RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Østrig » Cykelferie i Tyrol
grass field bjerge cykel rejser
Østrig

Cykelferie i Tyrol

Grønne marker og smukke bjerge er kun en lille del af hvad Østrig tilbyder. Tag på cykelferie, og oplev hele det fantastiske landskab tæt på.

Af Johanne Iben Johansen

St Johann in Tirol og nærmeste omegn er et oplagt sted, at komme ud og få gang i pedalerne. Her får du fire bud på cykelruter, der kan noget ekstra.

Østrig St. Johann Singletrack Harschbichl Trail cykelferie Rejser

Den hurtige cykelrute

Ruten på bjerget Kitbüheler Horn åbnede i 2017 og er perfekt til både begyndere og eksperter. Ruten er ikke mere end 4,2 kilometer lang og starter relativt nemt, hvorefter den snor sig gennem skoven via høje og volde. De sidste 150 meter er specielt smukke med udsigt over Wilder Kaiser-bjergene og Leukental-dalen.

Find pakkerejser til Østrig her

Østrig Johann in Tirol – Walchsee St. Johann cykelferie Rejser

For de øvede cyklister

Betagende naturskønne – men krævende – 45 kilometer. Her starter turen i St. Johann og slutter i Walchsee. Du følger stien via dalen mod nord, før den fører op gennem tæt skov bag Erpfendor.

På denne tur tager du gondolen op til toppen, hvor en fantastisk udsigt venter. Turen ned slanger sig mod dalen og bjerget Riedberg med panoramaudsigt, før du til sidst når den hyggelige landsby Walchsee. Byen ligger ved en sø med samme navn, hvor du efter de næsten 45 kilometers cykeltur passende kan tage et hvil eller blive afkølet.

Her er et godt flytilbud til München – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Visit Austria Vinter Banner Rejser

Den svære etape

Den 56 kilometer lange etape begynder i Kössen og ender i Kitzbühel. Før du når til det naturskønne Kitzbüheler Horn, skal du 1900 meter over havets overflade.

Selvom ruten er stejl og krævende, kan du som belønning nyde det fantastiske alpine landskab. Undervejs har du panoramaudsigten udover de imponerende Kitzbühel-alper. En del af ruten tager dig igennem turruten for det officielle “Tour of Austria”, som er landets største og mest prestigefyldte cykelløb.

Hvis du gerne vil ud og prøve kræfter med denne rute, men ikke helt har formen til dig, kan du nemt leje en el-cykel, der hjælper dig rigtig godt på vej.

Læs mere om Østrig som rejseland her

Østrig St. Johann Großache River Adventure Path Rejser

Cykelferie for hele familien

De flade stier langs floden Großache er et eventyr for alle aldre.

Denne familievenlige cykeltur går fra Großache-floden til Kirchdorf og er omkring 7 kilometer lang. Den er nem at kombinere med andre ruter og ture i området.

Læs mere om aktive familieferier i St. Johann her

Langs ruten er der udkigsposter med udkig til det ekstraordinært smukke landskab. Hvis du har brug for at hvile eller vil nyde en frokost, kan du benytte de borde og bænke, som er sat op til formålet.

Du kan finde mange flere ruter her – også til el-cykler og mountain-bikes

God cykelferie!

Om rejseskribenten

Johanne Iben Johansen

Johanne Iben Johansen

Til dagligt læser Johanne politik og administration på Roskilde Universitet. Når hun ikke studerer, er hun at finde i Øresunds sejlklub Frem hvor hun tager duelighedsbevis. Johanne rejser så meget som studiet og økonomien tillader det, og det kan både være i bus gennem Centralamerika eller med sejlbåd rundt i Caribien og Skandinavien.

Kommentér

Kommentér