Madeira: 5 insider-tips til din rejse er skrevet af Claus Andersen

Madeira set indefra
Jeg har arbejdet på Madeira som rejseleder gennem de sidste 8 år. Jeg har også været rigtig meget på øen som privatperson og kender den derfor rigtig godt. Her er lidt om nogle af de ting, jeg synes, man skal tage sig til, hvis man besøger Ronaldos grønne ø i Atlanterhavet.

Tag op på toppen af Madeira
Madeira er måske mest kendt som en tropisk blomsterø. Men den er altså mere end 1900 meter høj. Når man først er oppe over 1500 meters højde, er naturen helt anderledes og meget mere rå. Et perfekt sted hvis man elsker at vandre, klatre eller køre mountainbike.
Find månedens bedste rejsetilbud her
Tag en tur til lufthavnen
Madeira har en af verdens mest spektakulære lufthavne. Landingsbanen er bygget på mere end 180 betonpiller, da der ikke findes fladt landskab på øen. Der er faktisk både tivoliplads og cirkusplads under landingsbanen.
Lufthavnen ligger lige ved en bjergside, hvor der er udsigtsplatforme til flyspottere, ligesom der også er en offentlig café i lufthavnen med flyspotter-balkon. Det er meget federe end at stå og fryse i november på Flyvergrillen i Kastrup. Og så hedder lufthavnen Cristiano Ronaldo International Airport.
2021 bliver et brag af et rejseår! Se hvorfor og hvordan her


Til fodbold på Madeira
Øen er først og fremmest kendt for, at Cristiano Ronaldo er født på øen. Men hvis du rejser til Madeira, finder du også ud af at øen har flere professionelle fodboldhold. Især klubben Maritimo er rigtig god at se, hvis de er på hjemmebane. Deres stadion ligger i gåafstand fra både Funchal og Lido-området, hvor de fleste hoteller er. Og deres fans er nogle af de mest trofaste fans i Portugal.
Deres stadion med plads til 12.000 fans har i snit omkring 10.000 tilskuere per kamp. Man kan sagtens tage børn med til fodbold på Madeira. Der er masser af børn til kampene, ligesom der også er masser af kvindelige fans til deres kampe.
Her er nogle gode tilbud på hoteller i Madeira – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

4: Besøg Camara de Lobos når du rejser til Madeira
Camara de Lobos er en lille by, der ligger på Madeiras sydkyst. Den er lidt en tidslomme, hvor de lokale stadig lever mest af fiskeri og banandyrkning. Der er af samme årsag næsten ingen hoteller i området, selvom det er den mest pittoreske by på Madeira.
Den er også en lavindkomstby af samme årsag, da man ikke er stået på turistræset – hvis man lige ser bort fra et par caféer og et par souvenirbutikker. I Camara de Lobos dyrker man bananer, fanger fisk og spiller kort nede på havnen.
Her er nogle gode tilbud på billeje i Madeira – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

5: Fado på Arsenio’s
Fado er en portugisisk sang-art, der er meget populær i Lissabon. Men man har den også på Madeira. Og vil man gerne opleve Fado, så vil jeg foreslå, at man besøger Restaurant Arsenio’s. Den ligger lige midt i den gamle by. Stedet er familieejet og har rigtig gode Fado-sangere hver eneste aften.
Fado foregår på den måde, at sangerne skiftevis synger deres melankolske viser på scenen, mens man sidder og spiser. Det er super stemningsfuldt og noget, man børe gøre, hvis man holder af flotte sangstemmer.
Læs mere om at rejse i Portugal her
God tur til Madeira og din rejse dertil.

Hvad skal man se på Madeira? Seværdigheder og attraktioner
- Pico Ruivo – det højeste punkt på Madeira
- Tidslommen Camara de Lobos
- Botaniske have
- Funchal katedral
- Klippeskrænten Cabo Girão
Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.
Kommentér