RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Østrig » Hotel Beethoven – oplev Wiens sjæl med en unik overnatning i hjertet af byen
Østrig

Hotel Beethoven – oplev Wiens sjæl med en unik overnatning i hjertet af byen

hotel Beethoven- Wien Østrig - overnatning rejser
Hvis du leder efter en unik overnatning i Wien, som både er central og har sjæl, så er Beethoven Hotel det perfekte valg.
Bremen banner
Sponsoreret indlæg, rekalme, grafik, disclaimer

Hotel Beethoven – oplev Wiens sjæl med en unik overnatning i hjertet af byen er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs. RejsRejsRejs var inviteret af Hotel Beethoven Wien. Alle holdninger er som sædvanlig redaktionens egne.

  • Wien overnatning - Wien overnatning
  • Wien overnatning - Wien overnatning
  • hotel

Musik mellem mursten – et ophold på Hotel Beethoven i Wien

Wien er en by, der lever og trækker vejret gennem kultur. Det mærker man allerede i gaderne omkring Naschmarkt, hvor klassisk musik, kaffehustraditioner og historiske institutioner ligger side om side.

Derfor er det også oplagt at lade sin overnatning i Wien bære et præg af den samme kultur. Netop det kan du opleve på Hotel Beethoven i Wien, et lille boutiquehotel midt i byen, der giver dig en unikt indblik i byens sjæl.

  • hotel Beethoven- Wien overnatning
  • Wien hotel - Wien overnatning
  • hotel Beethoven- Wien overnatning

Lad dig vække af musikkens blide toner

Hotellet er opkaldt efter Beethoven – og det er ikke bare et navn for navnets skyld. Stemningen og indretningen er gennemført fra det øjeblik, du træder ind ad døren og hilsner på statuen af den kendte komponist.

Hotellet har blandt andet et smukt Bösendorfer-flygel i loungen, som tidligere tilhørte ejerens mor, der selv var en dygtig pianist. I dag bruges det smukke flygel til de små intime koncerter hotellet holder i weekenden.

De intime weekendkoncerter er med meget dygtige musikere, der spiller alt fra klassiske værker til mere nicheprægede kompositioner. Koncerterne er frivillige at deltage i – og gratis, når du bor på hotellet – men de giver hotellet en særlig sjæl, som man ikke møder mange steder.

Jeg oplevede selv en af de intime koncerter, hvor to klassiske musikere fyldte lungen med værker af nogle af Wiens store komponister. Det var en af de oplevelser, hvor nuet pludselig føles som det eneste, der eksisterer.

Morgenmaden er komponeret til perfektion og giver en følelse af at udleve Edvard Griegs klassiske ‘Morningstemning’; hvis ikke du allerede kender denne, vil jeg foreslå dig at starte hver morgen til denne sang.

Til morgenmaden spilles der klassisk musik i baggrunden, og du har udsigt til Theater an der Wien, mens du nyder en skøn morgenbuffet. Du kan bestille æg og andre lækre retter fra en separat menu. Der er endda bobler på buffeten, hvis man vil starte dagen lidt festligt – du er trods alt i Wien.

  • hotel
  • hotel

Hotel Beethoven har en placering, der gør turen nem

Hotel Beethoven ligger helt ideelt, hvis man ønsker et hotel i Wien med central placering. På den ene side har man Naschmarkt, og på den anden side ligger Theater an der Wien. Operahuset Wiener Staatsoper, MuseumsQuartier og Karlsplatz ligger alle i gåafstand.

Det spændende kunstmuseum Albertina ligger kun få minutters gang væk, og det samme gør Kunsthistorisk Museum Wien. Der er også kun en kort gåtur til nogle af Wiens mest ikoniske kaffehuse, hvor du kan nyde et stykke kage og en dejlig kop kaffe i de smukkeste historiske rammer.

Hotel Beethovens placering i Wien gør det nemt at glide ud i byen om morgenen og finde hjem igen uden at skulle planlægge transport. Hotellet føles dog langt roligere end området omkring. Når dørene lukker bag en, dæmpes tempoet, og man får en pause fra byens puls.

  • Beethoven
  • Beethoven

Hver etage på Hotel Beethoven fortæller en historie

Noget af det mest karakteristiske ved hotellet er, at hver etage er dedikeret til en del af Wiens kulturhistorie. På nogle etager møder man café-litteraterne, på andre Beethovens samtid eller kunstnere, der har sat deres præg på byen.

Hvert værelse er individuelt indrettet og opkaldt efter en person fra byens kulturverden, og der hænger citater eller små fortællinger fra den person, værelset er dedikeret til, hvilket gør det tydeligt, at der er gjort noget ud af konceptet. Det er gjort på en måde, der er diskret, men gennemført. Det giver hotellet personlighed uden at blive påtaget.

Hotel Beethoven har i alt 47 værelser i fire forskellige kategorier, så der er værelser til hvert behov – selvfølglig med hver sin unikke indretning og dedikation til en af Wiens kulturelle personligheder.

Beech hotels resort banner
hotel Beethoven- Wien Østrig - overnatning rejser

Et hotel i Wien med sjæl

Hotel Beethoven ligger i en bygning fra 1800-tallet, der er opført i en periode, hvor Wien voksede og udviklede sig markant omkring Ringstraße. Bygningen har huset både håndværkere og musikere, længe før den blev til hotel, og den historiske atmosfære hænger stadig i væggene. Det gør, at stedet føles forankret i byen på en magisk måde.

Hotel Beethoven er familieejet, og det kan mærkes i alt fra stemningen til måden, personalet møder dig på. Servicen er venlig og personlig, og personalet kommer gerne med anbefalinger til restauranter eller gode oplevelser i Wien.

Hotellets bar, Lvdwig Bar, er et hyggeligt sted at lande sidst på dagen. Den er afslappet og har en hyggelige loungestemning. Om eftermiddagen serveres der kaffe og kage for hotellets gæster i loungen med det gamle flygel, hvor man kan læse dagens avis eller bare hvile benene i de bløde sofaer efter en dag fuld af oplevelser.

Det er et oplagt valg af overnatning i Wien, hvis du sætter pris på kultur, ro og en personlig atmosfære frem for store kædehoteller. Det er oplagt for par, solorejsende og alle, der ønsker en central overnatning i Wien uden at give køb på nærvær og autenticitet.

  • Wien
  • Wien
  • julemarked

Oplevelser i Wien – lige rundt om hjørnet

Flere af byens mest interessante steder og oplevelser ligger som nævnt kun få minutters gang fra Hotel Beethoven, hvilket gør det til et ideelt udgangspunkt for en storbyferie.

Vi besøgte Wien ved juletid, hvor lyset, musikken og de små boder giver byen en særligt magisk stemning. Julemarkederne kan være travle, men de er også stemningsfulde – især om aftenen, når duften af glühwein blandes med lyset fra boderne.

Fra hotellet kan man gå til mange af markederne, og det gør det nemt at lade sig rive med af byens særlige vinterenergi. Der er også kun en kort gåtur op til byens shoppinggader, hvor du kan købe julegaver med hjem – eller måske en lille ting til dig selv.

Naschmarkt ligger lige om hjørnet, og her kan du gå på opdagelse mellem markedsboder og små spisesteder, mens du lader dig rive med af duftene fra køkkenerne og en konstant summen af liv. Perfekt til både morgenkaffe og sen frokost.

En af verdens mest kendte operaer ligger også lige om hjørnet, nemlig Wiener Staatsoper. Selv hvis opera ikke ligger højt på din liste, er det værd at tage en rundvisning i Wiener Staatsoper, og vil du opleve en forestilling, er billetter til ståpladser overraskende billige, og de kan købes på dagen.

En anden overraskende seværdighed i gåafstand er Østrigs Nationalbibliotek. Og før du tænker: “Et bibliotek? Det lyder sørme kedeligt”, så er det ikke for bøgernes skyld, du skal besøge dette bibliotek – selvom der er nogle unikke bøger på hylderne. Det er arkitekturen, som blæser dig bagover her.

Andre højdepunkter, der ligger i nærheden af denne overnatning i Wien, er MuseumsQuartier, Karlskirche og Belvedere, alt sammen indenfor gåafstand.

Rigtig god rejse til Wien i Østrig

Julemarked Østrig

Det skal du opleve på din rejse til Østrigs hovedstad Wien

  • Tag en overnatning på Hotel Beethoven i Wien
  • Se en forestilling i Wiener Staatsoper
  • Se Kunsthistoriske Museum
  • Tag på museet Albertina
  • Få en kop kaffe og en kage på et historisk kaffehus
  • Naschmarkt
  • Oplev MuseumsQuartier
  • Se Østrigs Nationalbibliotek


Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen

Beech hotels resort banner Banner - hoteller    

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Få gratis rejsetips her

Noget gik galt
Tak.

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser