RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Frankrig » Toulouse: 10 oplevelser i den fantastiske region Haute-Garonne i Sydfrankrig
Frankrig

Toulouse: 10 oplevelser i den fantastiske region Haute-Garonne i Sydfrankrig

Toulouse - Place Saintes Scarbes
Tag med til den fantastiske by Toulouse - porten til den smukke Haute-Garonne region i Sydfrankrig - hvor skøn mad, natur og kultur venter.
Baden-Württemberg, banner, 2024, kampagne, europa-park, europa-park resort Bremen banner
Sponsoreret indlæg, rekalme, grafik, disclaimer

Toulouse: 10 oplevelser i den fantastiske region Haute-Garonne i Sydfrankrig er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs. Artiklen er skrevet i samarbejde med Toulouse Haute-Garonne.

  • Toulouse - Rue Jean Suau

Toulouse – den bedste by at besøge i 2025

Der er mange gode grunde til at besøge den smukke by Toulouse i Sydfrankrig. En af dem er, at Lonely Planet har kåret Toulouse som ‘Bedste by at besøge i 2025’ – og det er ikke svært at forstå hvorfor. Her mødes gammeldags charme og moderne ånd i en smuk blanding af kultur, innovation og gastronomi.

Toulouse byder dog på meget mere end storbycharme. Byen er nemlig også porten til den frodige og fantastiske region Haute-Garonne, som er kendt for sine vinmarker, bjerge og kanaler. En rejse til Toulouse byder derfor på det bedste af alle verdener, og det er den perfekte destination, hvis du vil kombinere kultur, mad og bjergtagende natur.

Med direkte fly fra Danmark med Norwegian er det nemmere end nogensinde før at træde ind i dette franske eventyr. Her er 10 fantastiske oplevelser, du ikke må gå glip af i Toulouse og Haute-Garonne i Sydfrankrig.

Beech hotels resort banner
Basilique Saint Sernin - Haute-Garonne - Sydfrankrig

Oplev det gamle Toulouse, hvor kultur og eventyr venter

Allerede ved første øjekast formår Toulouse at charmere sig ind på sine gæster med sine varme farver og smukke arkitektur. Toulouse kaldes La Ville Rose, den Lyserøde By, og det er ikke uden grund. De karakteristiske murstensbygninger skaber et varmt og nærmest gyldent skær, når solen rammer dem.

Med sine ikoniske rosatonede mursten, hyggelige gader og hjertevarme atmosfære byder byen dig velkommen med åbne arme. Det gælder ikke mindst byens centrum, hvor du kan flyve afsted på historiens vinger.

Bag de smukke bygninger gemmer sig en verden af historie og kultur. Den majestætiske katedral Basilique Saint-Sernin er ikke bare betagende; den er historisk også en vigtig kirke for pilgrimme, og i dag er den betegnet som UNESCO verdensarv.

Klostret Couvent de Jacobins er en gotisk perle, som fortæller historier fra en svunden tid. Toulouse er alt andet end ensformig – byen er en levende mosaik af fortid, nutid og alt det imellem.

Toulouse - Musée Aéroscopia

Tag på luftfartseventyr og lad fantasi og fremskridt smelte sammen

Toulouse er ikke kun romantiske bygninger og historie – det er også Europas rum- og luftfartshovedstad. På museet Cité de l’Espace føles det lidt som at træde direkte ind i en science fiction-film med rumkapsler i fuld størrelse, en Mars-arena og en månelandingssimulator, som sender dig til himmels.

Hos Aeroscopia kan du opleve det legendariske Concorde fly og selv tage på en guidet tur bag kulisserne på Airbus-fabrikken, hvor fremtidens fly bliver født.

Haute-Garonne - Hall de Machine - Sydfrankrig

Museer for alle aldre og ønsker i Toulouse

Er du til maskineri, moderne kunst eller middelaldermystik? Toulouse har det hele, og der er et museum for ethvert behov. På Halle de La Machine kan du opleve, hvad der sker, når man leger med teknik og teater og stå ansigt til ansigt med enorme mekaniske dyr, mens museet Les Abattoirs udfordrer sanserne med samtidskunst.

På Musée Saint-Raymond venter romerske skatte, arkæologiske fund og mytologiske skulpturer, og museet giver dig et unikt indblik i områdets historie. På Fondation Bemberg bliver du indhyllet i skønhed fra renæssancen, og her går kultur og nysgerrighed hånd i hånd.

ny bureaugrafik 25/26
Bord de Garonne

Liv og sommerstemning ved flodbredden

Gennem forår, sommer og efterår forvandler bredden langs floden Garonne sig til Toulouses grønne og pulserende fristed. Her kan du både komme helt op eller helt ned i tempo alt afhængig af, hvilken en af de mange oplevelser, du vælger at kaste dig ud i.

Du kan for eksempel tage på en afslappende bådtur med Les Bateaux Toulousains eller styre din egen lille elbåd med Les Caboteurs. Hvis du vil have pulsen op, kan du gribe en pagaj og glide afsted i kano med Granhòta eller Canoë Kayak Toulousain – enten midt i byen langs bredden, hvor folk nyder byens stemning eller i den fredfyldte naturpark Confluence Ariège.

Når du har set byen fra vandsiden, kan du tage en tur i pariserhjulet og afslutte dagen med lækker mad og kold rosévin på en af de hyggelige flodbredscaféer eller ‘guinguettes’, der er en form for gammeldags værtshus, hvor du både får lokale specialiteter og udsigt i verdensklasse.

Toulouse - Canal du Midi - Haute-Garonne

Canal du Midi: Tag på en rejse gennem tiden i Sydfrankrig

Sænk både tempoet og skuldrene mens du oplever Frankrigs historie til vands ombord på en båd langs den ikoniske Canal du Midi, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Her kan du sejle fra eksempelvis Port Lauragais til Toulouse og lade dig betage af det smukke område, mens du roligt glider gennem smuk natur, landsbycharme og historiske steder som Avignonet-Lauragais, Ayguesvives og Montgiscard. Undervejs møder du gamle sluser, frodige marker og historiske vindmøller.

Turen slutter ved Port Saint-Sauveur, men du kan fortsætte videre til Canal de Brienne, som forbinder kanalen med floden Garonne. For cyklister findes der også en fredelig og hyggelig cykelrute langs kanalens gamle træksti. Stien er perfekt til en afslappende og naturskøn dag på to hjul.

  • Sydfrankrig - Hall de Machine

Oplev Haute-Garonnes og Toulouses stemme og musik

Toulouse er ikke bare en smuk by – den er også fuld af lyd og liv. Som officiel ‘UNESCO musikby’ summer byen af liv og toner hele året rundt, og der er altid rig mulighed for at lytte til musik, uanset om du er til klassisk klaverkoncert eller tunge technotoner.

Særligt om sommeren mærker man den festlige puls. Hver fredag og lørdag forvandles pladsen foran ‘Halle de La Machine’ til en stor, udendørs fest med gratis koncerter og guinguette-stemning. Her kan du danse under stjernerne i selskab med Astérion, den imponerende 14 meter høje mekaniske minotaur, der vogter over området med majestætisk ro.

  • Pyrenæerne - Sydfrankrig
  • Haute-Garonne Pyrenees Lacs d'Oo et d'Espingo ©Loic Bel

Få pulsen op i Pyrenæerne i Sydfrankrig

Kun få timer fra Toulouse venter en helt anden verden, nemlig de majestætiske Pyrenæer. Og med den nye togforbindelse til Luchon er det blevet nemt at komme direkte op i den friske bjergluft.

I Pyrenæerne venter et væld af smukke naturoplevelser. Snør vandreskoene og udforsk dalene eller hop på en shuttlebus til bjergstierne, og lad dig overvælde af den vilde udsigt. Du kan også tage kabelbanen op til ski- og udsigtsområdet Luchon-Superbagnères, som har åbent både sommer og vinter.

Trænger du til afslapning, kan du besøge de nyrenoverede termiske bade i Luchon, hvor spaoplevelser og det berømte Vaporarium, en naturlig hammam, sørger for total afkobling og afslapning efter nogle timer i den friske bjergluft.

Vin - Sydfrankrig - Haute-Garonne

Skål i Fronton-vin

Bare en kort køretur nord for Toulouse finder du vinregionen Fronton, som i 2025 fejrer 50-års jubilæum med sin beskyttede oprindelsesbetegnelse. Her dyrkes den skønne drue Négrette, som primært findes her i Sydfrankrig, og som giver vine med en helt unik karakter.

Hvis du er vinentusiast eller bare gerne vil dykke ned i den unikke vinkultur i området, er det oplagt at tage på en dagstur til Fronton. Besøg passionerede vinbønder, smag på vinene direkte fra kælderen, tag en gåtur blandt vinstokkene og deltag i de mange festlige arrangementer, som området byder på. Et absolut must for vinelskere – og en skøn afstikker fra bylivet.

Toulouse - Les Halles de la Cartoucherie - Haute-Garonne

Tag smagsløgene på en rejse i Sydfrankrig

Toulouse er et sandt paradis for madelskere. Her handler alt om smag, gode råvarer og fællesskab omkring måltidet. Byen bugner af stemningsfulde terrasser, hvor du kan nyde solen og et glas vin, mens du kigger på mennesker og mærker byens levende puls.

Et besøg på det moderne madmarked Halles de la Cartoucherie er uundgåeligt. Her går streetfood og kulturelle events hånd i hånd, og dine smagsløg kommer til at danse af glæde.

Du kan også tage på en gastronomisk rundtur med Farinettes & Co, Toulouse Food Tour, Taste of Toulouse eller Toulouse Gourmet Tours. Her bliver du taget med på eventyr til byens levende markeder som Victor Hugo og Carmes, hvor du finder alt fra cassoulet og confit de canard til lokale oste og vine fra regionen Occitanie.

Uanset om du vælger en Michelin-oplevelse eller deler små retter på en hyggelig bistro, så er der næsten garanti for, at Toulouses kulinariske scene giver dig lyst til at tage en bid mere – og så en til.

Sydfrankrig - Saint-Bertrand-de-Comminges

Middelaldermagi i Saint-Bertrand-de-Comminges

I det sydlige Haute-Garonne for foden af Pyrenæerne ligger den maleriske landsby Saint-Bertrand-de-Comminges, som er en af Frankrigs Plus Beaux Villages – en officiel betegnelse for landsbyer med en rig kulturarv i landet. Her knejser den imponerende katedral over landsbyens tage og vidner om stedets historie som et stop på pilgrimsruter.

Gå en tur gennem de brostensbelagte gader, oplev ruinerne af den antikke romerske by Lugdunum Convenarum og nyd udsigten over de omkringliggende bjerge. Hver sommer vækkes byen til live med en festival med klassiske koncerter. En ideel dagsudflugt for dig, der ønsker historie, ro og skønhed samlet i et.

Rigtig god tur til Toulouse og Haute-Garonne i Sydfrankrig!

Det må du ikke gå glip af i Toulouse og Haute-Garonne i Sydfrankrig

  • Basilica Saint-Sernin
  • Couvent de Jacobins
  • Cité de l’Espace
  • Halle de La Machine
  • Musée Paul-Dupuy
  • Musée Saint-Raymond
  • Bådtur på Garonne
  • Canal du Midi
  • Vandretur i Pyrenæerne
  • Vinsmagning
  • Tag på madmarked


Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen

Beech hotels resort banner Banner - hoteller    

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Få gratis rejsetips her

Noget gik galt
Tak.

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser