RejsRejsRejs » Rejsefavoritterne » 15 fantastiske vinterrejser: Her skal du tage hen for at få strand, skiferie og safari
Botswana De Kanariske Øer Frankrig Italien Kenya Maldiverne Martinique Namibia Rejsefavoritterne Seychellerne Spanien Sverige Sydafrika Tanzania Thailand Uganda Vietnam Zanzibar Østrig

15 fantastiske vinterrejser: Her skal du tage hen for at få strand, skiferie og safari

Seychellerne strand
Vi har samlet en guide til 15 fantastiske vinterrejser - uanset om du er til vinterferie i varmen, skiferie eller naturoplevelser.
Dresden banner 2025 jul Salzburgerland banner
Sponsoreret indlæg, rekalme, grafik, disclaimer

15 fantastiske vinterrejser: Her skal du tage hen for at få strand, skiferie, safari og vinterferie i varmen er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.

Zanzibar

Hvor skal du rejse hen om vinteren? Her er din næste vinterferie

Nogen er til ski, andre hungrer efter sol og varme – men alle kan vist blive enige om, at de mørke vintermåneder bliver lidt nemmere at komme igennem, hvis man har en ferie planlagt i kalenderen.

Derfor får du her 15 fantastiske vinterrejser, der gør det lidt nemmere at komme gemmen de kolde og mørke vintermåneder. Og der er noget for dig, der er til sne, dig der er til strand, og – ikke mindst – til dig der gerne vil på safari.

Toulouse Bannere
Turracher Höhe østrig - skiferie begyndere

De bedste vinterrejser, hvis du er vild med sne og ski

Uanset om du er til skiferie eller sneferie, så behøver du ikke rejse langt for at opleve bjergsider dækket af sne, kaneture, og vinter-hygge.

Her får du nogle af de bedste destinationer til dig, der vil på skiferie.

ny bureaugrafik 25/26
Skiferie Østrig for begyndere

Østrig – det klassiske valg til skiferie

Siger man skiferie, kan man for mange nok lige så godt sige Østrig. Det er ikke til at komme udenom, at Østrig er en af de mest populære skiferiedestinationer blandt danskerne, og det med god grund.

Østrig har ideelle forhold til både dem, der er på ski første gang og til de erfarne skiløbere, og så finder du alt fra familievenlige skiområder med funparks og danske skiguider til hæsblæsende afterski til schlagermusik og sorte pister.

Og så må man selvfølgelig ikke glemme den storslåede natur, som også er en del af skiferien i Østrig.

Få rejsetilbud til Østrig her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Val thorens - Skiferie frankrig

Frankrig – skiferie til par og venner

Lyder sol, vin og sne som den perfekte kombination i dine ører, så skal du pakke kufferten og tage mod Frankrig i vintermånederne.

I Frankrig kan du få sol i kinderne, mens du suser ned ad pister i populære områder som Val Thorens og La Toussuire – og så gør det ikke noget, at du kan kombinere sne-sjov med fransk mad og champagne i lange baner.

Frankrig er generelt et godt valg til skiferie til par, venner og familier med lidt ældre børn, der har prøvet at stå på ski før. Og så er der rig mulighed for ‘ski in/ski out’ – nemmere bliver det ikke at komme ud på pisterne i den klare morgensol.

Find din næste skiferie til Frankrig her

.
skiferie Trentino Italien - vinterrejser

Italien – vinterrejse til madelskere

Mad, charme og familie er tre ord, der beskriver en skiferie i Italien perfekt. Og selvfølgelig pister, der både byder på udfordringer og smukke naturoplevelser. Italien er et ideelt valg for familier, da hotellerne og skiområderne ofte er børnevenlige og hyggelige.

Landet er perfekt for familier, hvor nogle drømmer om at suse ned ad de velpræparerede pister, mens andre måske er mere til snevandring i de smukke alpelandskaber og lange afslappede frokoster med autentisk italiensk mad og et godt glas vin.

Her er plads til både action og afslapning.

Bliv inspireret til din skiferie i Italien her

sverige Sälen - Skiferie

Sverige – skiferie for hele familien

Du behøver ikke kigge længere end over Øresund for at finde den perfekte ski-destination. Sverige er et oplagt valg til skiferie for familier, og især Sälen – Sveriges største alpine destination – er et populært valg.

Med mulighed for både alpint skiløb og langrend i smukke snedækkede landskaber er Sälen ideelt for både fartglade skiløbere og dem, der foretrækker rolige ture i naturen.

Sverige er indbegrebet af familieskiferie, og hvis I drømmer om sjove dage i sneen efterfulgt af hyggelige aftener i en varm hytte, så er en vinterferie i Sverige det oplagte valg.

Find din næste skiferie til Sverige her

Maldiverne - eksotisk - vand - strand - rejser - vinterrejser

De bedste vinterrejser til dig, der savner sol og varme

Er du en af dem, der har fået rigeligt at kulde, mørke og sne, når vi træder ind i januar, så får du her en række destinationer, hvor du kan få sol og varme i de ellers kolde vintermåneder.

Det er perfekt til dig, der drømmer om juleferie og vinterferie i varmen.

Thailand - vinterferie i varmen - vinterrejser

Thailand – perfekt til vinterferie i varmen

Når vinteren strammer sit greb om Danmark, og solen føles som et fjernt minde, er der ét sted, danskerne strømmer til: Thailand. Og helt ærligt – det kan man godt forstå.

Thailand er en oase af sol, varme og eventyr. Det er ikke uden grund, at landet er en favorit, for her finder du alt, hvad hjertet begærer: Fantastiske strande, spændende kultur, imponerende natur og skøn mad. Thailand kan det hele.

Bangkok er en levende by med skyskrabere, farverige templer og livlige markeder. Vil du derimod væk fra byens tempo, lokker øerne og kysterne med deres paradisstrande og palmetræer.

Krabi, Khao Lak, Koh Lanta og Phuket er blot nogle af de steder, hvor du kan nyde kridhvide sandstrande, turkisblåt vand og en afslappet atmosfære.

Thailand har en helt særlig evne til at kombinere eventyr og afslapning. Uanset om du drømmer om snorkling i krystalklart vand, en bådtur mellem dramatiske kalkstensklipper eller at dase i en hængekøje med en frisk kokosnød i hånden, så får du det hele her sammen med skønt vejr og fantastisk natur.

Få rejsetilbud til Thailand her

Vietnam - vinterferie i varmen - vinterrejser - rejser

Vietnam – når du vil have vinterrejser med kultur og natur

I Vietnam får du grønne rismarker, pulserende storbyer og eksotiske strande i ét eventyrligt rejsemål.

Uanset om du drømmer om at sejle mellem de dramatiske kalkstensklipper i Halong Bay, vandre gennem de frodige bjerglandskaber i Sapa, eller slentre gennem lanterne-oplyste gader i Hoi An, har Vietnam noget for dig.

Vietnam er den perfekte kombination af kultur og natur, og de danske vintermåneder er generelt det bedste tidspunkt at besøge landet på, men vær opmærksom på, at Nordvietnam er køligere end syd med temperaturer ned til 15 grader.

I Sydvietnam, hvor storbyen Ho Chi Minh City og tropeøen Phu Quoc ligger, er det varmt året rundt med temperaturer omkring 25 grader – og den bedste tid her, er at besøge er fra november til april.

På grund af de mange klimazoner i det lange land, er der altid et sted hvor vejret er godt.

Bliv inspireret til Vietnam her

Bungalows - Maldiverne - rejser

Maldiverne – når vinterrejser med ren luksus er lige dig

Drømmer I om total afslapning i de mest luksuriøse omgivelser? Så er Maldiverne det perfekte valg. Forestil jer kridhvide sandstrande, turkisblåt vand så langt øjet rækker og en let brise under svajende palmetræer – her får I strandferie fra øverste luksushylde.

Maldiverne er kendt for sine eksklusive resorts, hvor de fleste tilbyder all-inclusive i luksusudgaven, så I kan nyde gourmetmåltider, cocktails og verdensklasse-service uden at løfte en finger. Her handler det om at komme helt ned i gear og lade hverdagen forsvinde i takt med bølgernes rolige brusen, og opleve de flotte koralrev.

Den tørre periode løber fra januar til april med en gennemsnitstemperatur på 30 grader i løbet af dagen, så det er ideelt som en vinterferiedestination.

Læs mere om ferie på Maldiverne her

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Seychellerne - Det Indiske Ocean - strand - klipper - Afrika - vinterrejser

Seychellerne – nyd nogle af verdens bedste strande

Seychellerne er indbegrebet af ferieparadis med nogle af verdens smukkeste strande. Her er krystalklart, turkisblåt vand, bløde og smukke hvide sandstrande – så her får du solferie og total afslapning på absolut højeste niveau.

Øerne er perfekte til dem, der drømmer om en bounty-strandferie, hvor dagene går med at dase i solen, svømme i det klare hav og nyde den eksotiske natur. Uanset om du vil snorkle, udforske øernes unikke landskab eller bare komme helt ned i gear, så venter Seychellerne med ren magi.

Det er regntid på Seychellerne fra oktober til april, hvor der kan komme nogle byger. Det er stadig med høje temperaturer omkring 27-30 grader, og fordi det er regntid, er der færre turister og generelt lavere priser på overnatning, så du har de flotte strande næsten for dig selv.

Læs mere om ferie på Seychellerne her

Fuerteventura - vinterferie i varmen - vinterrejser

Spanien – sol og varme på vinterrejser i Europa

Vil du gerne have sol og varme, men stadig blive inden for Europas grænser? Så er Spanien – nærmere bestemt De Kanariske Øer – et oplagt valg. Med behagelige temperaturer på 20+ grader i vinterhalvåret er øerne et perfekt afbræk fra den kolde nordiske vinter.

Særligt Lanzarote og Fuerteventura er værd at opleve med deres unikke vulkanske landskaber, smukke sandstrande og afslappede atmosfære.

Uanset om du vil nyde solen ved stranden, udforske øernes natur eller bare komme helt ned i gear, får du den perfekte kombination af varme og afslapning her.

Hvis du er til aktiv ferie, er der rig mulighed for at krydre solferien med lidt eventyr – du kan blandt andet kitesurfe, køre på mountainbike eller sejle en tur i havkajak eller på paddleboard.

Læs mere om rejser til Fuerteventura og Lanzarote her

Martinique - vinterferie i varmen - vinterrejser

Martinique – fransk finesse og caribisk charme

Drømmer du om en vinter med sol, varme og caribisk charme? Så er Martinique svaret. Denne franske ø-perle i Caribien kombinerer paradisstrande, frodig regnskov og en unik blanding af fransk elegance og caribisk livsglæde.

Mens Danmark er gråt og koldt, byder Martinique på 25-30°C og solrige dage fra december til april – den perfekte tid at nyde øens krystalklare vand, hvide sandstrande og tropiske eventyr.

Øen er også et paradis for vandsportsentusiaster med fantastiske muligheder for kitesurfing, surfing og andre vandsportsaktiviteter. De stabile vinde og bølger gør det til et drømmested for både begyndere og erfarne sportsfolk.

Find rejsetilbud til Martinique her

Safari afrika

Vinterrejser til dig der vil have vilde natur- og dyreoplevelser

Elsker du varme, men drømmer du også om storslåede naturoplevelser og fascinerende dyreliv?

Så får du her en række destinationer, der med garanti vil imponere dig, og sikre en rejse fyldt med uforglemmelige minder.

Tanzania - safari - vinterferie i varmen - vinterrejser

Tanzania og Zanzibar – store dyreoplevelser og strandferie

Tanzania byder på den perfekte kombination af afslapning og uforglemmelige oplevelser, og januar og februar er det perfekte tidspunkt at opleve det bedste af Tanzania – både safari og paradisstrande.

Januar er højsæson for safari, hvor du kan opleve dyrelivet under optimale forhold. I februar kan du være heldig at se nyfødte kalve og føl tage deres første skridt på den afrikanske savanne i Serengetis Ndutu-område, hvor gnuer og zebraer har unger.

Efter de eventyrlige safaridage er Zanzibar det ideelle sted at slappe af. Øen byder på hvide sandstrande, svajende palmer og krystalklart vand med temperaturer omkring 28-30°C.

Få rejsetilbud til Tanzania og Zanzibar her

Find tilbud til Zanzibar her

Kenya - safari - vinterferie i varmen - vinterrejser

Kenya – safari og sol til din vinterferie i varmen

Kenya er det perfekte rejsemål i de danske vintermåneder, hvis du er på udkig efter storslåede dyreoplevelser på en vinterrejse.

Fra december til marts er vejret varmt og tørt med temperaturer omkring 25-30°C, hvilket skaber optimale forhold for safari. Dyrene samles ved vandhuller og floder, og det gør dem lettere at spotte, og samtidig er der færre turister.

I nationalparken Masai Mara kan du opleve store flokke af løver, elefanter, giraffer og andre ikoniske dyr, mens Amboseli National Park er særlig magisk i januar og februar, hvor du kan opleve elefanternes vandring og de imponerende udsigter mod Kilimanjaro.

Efter en oplevelsesrig safari kan du tage til Kenyas smukke kyst og slappe af på hvide sandstrande ved Diani Beach. Det turkise vand og den afslappede atmosfære giver den perfekte afslutning på en vinterrejse, der kombinerer eventyr og ren nydelse.

Find rejsetilbud til Kenya her

Uganda, Gorilla, abe, dyr, jungle, rejser

Uganda – vinterrejser med gorillaer og regnskov

I Uganda møder safari frodig regnskov og sjældne dyreoplevelser. Hvis du drømmer om et unikt eventyr, hvor du kan stå ansigt til ansigt med bjerggorillaer, sejle på Nilen og opleve Afrikas dyreliv fantastiske dyreliv, så er Uganda det perfekte valg.

Ud over gorilla-trekking byder Uganda også på chimpanser i Kibale, storslåede vandfald og Nilens dramatiske strømhvirvler.

Vintermånederne i Danmark er den perfekte tid at besøge Uganda, da landet har sin tørre sæson fra december til februar. Temperaturerne ligger behageligt mellem 25-30°C, hvilket gør det ideelt til både safari og trekking i regnskovene.

Find rejsetilbud til Uganda her

Cape Town - Sydafrika - vinterferie i varmen - vinterrejser

Sydafrika – vin og vinterferie i varmen

Sydafrika er et fremragende rejsemål i de danske vintermåneder, som er det ideelle tidspunkt at opleve Kap-regionen. Fra december til februar er det nemlig højsommer i Cape Town og langs Garden Route, hvor temperaturerne ligger omkring 25-30°C i løbet af dagen.

Det er den perfekte tid til at udforske vinlandet, tage på roadtrip langs den smukke kyst og nyde de hvide sandstrande ved Clifton og Camps Bay.

Selvom den bedste tid til safari er fra maj til september, kan du stadig opleve spændende dyreliv i private reservater og kendte nationalparker som Kruger i de danske vintermåneder. Her er naturen frodig efter regnen, og du kan opleve et væld af dyrearter i smukke, grønne omgivelser.

Find din næste vinterrejse til Sydafrika her

Afrika Safari Rejser - vinterferie i varmen - vinterrejser

Namibia – når du er til vinterferie i varmen i ørkenen

Hvis kombinationen af endeløse ørkener, vilde safarioplevelser og en stjernespækket nattehimmel lyder som sød musik i dine ører, så er Namibia destinationen for dig.

Her kan du opleve de ikoniske røde sandklitter i Sossusvlei, køre gennem det rå og uberørte landskab langs Skeleton Coast, og komme tæt på elefanter, løver og næsehorn i nationalparken Etosha.

Vejret er varmt hele året rundt, men de varmeste måneder er den danske vinter med temperaturer omkring 30-35 grader, så hvis det er varme, du er ude efter, er Namibia perfekt. Det er også i disse måneder, landet har regntid, men det er ofte stadig solrigt.

Få skønne rejsetilbud til Namibia her

Botswana - vinterferie i varmen - vinterrejser

Botswana – vinterferie i varmen for fugleentusiaster

Hvis du vil se frodige landskaber og vildt fugleliv, så er Botswana et fantastisk rejsemål i de danske vintermåneder til vinterrejser.

Fra december til marts forvandler regntiden Botswanas savanner til et grønt paradis. Landskabet blomstrer, floderne fyldes, og det er højsæson for fuglekiggeri med et væld af sjældne og farvestrålende fuglearter.

Selvom den tørre sæson fra maj til oktober traditionelt anses for at være den bedste tid til dyreobservation, byder regntiden på færre turister, smukke omgivelser og en mindre turistet safarioplevelse. Botswana er derfor et ideelt valg til en vinterrejse, hvor du kan kombinere eventyr, dyreliv og storslået natur.

Find rejsetilbud til Botswana her

Der er mange dejlige vinterrejser at vælge i mellem, og der er også en vinterferie i varmen til dig.

Vinterrejser – her er 15 fantastiske destinationer til din næste vinterferie

  • Sverige
  • Østrig
  • Frankrig
  • Italien
  • Spanien
  • Martinique
  • Thailand
  • Vietnam
  • Indonesien
  • Seychellerne
  • Maldiverne
  • Tanzania
  • Sydafrika
  • Kenya
  • Botswana


Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.