RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Frankrig » Disneyland i Paris i lavsæson – vores bedste tips til en magisk familieferie
Frankrig

Disneyland i Paris i lavsæson – vores bedste tips til en magisk familieferie

Disneyland Paris, Disney Parade
Planlægger I en ferie for hele familien? Så tag til det magiske Disneyland i Paris. Vi har samlet vores bedste tips, så I får mest muligt ud af jeres tur.
 

Disneyland i Paris i lavsæson – vores bedste tips til en magisk familieferie er skrevet af Cirkeline Lemas.

Sponsoreret indlæg, rekalme, grafik, disclaimer
disneyland paris, rejser

Sådan får I mest muligt ud af en familieferie i Disneyland Paris

Disneyland i Paris har længe været en absolut klassiker for både børnefamilier og barnlige sjæle. Redaktionen fra RejsRejsRejs har selv lige været afsted, og nu har vi samlet vores bedste tips til dig, der vil have mest muligt ud af en familieferie i Disneyland Paris – lige fra planlægningen hjemmefra til ekstra oplevelser, der gør ferien til noget helt særligt for både store og små.

For mange handler Disneyland Paris om de store ikoniske øjeblikke. Synet af det ikoniske slot, duften af popcorn, Mickey-pizzaer og følelsen af at gå fra en forlystelse til den næste – fx ‘Big Thunder Mountain’, ‘Pirates of the Caribbean’ eller den klassiske ‘It’s a Small World’. Men en tur til Disneyland i Paris handler også om de små øjeblikke, hvor man bare kan sænke tempoet, tage en pause og nyde stemningen, mens paraden snor sig gennem Main Street, og lysene tændes over slottet til aftenens fantastiske lysshow.

Med vores tips kan I både undgå de til tider lange køer, få mere tid til de oplevelser, der betyder mest for jer, og skabe en ferie, hvor både børn og voksne går hjem med masser af magiske minder.

  • disney, paris
  • disney, paris
  • disneyland

Hvornår er det bedst at besøge Disneyland i Paris?

Hvornår er bedst at besøge Disneyland i Paris? Det afhænger i høj grad af, hvad man vægter højest på sin familieferie. I højsæsonen – som typisk falder i skoleferier og sommermåneder – er stemningen på sit højeste med fyldte daglige programmer med shows og lange åbningstider, og alle forlystelser er i drift. Til gengæld følger der ofte lange kø-tider, flere mennesker og højere priser med.

I lavsæsonen er oplevelsen en anden. Vi besøgte selv Disneyland i Paris i januar, hvor der ganske vist var færre shows, og enkelte forlystelser og restauranter var lukket på grund af vedligeholdelse. Til gengæld var der markant færre gæster i parkerne, hvilket gav kortere køer, mere ro og en langt mere afslappet stemning – især når man rejser som børnefamilie. Når ventetiden er kortere, bliver der plads til at prøve flere oplevelser, gentage favoritforlystelserne og tid til bare at nyde udsmykningerne i parkerne.

Lavsæsonen kan derfor være et rigtig godt valg, hvis man ønsker en mere overskuelig og mindre stressende oplevelse i Disneyland Paris. Med lidt planlægning kan man nemt få det bedste ud af besøget. Tjek på forhånd, hvilke forlystelser og shows der er åbne, klæde jer på efter vejret og brug de rolige morgentimer og sene eftermiddage, hvor parkerne er ret tomme – så kan I virkelig mærke Disney-magien.

disney, familieferie

To parker – to meget forskellige oplevelser

Disneyland i Paris består af to parker – den klassiske Disneyland Park og den mere actionfyldte Walt Disney Studios Park. Selvom de ligger side om side, føles de vidt forskellige. Disneyland Park er den ikoniske park med slottet, paraderne og de største klassikere, og det kunne tydeligt mærkes på stemningen. Vi oplevede, at parken især blev fyldt op efter frokosttid, hvor mange samler sig langs ruten til eftermiddagsparaden, og kø-tiderne hurtigt vokser.

Walt Disney Studios Park er mindre og mere overskueligt og kan for mange klares på en dag. Her er tempoet ofte lidt roligere, og fokus ligger på shows, filmverdenen og nyere forlystelser. Vi brugte en dag i Disneyland Park og en dag i Walt Disney Studios Park. Vi kunne dog godt have brugt to dage i Disneyland Park og en dag i Walt Disney Studios Park, hvis tiden havde tilladt det. Der var så mange områder og oplevelser i hovedparken, vi gerne ville have brugt mere tid på at undersøge.

Det er også værd at notere, at Walt Disney Studios Park står foran en stor forandring. Når World of Frozen åbner, skifter parken navn til Disney Adventure World fra den 29. marts 2026, hvilket kun gør den endnu mere interessant at have god tid til på et fremtidigt besøg.

disney familieferie app

Disneyland-appen – gør dagen i parkerne nemmere

Disneyland Paris’ officielle app er et uundværligt værktøj, når du vil have mest muligt ud af dit besøg i parkerne. Appen fungerer som et digitalt kort over både Disneyland Park og Walt Disney Studios Park, så det er nemt at finde vej mellem forlystelser, restauranter og shows – og samtidig holde øje med aktuelle kø-tider.

Via appen kan du også booke restauranter på forhånd, se aktuelle show-tider og benytte virtuel kø til at mødes med populære Disney-figurer. Det betyder, at I slipper for at stille jer i en fysisk kø uden at vide, hvornår det bliver jeres tur – det er noget, der især kan være en stor fordel for familier med mindre børn.

Derudover giver appen mulighed for forskellige tilkøb – fx Disney Premier Access, der giver adgang til kortere køer ved udvalgte forlystelser. Vi benyttede selv Disney Premier Access under vores besøg, og for os var det klart pengene værd. Når man rejser med mindre børn, kan lange køer hurtigt blive uoverskuelige, og her gjorde den kortere ventetid en mærkbar forskel på både humør og energiniveau. Det gav mere tid til oplevelser og pauser – og mindre tid brugt på at stå i kø.

Kort sagt samler appen alt den praktiske information et sted og gør det langt nemmere at planlægge dagen løbende – både hjemmefra og midt i magien.

  • raddisson blu hotel
  • radisson blu, paris

Overnatning tæt på magien – eller lidt længere væk

Når det kommer til overnatning ved Disneyland i Paris, står valget typisk mellem at bo inden for Disney-området eller lidt længere væk. For mange handler beslutningen primært om pris, da hoteller uden for Disney-området ofte er markant billigere.

Vælger man et hotel med transfer til Disneyland Paris, behøver man nemlig ikke bo lige ved parkerne. Det gør det let at komme frem og tilbage – også midt på dagen, hvis der er brug for en pause. Vi boede selv på Radisson Blu Hotel, der kun ligger 10 minutter fra parkerne og har gratis en shuttlebus, der kører cirka hver halve time. Det fungerede rigtig godt for os.

Er man derimod interesseret i den fulde Disney-magi døgnet rundt, har Disney-hotellerne deres helt egen charme. De har et gennemført tema og inviterer til, at noget af dagen bruges på at udforske hotellerne, legepladserne og omgivelserne. Det er især rart, når man trænger til et pusterum fra parkerne. Her bliver overnatningen en del af oplevelsen i sig selv.

ny bureaugrafik 25/26
paris, disneyslot, familieferie

Ekstra oplevelser i Disneyland Paris, der gør familieferien ekstra speciel

Vil man have mest muligt ud af sin familieferie i Disneyland Paris, kan det godt betale sig at investere i udvalgte ekstra oplevelser. Især hvis tiden er begrænset, eller man rejser med børn, hvor lange ventetider hurtigt kan tage energien ud af dagen.

Disney Premier Access er et af de tilkøb, der gør den største forskel. Her kan man ofte springe køer på 60 minutter eller mere helt over – og i mange tilfælde gå næsten direkte ind i forlystelsen. Premier Access kan bruges én gang pr. forlystelse pr. dag, men netop derfor er det oplagt at prioritere de mest populære attraktioner. Hvis målet er at nå så meget som muligt på en dag, kan Premier Access gøre en stor forskel for din oplevelse i Disneyland Paris.

Et andet tilkøb, der virkelig gjorde oplevelsen magisk, var Reserved Viewing til parader og lysshows. I stedet for at skulle finde en plads og stå klar op mod en time i forvejen, fik vi adgang til et afgrænset område helt forrest. Det gjorde oplevelsen mere magisk og markant mindre stressende – især med børn, der ellers hurtigt mister tålmodigheden.

Mødet med Disney-figurer kan også planlægges nemmere. Via appen kan man stille sig i virtuelle køer, se hvilke figurer der er hvor, og hvornår de dukker op. Alternativt kan man vælge at møde Disney-karakterer på udvalgte restauranter, hvor mødet med figurerne bliver en del af måltidet. Det er en populær løsning for familier.

Husk også at lægge vejen forbi Disney Village, som ligger lige uden for parkerne. Når køerne til spisestederne inde i parkerne – især i Disneyland Park – er lange, kan det ofte betale sig at gå herud og spise i roligere omgivelser med flere valgmuligheder.

  • ironman, marvel, disney studios
  • ironman, marvel, disney studios

Familieferie i Disneyland Paris – her er det vigtigste at huske

Disneyland i Paris kan opleves på mange måder, men vores anbefaling er klar: Lavsæsonen giver mere ro, mindre trængsel og en langt mere familievenlig oplevelse – især hvis man rejser med mindre børn, som hurtigt bliver trætte af lange ventetider. Færre mennesker i parkerne giver mere overskud og plads til at nyde magien i eget tempo.

Samtidig kan de rette tilkøb gøre en mærkbar forskel. Muligheden for at springe lange køer over, sikre gode pladser til parader og shows og planlægge oplevelserne på forhånd gør besøget mere overskueligt – og ofte mere magisk – for både børn og voksne.

Med lidt planlægning og vores bedste tips i bagagen er der gode forudsætninger for at skabe jeres helt egen magiske familieferie i Disneyland i Paris.

Hvis I vil have endnu mere ud af ferien, kan Disneyland Paris-oplevelsen også kombineres med en storbyferie til Paris. På bare en kort togtur på 40 minutter kan man skifte den eventyrlige parkstemning ud med caféer og ikoniske seværdigheder – og dermed få en ferie, der både er magisk for børnene og kulturelt inspirerende for de voksne.

Rigtig god tur til Disneyland Paris!

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Cirkeline Lemas

Kufferten er tit pakket og klar så snart vinterperioden rammer. Destinationen går primært til varme og kulturelle Thailand, som den har gjort de sidste 5 år.

Passionen for oplevelser, rejser og kulturer startede for snart 10 år siden, da hun rejste til USA som udvekslingsstudent.
Siden da, er kufferten blevet fyldt med minder såsom roadtrips i USA, rygsækrejser i Thailand, Indonesien, Australien, New Zealand og Mexico, samt massere af smutture til blandt andet Berlin, Hamborg, London og Malmö.

Når hun ikke har mulighed for at rejse, nyder Cirkeline at udforske smukke naturområder og samle videre på sin rejsebogssamling, som hele tiden vokser.

Efter endt uddannelse indenfor Service, Hospitality and Tourism Management, er drømmen at kunne rejse med familien rundt i de sydøstasiatiske lande i en længere periode.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser