RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Sverige » Ferie på skånsk
Skåne - Bro - Rejser
Sverige

Ferie på skånsk

Banner RejsRejs Rejs
 

Omkring 40 kilometer øst for København ligger den svenske landsdel Skåne. En landsdel som de færreste overvejer, når de planlægger ferie i Sverige. Og det er en fejl. For inden for et overskueligt område finder du fantastiske shoppingmuligheder, pulserende byliv og enestående naturoplevelser. Og så gør det jo ikke noget, at det kun tager 40 minutter i tog fra København.

Storbyferie et stenkast væk

Malmø er Skånes største by, og her finder du et stort udvalg af oplevelser. Byen byder eksempelvis på gode shoppingmuligheder i den hyggelige gågade, hvor store kæder og niche-butikker ligger side om side. I modsætning til København skal du ikke zik zakke mellem turisterne, og et andet plus er den svenske kurs, som gør, at der er penge at spare. På trods af kursen kan både dankortet og fødderne trænge til et hvil efter shopping, og det kan I få i den hyggelige Folkets Park, hvor der altid er noget spændende at se på.

Skåne har også en del for de kulturelt interesserede og de madglade. Malmø har en lang række spændende museer og særligt kunstmusset, Moderna Museet, er et besøg værd. Og takket være den gavmilde kulturstøtte i Sverige, er det gratis. Det samme gælder for den årlige Malmøfestival, som afholdes i august. Byen skorter heller ikke på hyggelige caféer og restauranter i alle prisklasser, og vil du på Michelin restaurant, kan der være mange penge at spare ved at krydse Øresundsbroen.

Skåne - Sø - Rejser

Det bedste fra den svenske natur

Her er også meget for naturentusiasterne.  Naturen er omskiftelig og kuperet med alt det bedste fra Sverige: klipper, skove, søer og strande… og myg. Du kan blandt andet tage på vandretur på Skåneleden og benytte dig af de gratis shelters og hytter, som der ligger flere af. På turen kan du slå et smut forbi et af områdets mange gårdbutikker, når der skal handles ind til aftensmaden. Hvis du ikke er til vandreture, kan du køre mellem landsdelens mange naturlige udsigtspunkter og nyde den smukke svenske natur.

Bra resa!

Om rejseskribenten

Martin Bøgild

Martin Bøgild

Martin er en rejselysten journaliststuderende med stor kærlighed til Afrika og Sydamerika. Han er tidligere uddannet cand.merc., og de lange sommerferier blev brugt på at udforske fjerne egne af verden.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ca. to gange om måneden.

Rejsesjov på RejsRejsRejs

Her er mere til dig

Show Buttons
Hide Buttons