RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Fanø: Fuld fart frem
Danmark Jylland

Fanø: Fuld fart frem

Tine og Sarah fra Ødysséen besøger Danmarks øer, hvor de jagter natur- og kulturoplevelser, opsøger lokale historier og ildsjæle. Denne gang er pigerne taget til Fanø.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Af Tine Tolstrup

Danmark Fanø kort rejser

Vind på Fanø

Med hyggelige landsbyer, utrolig sej Vadehavsnatur og et stort udvalg af aktivitetsmuligheder er det svært ikke at blive lidt fan af Fanø.

Vi kastede os over ‘blokart’ – et af Fanøs mange vindafhængige adrenalinkicks. Stranden på Fanøs vestkyst er flere hundrede meter bred. Henover stranden suser vogne og boards i alle afskygninger, og de har i den grad fart på.

Rejsetilbud: Strandhotel i Nordjylland

Fanø - blokart strand natur danmark - rejser

Adrenalin og vind i håret

Blokarts er, som navnet måske antyder, gokarts med et windsurf-sejl. Efter en kort instruktion om noget med ‘op mod vinden’, ‘parallelt med vinden’, ‘slæk linen’ og ‘stram linen’ var vi en smule forvirrede. Men ikke desto mindre så var vi fuldstændig klar.

Vi kastede os derfor ud i det, drønede op og ned af stranden, skreg og grinede, væltede et par gange, og ja, alt i alt havde en forrygende time. En klokkeklar anbefaling, hvis du kommer forbi Fanø og kan lide vind i håret.

Rejsetilbud: Miniferie i de danske bjerge

På jagt efter mere adrenalin tog vi også en tur forbi Fanø Klitplantage, der indbyder til lange gåture og ro i skoven. Derudover fandtes her heldigvis også et fremragende mountainbikespor, som vi susede igennem.

Her er nogle gode hoteltilbud på Fanø – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Fanø - bryghus hus øer danmark - rejser

Slut dagen rigtigt

Senere – for at få pulsen og temperaturen ned igen – kan det klart anbefales at spadsere en tur og nyde en is i en af Danmarks hyggeligste landsbyer, Sønderho. Er du ude efter noget andet end is, så kan det klart anbefales at slå sig ned på det hyggelige Fanø Bryghus med de kolde kreative øl i den nordlige ende af øen.

Læs mere om rejser i Danmark her

Men selv om tiden forsvinder hurtigt i godt øl-selskab, så glem ikke at komme ud til stranden igen ved lavvande. Der kan man nemlig gå flere kilometer ud ad den flade og tørre havbund og være heldig at se nogle af de flere hundrede sæler, der holder til omkring øen.

Læs mere om vores Fanø-tur her

God tur til Fanø!


Du kan se videoen fra Fanø øverst på siden.

Om forfatteren

Tine Tolstrup

Tine er uddannet geograf fra Københavns Universitet med fokus med miljøforvaltning og har et solidt kendskab til det danske natur- og kulturlandskab, byudvikling og bosætningsmønstre.
Fra marts til september 2018 drager hun sammen med Sarah Steinitz på opdagelse i ø-riget og rejser rundt til 37 øer i Danmark. Det bliver et eventyr. Et eventyr, de kalder Ødysséen. De er en del af en generation, der flyver verden rundt efter bogen “1000 steder du skal se, før du dør”, men stadig aldrig har været på Avernakø eller kørt over Storstrømsbroen. De vil opsøge de eventyr, der venter rundt om hjørnet – på Fejø, Fanø, Fur og de 34 andre øer, som de rejser rundt til på deres Ødyssé.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.