Cykelferie i Østrig – unik natur set fra to hjul er skrevet af Jens Skovgaard Andersen.



En andeles cykelferie i Østrig
Østrig er måske ikke det første land, du tænker på, hvis du planlægger at skulle ud og lufte din cykel på sommerferien. Som danskere er vi vant til fladt terræn og fine cykelstier, og det kan godt være et andet og mere udfordrende projekt at skulle klatre over alperne på to hjul.
Men fortvivl ikke; Østrig er meget andet end bjerge. Landet har en stribe cykelruter af meget høj standard og i utroligt smukke omgivelser.
Der findes selvfølgelig ruter for de bjergglade cykelryttere, og hvis du er til mountainbike og godt med højdemeter på ruten, så er Østrig det rene Slaraffenland. Der er også masser af steder, hvor du kan leje en el-cykel, der kan hjælpe dig hurtigt afsted, så din cykelferie i Østrig ikke ender med at blive alt for hård.
Cykelferie i Østrig på den flade måde
Hvis du hellere vil cykle i adstadigt tempo og godt kan nøjes med at kigge på bjergene i stedet for at køre rundt i dem, så kan du tage på tur langs floderne og i lavlandet blandt vinranker og bølgende marker.
Østrig har noget for enhver, og en af de bedst anbefalede cykelruter er ruten rundt om Hallstätter See i Salzkammergut, som passende kunne tage udgangspunkt i hyggelige Salzburg.






Motion for ben og smagsløg
En anden populær rute til din cykelferie i Østrig løber langs med Donau. Da ruten er flad og følger floden og dermed ikke kræver superfysik eller navigationsevner, er den god til de lidt mindre rutinerede cyklister.
Den østrigske del af ruten løber mellem den tyske grænseby Passau, gennem byerne Linz og Wien og til den slovakiske grænse, hvor der er meget kort til Slovakiets hovedstad Bratislava. Det er selvfølgelig muligt at nøjes med kortere ture langs ruten, hvis du ikke har lyst til hele turen.
Hvis du er til vin og motion, så er der en oplagt cykelrute i Steiermark i det sydøstlige Østrig, som har udgangspunkt i landets næststørste by Graz.
Her får du både mulighed for at motionere benene og smagsløgene, når du cykler gennem vinmarker og smuk natur. Hvis du skulle være blevet fristet af en cykelferie til sommer, så er Østrig et mere oplagt valg, end man lige skulle tro.
Her er et godt flytilbud til Østrig – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris
God cykelferie i Østrig!
Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.
Kommentér