RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Østrig » St. Johann in Tirol – aktiv familieferie i Tyrol
Østrig

St. Johann in Tirol – aktiv familieferie i Tyrol

Tag med redaktør Jacob Jørgensen på en vild familierejse i de smukke bjerge i østrigske Tyrol.
blank blank

St Johann in Tirol – aktiv familieferie i Tyrol er skrevet af Jacob Jørgensen

St. Johann in Tirol - Østrig - rejser

St. Johann in Tirol: Klassisk Tyrol

Bare man siger navnet Tyrol, kommer der mange billeder på nethinden. Bjerge, lederhosen, hornmusik, øl og måske endda også ski. Men Tyrol i Østrig er meget mere end det, og byen St Johann in Tirol ligger lige i smørhullet, hvor der er så mange familievenlige sommeraktiviteter, at tiden flyver afsted.

August og september er geniale til udendørsaktiviteter, hvor vejret ofte er godt og behageligt. Vi havde op til 27 grader og fuld sol med lidt tåge de fleste morgener.

Velkommen til Kitzbüheler Alpen.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Fart på i Tyrol – mountain carts styrer for vildt

“Det er det sjoveste jeg nogensinde har prøvet! Kan vi prøve igen?” Begejstringen er til at tage og føle på. Vi er lige stået af vores ‘mountain carts’, som er en slags moderne sæbekassebiler designet til bjergture. Vi startede halvt oppe på bjerget Kitzbüheler Horn ved kabelbanen, og så er vi trillet ned af bjerget. På jord, på asfalt og på grus. Stejlt, fladt og alt ind i mellem.

Se en video fra banen her

Vi er trillet fem kilometer ned af bjerget – 400 højdemeter – og er nu kommet i pit, og glæden lyser ud af min 10-åriges øjne. “Det var for vildt, det var fantastisk”. Når de ord kommer fra en dreng, der ikke er supervild med store rutschebaner, ved man godt, at det har ramt helt rigtig.

Se vores video fra toppen af bjerget her

Cart-banen er så genialt designet, at man kan køre i sit eget tempo, så uanset om man er til vild kørsel nedad – jeg nåede næsten 40 km/t på asfalt – eller gerne vil køre mere forsigtigt, kan man det, for man styrer selv farten ved at bremse.

Hvis barnet er under en vis højde, kører det bare sammen med en forælder, og man sidder trygt og godt i den lille metalbil. Genialt. Simpelthen genialt. At kørslen så foregår på Kitzbüheler Horn, der er cirka så smukt, som et østrigsk alpebjerg kan være, gør ikke oplevelsen dårligere.

Se månedens bedste rejsetilbud her

Alpeidyl ad libitum på Huberalm

Trut, siger det. Truttelutlutlut!

Når man sidder med trætte fødder foran en alpehytte og nyder bjergudsigten i solen, er lyden af en trompet ikke lige det, man forventer, men den unge værtinde i nationalkjolen dirndl har taget hornet ud af kassen og spiller en sang til ære for bjergene. Smukt og enkelt. Og ret overraskende.

Lige i det øjeblik tror jeg ikke, at jeg ville være blevet forbavset, hvis der var kommet et kor forbi og havde opført The Sound of Music lige der, for alpeidyllen ville ingen ende tage.

Det østrigske flag blafrer fredeligt videre, og der bliver kørt øl, ost og varme retter i rigelige mængder ud til de glade vandrere og cyklister, der har fundet vej op til Huberalm over St. Johann og nu sidder bænket under store træer i skyggen. De lokale geder gemmer sig på bagsiden af hytten, hvor de har lagt sig op på nogle træhylder og lader sig klappe. Køerne gumler, og deres klokker bimler lystigt. Det er ikke så tit, at drømmen om et sted matcher med det, man oplever, men lige her gør det.

Vi er kommet til Huberalm ved at vandre på en godt skiltet sti fra den lokale kløft, hvis navn er mere halsbrækkende end selve kløften: Grießbachklamm. Vi er gået over, ved og langs sorte klipper og klukkende vandløb og er nu nået op på bjerget, hvor der er en fænomenal udsigt. I alt er vi ude i seks timer, inklusiv halvanden times pause på to forskellige af de billige og meget autentiske alperestauranter, fordi vi selvfølgelig valgte den længste rute, så vi kunne se mest.

Se vores video fra stien til Huberalm

Man kunne også cykle herop, mens der som udgangspunkt er spærret for biler, selvom der er en vej. Det her er kun beregnet for aktive turister og lokale.

Dagen efter tager vi netop på cykeltur med e-mountainbikes og benytter de mange gode cykelruter i området omkring St. Johann. Der er så meget at se, og meget er i cykelafstand, så det er en oplagt måde at komme rundt på. Og med hjælp til bakkerne fra cyklerne er det ingen sag at cykle de 30 kilometer, vi får lagt bag os, selvom det går både op og ned.

Se meget mere om at rejse i Østrigs forskellige regioner

Banner Østrig, 2020-21

Zip me up, Scotty!

“Wuhuuuuuuuu”. Med stor glæde – og lidt ængstelse – kaster vi os ud fra platformen oppe i træet og glider relativt roligt ned af zip-linen, der er en del af øvelsesbanen på Horn Park.

Vi er landet midt i en klatrepark, hvilket jeg blankt skal indrømme ikke er min ide, for min balance er mildest talt ikke, hvad den har været, men nu er vi her.

Efter en grundig intro af en fin gut med en tyk australsk accent er vi klar til øvelsesbanen. Og det går egentlig ok, så da vi kommer til den første korte zip-line, hvor man selv skal koble sig på linen og glide ned, tager vi den i stiv arm, og det går supernemt derudaf. Det er faktisk meget sjovt! Det hjælper også, at jeg nok er bedre til det, end jeg troede… Sikkerheden er totalt i top med flere kroge på til at holde en fast, så det giver også sikkerhed oppe i træerne.

Fordi vi er kommet hen af eftermiddagen, er vi de sidste, der går ud, så vi går stille og roligt igennem banerne, der bliver sværere og sværere.

Se billeder fra Horn Park her

Yngstemanden er forrest, og da han til sidst meddeler, at nu kan han altså ikke komme længere, for nu bliver det for svært at balancere, er det tid til de lange zip-liner henover søen. Datteren, der absolut ikke plejer at gå foran med denne slags aktiviteter, meddeler kækt, at det tør hun godt!

At turde noget, man ikke troede, man kunne, er en fænomenal rejseoplevelse, der varmer i kroppen i lang tid.

Find et godt tilbud på biludlejning her

Snapsemølle og store smil i St. Johann in Tirol

“Det er godt nok kækt det der”, hører jeg mig selv sige. Vi sidder og spiser aftensmad på trestjernede Hotel Fischer i det absolutte centrum af St Johann in Tirol få meter fra den centrale og meget hyggelige plads ved gågaden. Hotellet har noget så usædvanligt som en score på 5/5 på Tripadvisor og ligeledes tårnhøje anmeldelser på de andre bookingsider, så det var et oplagt valg at bo her lige midt i den hyggelige by.

Når man har været der et par dage, er det ret åbenlyst hvorfor: Ejerne og personalet er noget af det mest engagerede, vi har oplevet på et almindeligt hotel, og tjenerne får lynhurtigt ungerne til at føle sig hjemme. Så mens vi sidder og spiser, viser ejer-parret personalet frem, og bagefter går de rundt med et aggregat, der bedst kan beskrives som en lille snapsemølle, hvor man kan tappe en gratis drink, hvis man har lyst. Det er der en del, der har lyst til, og stemningen er høj. Samtidig står bessefar i fuldt ornat og hiver i trækharmonikaen, hvor der med flere mellemrum kommer musiklignende lyde ud af den.

Det er ret underholdende på sin helt egen særegne tyrolermåde, som man kun kan holde af. For de mener det virkelig. De vil det godt, og de hviler i deres traditioner. Det er meget sympatisk. Vi går op til vores familieværelse – to værelser med dør imellem – og kigger ud over byen og bjergene fra balkonen.

Det er nemt at føle sig hjemme her.

Se gode tilbud til Hotel Fischer her

Til og fra St. Johann in Tirol

Vi havde været så heldige at få lov til at købe tøj og lidt outdoor-udstyr på vores rejseforsikrings konto, da vores bagage nægtede at komme frem til tiden, så nu skulle der pakkes ekstra meget. Vi skulle også lige nå i det lokale vandland fem minutter til fods fra hotellet, for det var også inkluderet i hotelprisen.

Vi havde også kig på Murmis Kinderland, hvis vejret ikke skulle arte sig, men nu blev det i stedet “sommer, sol og søndag” i 27 grader midt i september med vandrutsjebaner og alt muligt andet i det store svømmehals- og vandlandanlæg Panorama, der naturligvis havde udsigt til bjergene.

Der er heldigvis en del mindre butikker i byen med rigtig gode sager, og priserne er mere end rimelige, så det var ikke svært at finde nogle alternativer til det tøj, vi havde pakket. Jeg fik købt et par gode zip off-bukser til 250 kroner, hvilket nemt kunne have kostet 700 i København, og de var geniale til trekkingturen.

Priserne var generelt fine, og specielt mad og drikke blev nærmest foræret væk; tre euro for en halv liter kvalitetsøl serveret med et smil er bare i orden.

Man kan komme til St Johann in Tirol på mange måder, og vi havde egentlig tænkt noget med at flyve til Salzburg og tage toget dertil, men det endte med et fly til München i det sydligste Tyskland og en transfer derfra med bus igennem bjergene med Four Seasons. Det var ret nemt.

Tyrol er ligesom Mallorca og Harzen nogle af de steder, hvor turismen først blomstrede i Europa. Når man oplever St. Johann-området i sensommeren må man bare sige, at jeg kan godt forstå, at det her blev en tidlig favorit, for der er så meget at opleve, så meget at kigge på, og så fungerer det bare upåklageligt.

Det bliver ikke sidste gang, vi skal til Tyrol og de smukke bjerge i St. Johann in Tirol.

Læs mere om Østrig som rejseland her

Redaktionen var inviteret af VisitTirol. Alle holdninger er som altid redaktionens egne.

Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

blank

Om rejseskribenten

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i snart 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø. Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også ekstern lektor på CBS.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Rejsebilleder fra Instagram

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.