RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Østrig » Brixental – aktiviteter for hele familien
Østrig

Brixental – aktiviteter for hele familien

En oplagt destination for både store og små. Et område tæt på Tirol med smukke sneklædte landskaber.

I Østrigs alper finder du sneklædte Brixental. Her går storslået natur og sjove skiaktiviteter hånd i hånd. Området, der ligger i Tyrol, byder blandt andet på to familievenlige skiområder; Kitzbühel-Kirchberg og SkiWelt Wilder Kaiser – Brixental samt et idyllisk bjerglandskab.

Læs mere om Celina Jarnit Petersen her

Brixental er skiferie for både store og små

På skiområderne Kitzbühel-Kirchberg og SkiWelt Wilder Kaiser – Brixental drøner alle aldre forbi på ski og snowboards. Brixental er nemlig kendt for de familievenlige pister, og området har også både skiskoler og skibørnehave for de helt små.

Østrig, Brixental, kort over østrig

Udover at stå på ski kan man i området også komme på en sjov kælketur ned ad sneklædte bakker. Og til dem, der er længe vågne, er der rig mulighed for en smuk tur på aftenski, hvor man i mørket kan køre gennem det lyse snedrys.

Banner - Østrig, Visitaustria

Udover de aktive skisteder er der også mere rolige vandrestier og nærmest uberørte naturområder, hvor man kan nyde de hvidglinsende omgivelser i ro og mag uden at få for meget sved på panden.

Bevæger man sig rundt i området, vil der flere steder dukke små hyggelige spisesteder op, hvor man kan få en lille snack og fylde ny energi på kroppen, inden man igen går ud og oplever alt, hvad Brixental byder på.

Artiklen fortsætter efter boksen

Sådan kommer du til Brixental

Der er flere danske rejsebureauer, som kan hjælpe dig med rejsen til Østrig, uden at det bliver dyrere af den grund. Find dem her:Rejsetilbud

Vil du køre i bil til eller tage toget er der også gode muligheder.
Hvis du er på udkig efter bæredygtige rejser, så se her: Rejs bæredygtigt

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med tips og tricks til rejser.

Du kan læse om flere aktiviteter i Brixental her

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her.

Iglo, paragliding og hesteryg

Hvis man vil på eventyr i regionen, men lade skistøvlerne stå, så byder Brixental på en masse sjove aktiviteter uden ski og snowboard. Der er blandt andet mulighed for at isklatre i Kirchberg. Og hvis man er til en oplevelse med mere adrenalin, kan man i Westendorf prøve paragliding hen over dalen, og se det hele fra fugleperspektiv.

Skal man have hele familien med på eventyr, kan man tage med på en tur, hvor man bliver udstyret med snesko og prøver kræfter med at bygge en iglo.

Østrig - Brixental. træer - rejser

Læs mere om rejser til Østrig her

Banner - Østrig, Visitaustria

Efter nogle aktive timer på skiområderne, kan man også forsætte dagen med at ride gennem dalen, og se bjerglandskabet fra en ny vinkel, nemlig fra hesteryg. Med andre ord; der er sjove naturoplevelser både med og uden ski og for både store og små. Rigtig god fornøjelse.

Om rejseskribenten

Celina Jarnit Petersen

Celina Jarnit Petersen

Celina er cand.comm. i dansk og kommunikation og har stor interesse for kulturformidling og kulturoplevelser. Hun elsker at pakke kufferten og rejse på ferie mod varmere himmelstrøg.

Kommentér

Kommentér

Show Buttons
Hide Buttons