internationale kædebutikker.

Hun har boet et halvt år i Sydkorea, og er fast besluttet på at bo i et andet land igen engang i fremtiden.

Næste mål på listen er Canadas storslåede vandfald og Australiens farverige koralrev

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.