RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejseguides » Rejse i corona-tiden: Det her skal du vide
Fly, solnedgang, orange - rejser
Rejseguides

Rejse i corona-tiden: Det her skal du vide

Redaktionen giver dig her svar på de mest stillede spørgsmål om at rejse i corona-tiden, lige fra karantæne til rejseforsikring.
Østeuropa - julebanner - rejser blank

Det her skal du vide om at rejse i corona-tiden er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs. Alle informationer var korrekte ved redaktionens afslutning.

Se meget mere om rejsesituationen i en tid med pandemi i vores store tema om rejser under corona her

rejse i corona-tiden

Her er de vigtigste svar om at rejse i corona-tiden

Der er en stor usikkerhed i de her måneder om det at rejse. Både i Danmark og til udlandet. Informationerne skifter, og det er svært at følge med i, hvad der gælder lige nu. Om man bør rejse bliver ofte blandet sammen med, om man overhovedet kan rejse, og informationer og holdninger flyver rundt.

Derfor vil redaktionen her give dig svar på de mest stillede spørgsmål om at rejse i corona-tiden. Denne guide handler derfor ikke om, hvorvidt man bør rejse eller tør rejse. Denne guide handler udelukkende om, hvorvidt man kan eller ikke kan rejse.

Spørgsmålene er udsprunget af spørgsmål i vores rejsefællesskab, hvor rejseglade hjælper hinanden, og hvis du vil se den aktuelle status, er der her en oversigt over karantæne-reglerne i og uden for Europa.

Find et godt tilbud på biludlejning her

Det her skal du vide om at

Kan jeg rejse til et orange land?

Det korte svar på, om du kan rejse til et orange land er ja. Landene er netop ikke røde, men orange. Som Udenrigsministeriet selv skriver: “Rejsevejledningerne er vejledende. Det er altid din egen beslutning og dit ansvar, hvor du vil rejse hen.”

Men hvad betyder det, at et land er farvet orange? Ja, det er straks mindre enkelt, og det kan godt få betydning for din rejse. For selvom du godt kan rejse for de danske myndigheder, er det ikke altid sikkert, at din destination har åbnet grænserne.

Derfor bliver et land farvet orange

Når et land farves orange, betyder det som udgangspunkt, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige turistrejser til landet. Dette er et råd, ikke et krav, og arbejdsrejser er som udgangspunkt altid undtaget.

Markeringen som orange kan skyldes tre vidt forskellige forhold: 1) Smittetal, 2) Indrejserestriktioner eller 3) Manglende vejledning.

Smittetal

Et land kan blive farvet orange fordi antallet af smittede er over 30 pr. 100.000 indbyggere i landet.

Det betyder ikke, at alle steder i landet nødvendigvis ligger over grænsen på 30, men at landet som helhed gør. Der kan være store regionale forskelle, og der kan derfor sagtens være regioner i et orange land, hvor smitten er lav, fx på græske, spanske og portugisiske øer. Også lavere end herhjemme.

Denne markering ifht. smittetal er pt. kun gældende ifht. EU- og EØS-lande, dvs. inklusiv Island, Norge og Schweiz.

Indrejserestriktioner

Et land kan også blive farvet orange som følge af, at landet selv har indført indrejserestriktioner over for danske statsborgere. Det kan være lang karantæne ved ankomst eller krav til, hvor du må færdes i landet. Der er enkelte tilfælde, hvor du kun kan komme ind, hvis du har et anerkendelsesværdigt formål eller er statsborger. I de fleste lande er det sådan, at du godt komme ind selvom der er indrejserestriktioner, men der er begrænsninger, når du er i landet.

Først og fremmest er det dét land, du gerne vil rejse til, der bestemmer, om der er karantæne, testkrav eller andet ved indrejse. Ikke de danske myndigheder. Flertallet af verdens lande er stadig åbne for danskere, og der må du gerne rejse til.

Denne markering i forhold til smittetal er pt. kun gældende for EU- og EØS-lande.

Manglende individuelle vejledninger

Manglende individuelle vejledninger er den tredje grund til, at et land bliver farvet orange. Det gælder pt. for alle orange lande uden for Europa og alle europæiske lande uden for EU/EØS, dvs. størstedelen af de orange lande i verden.

Udenrigsministeriet har fravalgt at lave individuelle rejsevejledninger til mange lande uanset smittetal og eventuelle indrejserestriktioner. Blandt dem er der lande, der har høje smittetal som fx USA og Indien, og også lande, der har meget lave smittetal, som fx Seychellerne, Maldiverne og en stribe caribiske øer.

De manglende individuelle rejsevejledninger gælder også for en række lande på Balkan.

Det betyder altså, at du selv skal undersøge smitterisikoen og indrejserestriktioner for det pågældende land, ikke at det som udgangspunkt er lukket.

I denne gruppe af orange lande uden for EU/EØS er der også lande, hvor du kun kan komme ind, hvis du har et anerkendelsesværdigt formål (ofte arbejdsrelateret) eller er statsborger i landet. Lande som Thailand og Indien er pt. meget strikse med at lukke folk ind.

Der kan – som altid – også være andre grunde til, at du ikke kan komme ind i et land, fx visumkrav, pasproblemer eller personlige forhold, der gør, at man nægtes adgang. Det er ikke anderledes i dag end før. Tjek derfor altid de aktuelle indrejsekrav fra destinationens side, baseret på hvilket land der har udstedt dit pas.

Hvis du vil rejse til et orange land, kan du altså som regel godt rejse. Husk at følge retningslinjerne og udviklingen både nationalt og lokalt. Find rejsevejledningerne og følg udviklingen på Udenrigsministeriets hjemmeside

Her finder du alle vores rejsetilbud til Caribien og Mellemamerika

Vietnam - solnedgang, bjerge - rejser

Dækker rejseforsikringen, hvis jeg bliver syg på en rejse i corona-tiden?

Det korte svar er, at det kan godt være, men du skal tjekke det først. Det er nemlig op til det enkelte forsikringsselskab. Det blå EU-sundhedskort – eller sygesikringsbevis – gælder stadig i alle de lande, det plejer at gælde.

Så hvis du har en rejseforsikring, kan du kontakte dit forsikringsselskab og høre, hvad den dækker i den nuværende situation. Dækker den hospitalsindlæggelse, hvis du bliver syg i udlandet? Dækker den hjemrejsen, hvis det bliver nødvendigt at afbryde eller forlænge rejsen? Der er stor forskel på forsikringer, så spørg specifikt, hvad der gælder for dig.

Der er en række almindelige danske forsikringsselskaber, der dækker sygdom på rejsen, ligesom de altid har gjort. Også i orange lande. Det kan dog fx være, at deres afbestillingsregler har ændret sig, men det betyder normalt ikke noget for sygdomsdækningen.

Er du ikke dækket tilstrækkeligt, så gå til et rejseforsikringsselskab og fortæl dem, hvordan du har tænkt dig at rejse. Så kan de som regel strikke en forsikring sammen, som dækker. Der er flere selskaber, der pt. tilbyder forsikringer til enkeltrejser, som fx Gouda.

Mange rejseudbydere, flyselskaber og rejsebureauer har også indført nye og langt mere fleksible regler for afbestilling, da situationen skifter så hurtigt og ofte, som den gør. Specielt rejsebureauerne tilbyder pt. ofte ret fleksible afbestillingsbetingelser.

Læs som altid det med småt, inden du booker, og spørg gerne selskabet, du booker hos, hvilke regler der gælder for afbestilling.

Se vores webshop her, hvor du blandt andet kan få rejseudstyr og visum til dine rejser

Fly, solnedgang, orange - rejser

Kan jeg komme med fly, tog eller færge?

Der er stadig fly i luften, og der er stadig tog på skinnerne, så det korte svar er ja.

Der er ikke så mange flyafgange nu, som der var før nedlukningerne, men du kan stadig komme ud i verden. Hver dag er der pt. 60-100 flyafgange fra Kastrup Lufthavn, og cirka 10 fra Billund Lufthavn. Det er både indenrigs, regionalt og fly til andre dele af verden. SAS har fx over 300 daglige afgange til 70 destinationer, polske LOT flyver til knap 60 internationale destinationer via Warszawa, og Emirates til over 180 destinationer i hele verden.

Flyselskaberne og lufthavnene er underlagt strenge krav til sikkerhed og sundhed, så de gør rigtig meget for, at ingen bliver syge undervejs, og at alle kan føle sig trygge på rejsen. Det er de gode til, så følg deres anvisninger. I alle fly er der avancerede HEPA-filtre i luftsystemerne, og der er pt. krav om brug af mundbind.

Også tog, busser og færger er underlagt sundheds- og sikkerhedskrav, så der kan du også føle dig tryg. De kører ofte med nedsat passagerkapacitet, så der er plads til afstand, og der er ekstra opmærksomhed på passagernes adfærd.

Landene har stort set alle deres egne indrejseregler – formularer, krav om test, tjek ved ankomst – så tjek med flyselskabet eller rejseudbyderen, om der er noget, du selv skal gøre på forhånd eller være opmærksom på ved ankomst.

Her finder du gode tilbud på afbudsrejser

Banner - Pyramider - 1024
Båd, solnedgang, orange rejse i corona-tiden - rejser

Skal jeg i karantæne, når jeg kommer hjem?

Hvis du rejser til et af de lande, som de danske myndigheder har farvet orange, og dermed fraråder ikke-nødvendige rejser til, skal du tjekke reglerne for karantæne ved hjemkomst. Når myndighederne anbefaler en karantæneperiode på 14 dage, når du kommer hjem er det netop ‘kun’ en anbefaling; det er ikke et krav.

NB: Udenrigsministeriet ændrer fra december opfordringen til hjemmekarantæne fra 14 til 10 dage. De tilføjer også muligheden for at blive testet efter tidligst 4 dage og dermed kunne afbryde karantænen efter kun 5 dage, hvis testen er negativ.

Det er derfor i første omgang din arbejdsgiver, der bestemmer, om du skal i karantæne efter rejsen. Det kan også være, at du kan nøjes med en test eller to, når du kommer hjem, før du kan vende tilbage til arbejdet. Er du fx selvstændig eller pensionist er det derfor dig selv, der bestemmer, om en karantæne er nødvendig.

Hvis du går i skole eller er på offentlig forsørgelse, vil der oftest være krav om karantæne, men spørg på forhånd for en sikkerheds skyld.

Mange arbejder i forvejen hjemmefra helt eller delvist, og det kan være en løsning, hvis arbejdspladsen er med på den.

Der er pt. gratis test-mulighed ved ankomst i Københavns Lufthavn, og hvis du er rejsende, er det ikke nødvendigt at bestille tid. Du kan derfor nemt blive testet både før og efter, hvis du skal rejse i corona-tiden.

Her finder du alle vores rejsetilbud til Afrika

Skal jeg blive hjemme?

Det korte svar er nej, du skal ikke blive hjemme, men du kan godt.

Der er ikke noget galt i at blive hjemme. Vi har et attraktivt rejseland med mange fantastiske oplevelser. Det skal vi huske, og det har mange af os for alvor fået øjnene op for i det år, der snart er gået. Danmark er dejligt, og nogle gange er hjemme bedst.

Hvis du gerne vil rejse ud, kan du ofte godt, og du er med til at holde liv i en branche. Ikke bare den store danske rejsebranche, men i høj grad også turistsektoren i de lande, vi normalt rejser til. Det er mange små og store hjul, der er gået i stå i en tid, hvor der er væsentligt længere mellem turisterne – også på de kendte steder. Alle lande har forskellige måder at sikre deres egne borgere, og dem bliver du naturligvis også hjulpet af.

Det er ikke sikkert, at alle hjul kommer i gang igen, og det er derfor guld værd at holde gang i sine yndlingssteder, så de ikke lukker. Både i Danmark og i udlandet.

Læs mere om at rejse spontant i en corona-ramt verden her

Du behøver ikke at rejse lige nu og her. Hvis du går med rejsedrømme – og hvem gør ikke det – så tal med et rejsebureau om, hvordan fremtiden ser ud. Hvornår de forventer at kunne sende dig afsted på drømmerejsen. Det er helt normalt at planlægge store livsbegivenheder i god tid, og en stor rejse er en livsbegivenhed.

Vi får det bedre af at rejse. Vi udvider vores horisont og vores viden om verden, når vi rejser ud og oplever noget nyt. Vi kan selvfølgelig bruge tiden på at blive klogere på verden hjemmefra ved at tage på virtuelle rejser, læse rejseartikler, lytte til rejse-podcasts, tage til rejseforedrag – online eller i virkeligheden – og i det hele taget drømme, researche og planlægge nye eventyr.

Men når alt kommer til alt, kan det ikke erstatte den ægte rejseoplevelse, hvor du mærker det nye med alle sanser samtidig. Det er derfor vi rejser. Valget er dit.

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

Bornholm banner 930

Om rejseskribenten

Redaktionen, RejsRejsRejs

Redaktionen, RejsRejsRejs

Kommentér

Kommentér