Argentina: Den store rejseguide er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen

Det højeste, flotteste, største og vildeste Argentina
Få lande kan prale med at have så mange verdensklasseseværdigheder og oplevelser, som dette land har. Her i blandt verdens flotteste vandfald – ifølge adskillige berejste i hvert fald. Verdens sydligste by – Ushuaia. Det højeste bjerg i verden uden for Himalaya, der går under navnet Aconcagua. De største pingvinkolonier i verden. En berømt madkultur. En hovedstad, der aldrig sover. En unik fodboldkultur. Kæmpe sumpområder med et helt unikt dyreliv. Vilde ørkenområder, der flyder med mærkelige klipper og dinosaurus-skeletter. En udbygget infrastruktur til rejsende. Og ikke mindst en gæstfri befolkning og valuta for pengene – specielt i øjeblikket, hvor kursen er meget lav.
Du kan udforske det store land på et road trip på Ruta 40 – landets udgave af den amerikanske Route 66. Ruta 40 løber igennem vilde landskaber og smukke kolonibyer fra grænsen til Bolivia i nord til Patagonien i syd, som blandt andet byder på El Calafate og den smukke gletcher Perito Moreno.

Kvægkultur i Argentina
Hvis du vil have en stor oplevelse, så prøv at opleve den oprindelige – og stadig sprællevende – landkultur på en fungerende herregård, en estancia med kvæg. Man skal dog et stykke ud fra byen for at finde rigtig autentiske steder, da jorden på den fugtige pampas omkring Buenos Aires er alt for frugtbar til at spilde på ordinært kvæg. Der ligger en del autentiske estancias i en afstand af 300+ km fra Buenos Aires på den mere tørre pampas, men kig også omkring Corrientes i nord eller ved Mendoza, Salta og de andre bjergbyer.
Hvis tiden er knap og du ikke har så meget tilbage inden du skal rejse herfra, kan du kigge på San Antonio de Areco lige nord for Buenos Aires. Denne fine landsby er den mest traditionelle af landsbyerne tæt på Buenos Aires, og her afholdes der jævnligt shows og konkurrencer, hvor de lokale cowboys – kaldet gauchos – viser deres evner frem.
Find månedens bedste rejsetilbud her

Camping i Argentina
Dette land har efter sigende det højeste antal campingpladser i verden pr. indbygger. Og det skal nok passe, for der er masser af private og kommunale campingpladser, der også bruges til picnic af de lokale i weekenderne. Så hvis du godt kan lide at være ude i naturen, er camping en glimrende og billig måde at rejse rundt på.

Kast dig ud i de spanske gloser
Argentinerne er muligvis dem, der er bedst til engelsk i deres del af verden, for engelsk sprogundervisning er integreret i mange skoler, eksempelvis i matematikundervisningen. Når det er sagt, er der også en del, der ikke føler sig komfortable med at snakke engelsk, for de hører og snakker det ikke så tit. Så lær lidt småord på spansk, kast dig ud i dit bedste skraldespansk-engelske, og alle er glade.
Find billige flybilletter til Buenos Aires her

De bedste rejsemåneder i Argentina
Dette smukke land er et oplagt rejsemål året rundt på grund af de mange klimazoner og højdeforskelle. Var det fx noget med en skiferie i juli? Eller en badeferie i januar?
November, december og marts er alle oplagte måneder med flot vejr, og januar og februar kan også godt være fantastiske fra Buenos Aires og sydpå, men er man ikke til fugtig varme, skal man prøve at undgå dem, for Buenos Aires bliver ret fugtigvarm. April og delvist maj har også sin charme med køligere vejr og høj sol i Buenos Aires, mens det godt kan sne i juli, selvom vejret midt på dagen som regel er mindst 10 grader, og der er meget regn i august. Hvis du skal til Patagonien, er januar højsæson, med perfekt vejr at rejse i.
Hvis du selv kan vælge og skal både sydpå og nordpå, så kan jeg anbefale tre uger i november eller fra starten af marts. Argentinerne holder selv lang sommerferie fra jul og frem til sent i februar, og mange rejser i deres eget land, hvilket gør, at der kan være fyldt på de gode hoteller rundt omkring i den periode. Det betyder også, at der ikke er så meget gang i Buenos Aires som man ville forvente omkring nytår og i januar. Så det er en noget fredeligere oplevelse der, selvom det stadig er en by, der aldrig rigtig sover.
Uanset hvad du vælger, skal du helt sikkert nok få en storartet tur. Det er ikke uden grund at dette land vandt titlen som Sydamerikas bedste rejseland.
Rejsetilbud: Krydstogt rundt om Kap Horn
1) De bedste steder i Argentina forår og efterår
Buenos Aires, Argentina

Salta, Argentina

Iguazu, Argentina

De bedste sommersteder i Argentina (januar og februar)
San Martin de los Andes, Argentina

La Cumbrecita, Argentina

Valdes-halvøen, Argentina

3) Bedste vintersteder i Argentina (maj til september)
Bariloche (ski), Argentina

Buenos Aires, Argentina

Iguazu, Argentina

4) De bedste mad- og vinsteder i Argentina
Buenos Aires

Mendoza, i Argentina

Iguazu

5) Bedste steder for kulturoplevelser
Buenos Aires, i Argentina

Cordoba, i Argentina

Villa General Belgrano (Oktoberfest)

6) Bedste steder for badedyr
Mar de las Pampas

Pinamar

Colon (flod)

7) Bedste steder for dyreinteresserede
Valdes med Punta Tombo

Esteros del Ibéra

Iguazu

8) Bedste steder for bjergjunkier
Aconcagua, i Argentina

Talampaya

Vulkanen Lanin, Argentina

9) Bedste off-road steder
Månedalen – Ischigualasto

Salinas grandes Jujuy

Perito Moreno

10) Bedste ekstreme steder
Ushuaia

Toget til skyerne – Salta

El Calafate

11) Bedste steder med få besøgende i Argentina
Antofagasta de la Sierra

Nationalparken Mburucuyá (med dansk historie)

Fiambala hot spring i Argentina

God rejse til et af verdens bedste rejselande!
Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.
Kommentér