
Drømmeøer
Når vi taler om drømmeøer, er Bali fx med garanti højt oppe på listen på de flestes ‘bucket list’. Og bevares, det er der mange gode grunde til. Men der er mange andre smukke og unikke øer i verden, der venter på at blive besøgt, og som måske er en kende under radaren.
Og det er uanset, om du er til palmer og øde sandstrande eller noget lidt mere adventure-agtigt. Disse 15 øer rundt i verden er helt klart værd at tilføje til din ønskeliste, hvis de da ikke allerede er der.
Rejsetilbud: Øhop i Dansk Vestindien

Utila, Honduras
Denne caribiske ø i Honduras er et yderst populært dykkersted med unikke koraller. Du kan svømme med hvalhajer – som heldigvis er vegetarer, så du behøver ikke frygte for dit liv imens – eller tjekke leguan-opdræt ud. Vildt er det i hvert fald.
Rejsetilbud: Surf, palmer og sandstrande på Bali

Kauai, Hawaii
Kauai er måske ikke det første, der popper op i bevidstheden, når du tænker Hawaii. Ikke desto mindre er denne ø et besøg værd. Den bliver kaldt Garden Isle – ‘Haveøen’ – grundet den spektakulære regnskov, der dækker meget af overfladen på øen.
Forkæl dig selv på de hvide sandstrande på Kauai og svøm mellem havskildpadderne i vandet. Eller hvis du føler dig mere eventyrlysten, kan du gå på Kalalau-stien, som er en af Hawaiis hårdeste, men den er klart det hele værd.
Her er et godt flytilbud til Hawaii – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Marettimo, Italien
Det her må siges at være en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder. Marettimo; en lille ø, der har været relativt godt beskyttet mod den ellers meget populære turisme i landet.
Blot en times bådtur fra Sicilien og du er omgivet af fred og idyl. Det perfekte sted for par med romantiske hensigter, for her er en altoverskyggende cool middelhavs-vibe.
2021 bliver et brag af et rejseår! Se hvorfor og hvordan her


Palawan, Filippinerne
Denne sovende fiskerø med turkisblåt vand ligner paradis på jord. Og Palawan i Filippinerne er også for nyligt blevet kåret til den smukkeste ø i verden. Ikke helt uforståeligt.
På land kan du nyde det storslåede dyreliv med vilde og vanvittig flotte sommerfugle, og i vandet kan du nyde nogle af de bedste dykkersteder i verden. Det anser vi for at være en ret fin kombi.
Her finder du gode tilbud på afbudsrejser

Yasawa, Fiji
Indtil for blot 60 år siden var det forbudt for udefrakommende at besøge øen. I dag er der stadig ret store restriktioner for, hvem der må besøge øen for at beskytte lokalområderne og naturen.
De heldige, der kommer på besøg på den vulkanske øgruppe vest for Fiji, er selvsagt nærmest som Palle alene i verden og kan nyde eksklusiv indkvartering på private strande, enestående dykning og natur, som får dig til at tabe kæben.

Bora Bora, Fransk Polynesien
Bora Bora er en paradis- og drømmelignende destination for mange mennesker. Øen ligger midt i ingenting – nærmest så langt væk fra Danmark, du overhovedet kan komme. Nærmere bestemt nordøst for Tahiti i Stillehavet.
Øen er med garanti synonym med paradisagtige strande og eftermiddags-cocktails, mens du slænger dig i en hængekøje og har udsigt over havet, som selvfølgelig er helt turkisblåt med et vanvittigt koralrev under overfladen.
Det betyder selvfølgelig også, at Bora Bora er et dykkerparadis uden lige. Men hvis du hellere vil blive på land, kan du indlogere dig på nogle af de mest eksklusive hoteller i Stillehavet. Det er jo heller ikke værst.
Her finder du gode tilbud på overnatninger

Ischia, Italien
Den lille vulkanø ligger ud for Napoli-kysten og fuld af varme termiske kilder; en af de ting, der har trukket besøgende til øen siden romertiden. Senest er Elena Ferrantes’ napolitanske romaner spundet på hovedpersonernes besøg på øen, hvor de forsøger at undslippe Napolis sommergalskab.

Formentera, Spanien
Endnu en middelhavsperle beliggende midt i et yderst populært ferieparadis. Formentera i Spanien er nok lidt overset, men ikke desto mindre et besøg værd. Stemningen er mere laid-back sammenlignet med Ibiza, som kun er 30 minutters sejlads væk.
Strandene er fantastiske, og stemningen er suveræn med små strandhuse og søvnige fiskerbyer blandet med luksuriøse villaer. Et must her er at leje en båd og sejle rundt om øen, så du kan mænge dig med rige yatchejere.
Se vores webshop her, hvor du blandt andet kan få rejseudstyr og visum til dine rejser

Bornholm, Danmark
Vores egen solskins- og klippeø, Bornholm, skal naturligvis også nævnes, for Danmark er jo fyldt med skønne øer. Her findes noget af den mest barske natur i Danmark samt nogle af vores allerbedste kridhvide sandstrande. Dueodde er måske nok den mest populære, og det er ikke uden grund.
Spis frokost på et af de utallige røgerier på øen og besøg fire af landets syv bevarede rundkirker, som alle er et besøg værd. Og nå ja, hvis du har i sinde at slå dig ned som maler, så er lyset på Bornholm uvurderligt i den sammenhæng. Og så skal du naturligvis lede efter Krøllebølle. Sig til, hvis du finder ham.
Se mere om at rejse rundt til Danmarks mange spændende øer her

Madeira, Portugal
Den lille vulkanø i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst er en tidligere portugisisk koloni. Befolkningen er derfor også en god blanding af europæere, afrikanere og sydamerikanere.
Madeira indbyder til mange ting, men nok mest en aktiv ferie, og her kan du finde lidt af hvert indenfor den adrenalinsusende genre. Men hvis du blot vil nyde naturen uden at sætte livet på spil, er der naturligvis også rig mulighed for det.
Her finder du alle vores rejsetilbud til Europa

Andros, Bahamas
Selvom det omtales som et enkelt navn, er Andros faktisk en øgruppe på mere end hundrede små holme, der er forbundet med mangrove, flodudmundinger og sumpe.
Disse øer er også en del af verdens tredjestørste rev, og især dykning er noget, øen er kendt for. Den er nemlig omgivet af et stort antal undervandsgrotter, eller såkaldte ’blå huller’, som tiltrækker huledykkere fra hele verden og ikke uden grund.
Her finder du alle vores rejsetilbud til Caribien og Mellemamerika

Tierra del Fuego, Argentina
Et besøg på Tierra del Fuego i Argentina føles ret meget som om, at du står på kanten af verden. Helt bogstaveligt. Det er det sydligste punkt på det amerikanske kontinent, og det er også et fuldkommen fantastisk sted med fascinerende landskab, der er en blanding af gletsjere, tørvemoser og vild natur. Det er uden tvivl et af de mest bemærkelsesværdige steder i verden.

Cozumel, Mexico
Ud for Yucatáns kyst i det Caribiske Hav ligger denne perle. Det er hjemsted for et fantastisk undervandsliv, hvor delfiner, søkøer og havskildpadder boltrer sig, og Cozumel indbyder derfor også til noget af den bedste dykning på den vestlige halvkugle.
Den eneste by på øen, San Miguel, er til den turistede side, men du er sikkert alligevel så optaget af at dykke, at du ikke oplever den del.
Find gode charter- og pakkerejsetilbud til Mexico her

IIha Grande, Brasilien
Ud for Rio de Janeiros kyst findes denne ø-perle, der i gamle dage dog var kendt for noget lidt andet. Øen var nemlig hjemsted for pirater, før den senere blev fængsel for de værste kriminelle brasilianere – og lukket for offentligheden.
Som resultat heraf er den derfor en ret velbevaret ø, og dyrelivet på øen i dag er helt suverænt og meget velbevaret. Biler er bandlyst på øen, og dette hjælper naturen på vej. Det gør det også til et paradis for hikere, og derudover er øen hjemsted for et af de rigeste økosystemer i verden. Ikke en helt dårlig kombination, det tidligere fængsel er blevet til.

Salt Cay, Turks- og Caicosøerne
Det kan godt være, at Turks og Caiscoøerne de sidste år er blevet kædet sammen med skattely og overdådig livsstil, men Salt Cay er den mindste af øerne og har levet lidt under radaren i forhold til de større øer.
Derfor kan Salt Cay prale af et vanvittigt dyreliv på og omkring øen med blandt andet et rigt fugleliv med ørne og pukkelhvaler i havene omkring øerne. Så skidt med skattely, hvis du blot er der for at opleve natur og dyreliv.
Valgmulighederne er mange, og verden er heldigvis fuld af dejlige øer, så der er garanti for store øhopoplevelser mange år fremover.
Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.
Kommentér