Tropical islands Berlin
RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Østrig » Zillertal i Østrig: Aktivferie i bjergene
Østrig

Zillertal i Østrig: Aktivferie i bjergene

Østrig - vandring bjerge Zillertal
Midt i Tyrol og midt i bjergene ligger en af de mest populære destinationer i Østrig: Zillertal. Alpe-eventyret starter her.
Tropical islands Berlin

Zillertal i Østrig: Aktivferie i bjergene er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.

Østrig - vandring bjerge Zillertal

Topdestination Zillertal

Der er en god grund til, at Zillertal er en af topdestinationerne i Østrig. Dalen ligger lige midt i Tyrol, tæt på Innsbruck og på vejen til Italien.

Zillertal er omgivet af fotovenlige bjerge, der rager mere end tre kilometer op, og den smukke og solfyldte dal har et væld af adrenalinfremkaldende aktiviteter for de eventyrlystne og masser af muligheder for afslapning for hele familien. Det er med andre ord en ret oplagt pakkeløsning til en nem og aktiv ferie.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Østrig - zillertal tyrol specialrejser - rejser

Bjergvandring i og omkring dalen

For vandrere er mulighederne nærmest uendelige i Zillertal i Østrig. I dalen ligger de relativt flade ruter, hvor hele familien kan være med, mens panoramaturene er anlagt højt oppe i bjergene. Man har endda etableret over 100 kilometer særlige stavgangs- og løberuter.

Hvis klassisk vandring ikke udfordrende nok, kan du prøve kræfter med de rå klippesider både med deciderede klatreruter samt en række via ferrata-ruter. Her sikres du på de stejleste passager via stålwirer, der er boltet fast til klipperne, og ferrata-ruterne er niveaudelte, så du kan medbringe børnene på de letteste.

Og netop børnene er der tænkt meget på. Aktivitetsparker som Erlebnisberg Spieljoch samt Fichtenschloss hitter blandt familiens yngste. Sidstnævnte er en stor aktivitetspark med reb- og klatrebane, hængebro samt vandløb, mens Erlebnisberg Spieljoch byder på klippeklatring, guldgravereventyr, minizoo og ‘Flying Fox’ – en vild svævetur, hvor du er koblet på en udspændt stålwire.

Østrig - cykling bjerge - rejser

Kør ud på cyklen og tag toget hjem

Der er mere end 1.200 kilometer cykelspor og -veje, så der er rigeligt at kaste sig over, uanset om du er til mountainbike, downhill-kørsel eller landevej. Hvis du skal udfordres kan du nuppe den stejle og vanskelige Isskogel Single Trail, der byder på kørsel med stejle kurver, hop og gode stigninger.

Hvis der skal hygges er Zillertaler Radweg oplagt til familieudflugt, for ruten er anlagt langs Ziller-floden, hvor man oplever det smukke og frodige landskab i dalen helt tæt på. Langs ruten kører også Zillertalbahns lokaltog, og det koster ikke ekstra at medbringe cyklen, så mange vælger at køre ud på cykel og returnere med toget.

I Zillertal vil man gerne have alle med – også dem, der har brug for lidt ekstra hjælp i det kuperede terræn – så overalt er der udlejning af elcykler, og i dalen finder du mere end 30 ladestationer. Du kan få hjælp til planlægning, hvor du bor, og en lang række ruter er beskrevet med længde, højdeprofil og GPS-data.

Østrig - mountainbike - rejser

Sådan kommer du til Zillertal i Østrig

Der er en stribe danske rejsebureauer, der har rejser til Østrig, blandt andre Aktiv Rejser, Vitus og FDM Travel. De fleste store flyselskaber har ruter direkte til Østrig, men ofte kun Wien, der ikke ligger helt tæt på. Du skal kigge efter Innsbruck eller Salzburg. Du kan også sagtens køre derned. Det er oplagt at kombinere Zillertal med ‘chokoladebyen’ Salzburg.

En aktiv ferie med liftture, entréer og transport kan hurtigt belaste budgettet, men med et Zillertaler Activcard i hånden kan du spare mange penge. Kortet kan fås til seks, ni eller tolv dage, og det giver adgang til ti af områdets lifte, seks forskellige friluftsbade samt Zillertals offentlige transportmuligheder. Desuden gives gode rabatter.

Det østrigske turistbureau har masser af gode tips til Zillertal, Tyrol og resten af Østrig for hele familien. Se meget mere på deres danske hjemmeside her.

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse til Østrig, kan du læse vores store rejseguide. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med tips og tricks til Østrig og de andre lande i regionen.

Find flybilletter til Østrig her

Zillertal-østrig-bjerg

Vand! Gletchere, vandfald og badesøer

I bunden af den 47 kilometer lange dal slynger Ziller-floden sig, og vandet har man udnyttet til glæde for alle, der er vandglade. Der er fx oplevelses-termalbadet Zillertal, ligesom badesøen Schlitters er meget populær. Zillertal i Østrig er også beriget med hele 15 forskellige vandfald, hvor vandmasserne vælter ud over kanten og forstøves i solens stråler.

Læs mere om cykling i Østrig

Endelig kan du – selv midt i sommerferien – mærke vandet i frossen tilstand ved at tage på udflugt til Hintertux-gletsjeren. Gletsjeren og de omkringliggende bjerge byder på vandrestier med panoramaudsigt, hytter som serverer solid lokal frokost samt et unikt dyreliv, hvor du kan opleve bjerggemser – en slags bjerggeder – og fløjtende murmeldyr…

Der er flere canyoning-ture, hvor du på skift klatrer på klipperne samt rappeller og springer i vandfaldene, eller rafting-ture, hvor du i fuld fart suser forbi klippestykker og strømhvirvler.

Oplev Østrigs alpeidyl – se rejsetilbud her

Østrig - paragliding bjerge - rejser

I Zillertal i Østrig kan du flyve som en ørn

Oplevelsesparken Spieljoch er også paraglidernes paradis. Faktisk betragtes Zillertal som et af Europas bedste spots til paragliding, og i flere omgange har man afviklet VM for paraglidere i området. Erfarne piloter er velkomne til selv at sætte skærmen op, mens mindre erfarne kan booke tandemture ved et af de mange adventurebureauer i dalen.

I luften svæver de store rovfugle på udkig efter dagens måltid, og vil du opleve de fascinerende dyr helt tæt på, er der fine ørne- og falkonershows på Ahorn-bjerget ved Mayrhofen. Her – i mere end to kilometers højde – kan du opleve de flotte fugle vise deres færdigheder i jagt og luftakrobatik, mens falkonererne fortæller om opdræt og træning. Det er en stor oplevelse.

Læs mere om hvad Østrig har at byde på her

God rejse til Zillertal i Østrig!

Om forfatteren

RejsRejsRejs

Læs mere om redaktionen her

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.