RejsRejsRejs » Rejsefavoritterne » Rejsevaluta: Her får du mest for dine rejsepenge
Argentina Australien Island Rejsefavoritterne Sri Lanka Sverige Sydafrika Tyrkiet

Rejsevaluta: Her får du mest for dine rejsepenge

Pengesedler - Valutakurser Rejser
Her er syv fantastiske destinationer, hvor den lokale valuta er dejlig lav i forhold til den danske krone, så du kan få endnu flere rejseoplevelser.
Bandholm banner
Tropical islands Berlin princess cruises banner

Rejsevaluta: Her får du mest for dine rejsepenge skrevet af Rikke Bank Egeberg

Pengesedler - Valutakurser Rejser, valuta

Her er syv destinationer, hvor den lokale valuta i den seneste tid er faldet en del i forhold til den danske krone. I disse lande kan du derfor roligt sætte dig på en café eller booke en ekstra overnatning uden at tænke for meget over regningen. Og det er jo altid sjovt på rejsen.

Mendoza - Argentina - rejser

Rejsevaluta i Argentina

Det populære rejseland Argentina er hårdt ramt økonomisk. De mange bekymringer om den politiske linje har gjort, at den argentinske peso er faldet med 43% i forhold til den danske krone! Det betyder, at en god Malbec eller saftig steak, som tidligere har kostet 100 kroner, i dag er nede på 57 kroner. Argentina er med andre ord årets bedste deal.

Kunne det fx friste med en cykeltur i vinmarkerne igennem Mendozas flotte landskab? Eller en tur til Patagonien? Måske prøve noget af verdens bedste is i Buenos Aires? Argentina er altid et brag af en rejsedestination, nu bare billigere end længere, og flypriserne er også nogle af de laveste i 15 år, bl.a. takket være Norwegian.

Banner rejsekonkurrence
Australien-operahuset-rejser

Australien

Landet down under er kendt for at være et dyrt rejsemål. Da euroen siden 2016 er steget næsten 11% ifht. den australske dollar, er det dog ikke så dyrt længere. Så måske det er ved at være på tide at få oplevet Jørn Utzons berømte opera, de fede surferstrande eller bylivet i Melbourne?

find et godt tilbud banner 2023
Island, Grotte, Island, Rejser

Valuta i Island

Det sidste par år har været økonomisk hårde for Island. Udenlandske investorer er begyndt at sælge ud af landets aktiver, hvilket har haft sine konsekvenser for den islandske krone, som er faldet over 10%.

Island er ikke en superbillig destination, men det er i hvert fald nu, man bør tage op og se de flotte vandfald og gejsere, for naturen er i absolut verdensklasse.

Sverige - Hemsedal - skiferie - rejser

Sverige

Vi bliver i Norden, hvor vores svenske naboer er ramt af skuffende nøgletal. Uro om verdensøkonomien har ramt Sverige i forbindelse med deres store industrieksport. Den svenske valuta ligger lige nu helt nede på 0,70 danske kroner, og derfor kan det godt betale sig at krydse Øresund og få handlet diverse lokalvarer eller booke skiferien hinsidan.

                                                                 

Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA!

7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

sigiriya - Sri Lanka - Rejser, valuta

Sri Lanka – her rækker din rejsevaluta langt

Sri Lanka tilbyder mange spændende oplevelser, der bl.a rummer yoga-ophold, bæredygtige hoteller og et fascinerede dyreliv. Listen er lang. Her har vi som europæere også en fordel med den stærke euro, som den danske krone følger, for deres valuta er ikke fulgt med.

Sydafrika - rejser, valuta

Valuta i Sydafrika

Den stærke euro fornemmes også i Sydafrika. Hvor det tidligere har været for de få at komme på den helt store safari-oplevelse, er det de seneste par år blevet en del mere overskueligt prismæssigt. Det er en helt unik oplevelse at komme helt tæt på og opleve de vilde dyr i deres naturlige habitat. Sydafrika er også perfekt til at kombinere med Swaziland eller Namibia.

pamukkale-tyrkiet, valuta

Tyrkiets valuta

Tyrkiet er mange ting for os, blandt andet all-inclusive hoteller i Alanya, det kulturelle Istanbul og de smukke naturoplevelser når man tager lidt væk fra byerne. Med den danske valuta, som er væsenligt stærkere end den tyrkiske lira, vil du mange steder spare 20% – igen her, er det den politiske usikkerhed, der er skyld i den lave valutakurs.

rejsebureau grafik marts 2014
valuta

Og når du så er på destinationen, er der lige et par tips, der kan gøre at du får endnu mere ud af din hårdt optjente rejsevaluta:

  1. Betal i lokal valuta i stedet for fx dollars
  2. Køb lokale varer og mærker i det land du befinder dig i. Det er også mere bæredygtigt

God rejse!

Denne rejseguide er skrevet på baggrund af kilder fra Berlingske og InsideFlyer og egne erfaringer i redaktionen.

Om forfatteren

Rikke Bank Egeberg

Rikke, der til daglig studerer Interkulturelle markedsstudier og med en bachelor i Spansk sprog og kultur fra Københavns Universitet, har altid været meget videbegærlig på verden. Mødet med nye kulturer og rejser til spansktalende lande står altid øverst på ønskelisten. Udover lokale busture igennem bananplantager, hvor døren altid er åben og halve farme er med som passagerer, er sejlads også en af hendes foretrukne rejsemåder med en forventning om at udforske Caribien i båd efter endt uddannelse. Rikke har iøvrigt boet i Costa Rica, Barcelona og Colombia.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.