RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Tyskland » Verdensarv i Harzen: En guide til kultur, natur og historie
Tyskland

Verdensarv i Harzen: En guide til kultur, natur og historie

quedlinburg, goslar, harzen, tyskland, verdensarv, unesco, rejser
Vi har udforsket Harzens UNESCO-verdensarv og samlet de bedste oplevelser inden for kultur, natur og historie.
    viva cruises konkurrence 2024 banner, scladming dachstein
Sponsoreret indlæg, reklame, grafik, disclaimer

Verdensarv i Harzen: En guide til UNESCO, kultur, natur og historie er skrevet af Cirkeline Lemas. Redaktionen var inviteret til Harzen af Harzer Tourismusverband. Alle holdninger er som sædvanlig redaktionens egne.

Quedlingburg, tyskland, rejser til harzen, sommer 2024, unesco, kulturarv

UNESCO-verdensarv i Harzen-regionen

Harzen er en region i det centrale Tyskland kun fire timer fra grænsen. Regionen har flere områder, hvor du finder kultur, natur og historie, som er en del af UNESCO’s verdensarvsliste. Disse områder er bevaret til fordel for turister, der ønsker at besøge steder, der er velbevarede og emmer af historie.

Selvom Harzen er kendt for at tage godt imod mange ældre besøgende, så har området også meget at byde på for yngre generationer. Jeg har samlet en guide til de forskellige aktiviteter og seværdigheder i Harzen, som er en del af UNESCO’s verdensarvsliste – og her er der noget for både store og små.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
goslar, harzen, tyskland, torv, den gamle bydel, verdensarv
©Stefan Schiefer

Goslar – den hyggelige og historiske gamle bydel

Goslar, også kendt som Nordens Rom, er en historisk by med gamle bygninger i romantisk stil, et charmerende torv og Tysklands ældste rådhus. Den gamle bydel i Goslar tager dig med tilbage til middelalderen og byder på oplevelser for alle aldre.

På torvet fremføres et klokkespil 4-6 gange om dagen fra under gavlen på Kæmnerhuset. Her kommer figurer frem og drejer rundt, mens de fortæller historien om minedriften på Rammelsberg fra opdagelsen af ridder Ramm til driften i dag.

Udover klokkespillet på torvet kan du også udforske kejserpaladset, som rummer en 750 kvadratmeter stor maleriudstilling. Byen har også et kloster, hvor der ved specielle lejligheder afholdes musikarrangementer og koncerter.

Midt på torvet står en stor brønd, som er støbt af materiale fra Rammelsberg-minen. Rundt om i Goslar finder du også små monumenter lavet af malm. Der er ni af dem, og de fortæller om minearbejdernes hårde arbejde og store betydning for byen.

Du kan også gå på opdagelse i byens mange små sidegader og se de unikke og flotte bindingsværksbygninger, som stammer helt tilbage fra middelalderen.

  • rammelsberg, mine, harzen, malmbjerg, goslar, rejser, tyskland, unesco
  • rammelsberg, mine, harzen, malmbjerg, goslar, rejser, tyskland, unesco
  • rammelsberg, mine, harzen, malmbjerg, goslar, rejser, tyskland, unesco
  • rammelsberg, mine, harzen, malmbjerg, goslar, rejser, tyskland, unesco
  • rammelsberg, mine, harzen, malmbjerg, goslar, rejser, tyskland, unesco

Verdensarv i Harzen: Minerne i Rammelsberg

En kort køretur fra den gamle bydel i Goslar finder du det første industrielle UNESCO-monument i verden; minerne i Rammelsberg, som i 1992 blev udnævnt til UNESCO’s verdensarvsliste sammen med selve byen Goslar.

Det er værd at sætte et par timer af til et besøg i Rammelsberg, da museet tilbyder et bredt udvalg af guidede ture både over og under jorden. Du har også mulighed for at opleve forskellige udstillinger, som giver et indblik i, hvordan arbejdslivet engang var for minearbejderne i Harzens bjerge.

Du kan få en guidet tur på dansk, men for at være sikker på, at der er plads på turen, er det bedst at sende en forespørgsel på mail til: info@rammelsberg.de.

Minerne er ikke længere i drift, men du kan tage en guidet tur under jorden for at se, hvordan arbejdsgangene engang var. Vi danskere kan også prale af, at selveste H.C. Andersen besøgte minerne i Rammelsberg i sin tid.

Hvis du ønsker at blive længere ved museet og besøgsminen, kan du nyde både mad og drikke i deres café, lade børnene prøve en tur med minetoget eller tage en gåtur i nærområdet, som også byder på flot natur og vand.

Hvis du planlægger at besøge Harzen ved juletid, kan du tage til julemarked på Rammelsberg, hvor der både er boder over jorden og under jorden i minerne. Men husk at booke billetter til julemarkedet senest i oktober, da der hurtigt bliver udsolgt.

Du kan også læse mere om jul i Harzen her

  • clausthal-zellerfeld, harzen, tyskland, unesco, oberharzer, verdensarv
  • clausthal-zellerfeld, harzen, tyskland, unesco, oberharzer, verdensarv

Oplev Oberharzens unikke vandsystem

Harzens vandsystem har siden 2010 været en del af UNESCO’s verdensarvsliste. Systemet har spillet en vigtig rolle som kraftkilde for minerne i Oberharzen.

Når du besøger byen Clausthal-Zellerfeld, vil du hurtigt se, hvor betydningsfuldt dette dam- og grøftesystem er for regionen. Turister strømmer til for at opleve denne verdensarv gennem vandreture, bjergminer og historiske monumenter. Du finder nemlig en god blanding af kultur, natur og historie, så der er noget for alle, der rejser til Harzen.

Clausthal-Zellerfeld er særligt attraktiv for familier med små børn. Nær Oberharzer Bergwerkmuseum er der smuk natur og skovområder, hvor børn kan løbe og lege. På vandreture gennem de grønne områder vil du støde på gamle grøfter, som engang var en del af vandsystemet.

I skoven finder du den store naturlegeplads Robinsonspielplatz Harz, designet som et vandværk med et legetårn, der ligner en vandmølle. Her kan børnefamilier nemt tilbringe flere timer. Udover skoven og vandsystemet byder byen på glaskunst, ølbryggeri og en traditionel tysk biergarten.

  • Kloster, cisterceinsermuseet, verdensarv, harzen, walkenriedm tyskland, rejser
  • Kloster, cisterceinsermuseet, unesco, verdensarv, harzen, walkenriedm tyskland, rejser
  • Kloster, cisterceinsermuseet, verdensarv, harzen, walkenriedm tyskland, rejser

Verdensarv i Harzen: Cisterciensermuseet Kloster Walkenried

Kloster Walkenried er ruinerne af et tidligere kloster og en del af UNESCO-verdensarven i Harzen. Når du besøger Cisterciensermuseet, bliver du guidet gennem klosterets historie med audioguide. Selvom der ikke tilbydes audioguide på dansk, er der mulighed for guidede ture på engelsk.

Efter turen gennem klosteret kan du besøge områdets UNESCO-verdensarvs-informationscenter, som er gratis. Centret tager dig gennem interaktive oplevelser, hvor du ikke bare kan udforske verdensarv fra Harzen, men fra hele verden, spille et verdensarvsspil og se, hvordan verdensarv udfolder sig i hele Harzen via en interaktiv fremvisning.

Museet har også en lille café, hvor du kan få noget at spise og drikke. Du kan også gå på opdagelse i klosterets udendørsfaciliteter på egen hånd.

  • quedlinburg, harzen, tyskland, verdensarv, unesco, rejser
  • quedlinburg, harzen, tyskland, verdensarv, unesco, rejser
  • quedlinburg, harzen, tyskland, verdensarv, , rejser

Quedlinburgs gamle bydel

Den gamle bydel i Quedlinburg er en del af den kulturelle UNESCO-verdensarv i Harzen. Byen er kendt for sin historie og sin arkitektur og emmer af middelalderstemning med det gamle handelstorv i centrum. Quedlinburg har over 1300 bevarede bindingsværkshuse, som strækker sig mere end 800 år tilbage i tiden, og byens indbyggere bor i husene og gør alt for at bevare den middelalderlige atmosfære.

En af de største seværdigheder i den gamle bydel er Stiftskirken Skt. Servatii. Selv under den nuværende renovering, som varer indtil 2026, er kirken stadig åben for besøgende. Tæt på kirken finder du en af Tysklands mest romantiske gader fyldt med bindingsværkshuse fra forskellige århundreder; de er udsmykket med blomster og har unikke postkasser. Flere af husene tilbyder også overnatning, hvorfra du kan nyde den smukkeste udsigt, som ikke kan beskrives med ord.

I centrum af byen finder du det gamle handelstorv. Tidligere var byen kendt for sit landbrug, som blev handlet på torvet. I dag er der stadig et lokalt marked, som afholdes to gange om ugen.

UNESCO-verdensarv i Harzen – en rejse gennem middelalderen

Harzen har utallige områder med aktiviteter, der er en del af verdensarven i regionen. Fra de historiske bydele i Goslar og Quedlinburg til det imponerende vandsystem i Oberharz og de fascinerende miner i Rammelsberg er der virkelig meget at opleve. Harzen byder på en god blanding af kultur, natur og historie, hvilket gør det til et ideelt rejsemål for besøgende i alle aldre.

Uanset om du er interesseret i middelalderarkitektur, naturskønne vandreture eller interaktive museumsbesøg, har Harzen noget for dig. Det er et sted, som fortjener at blive udforsket over flere dage, for hver dag bringer nye og spændende oplevelser. Så pak bilen og oplev alt, hvad Harzen har at byde på.

Rigtig god tur til UNESCO-verdensarv i Harzen!

quedlinburg, goslar, harzen, tyskland, verdensarv, unesco, rejser

Her er de 5 steder du skal se i Harzen

  • Goslar – den gamle bydel
  • Minerne i Rammelsberg
  • Oberharzens vandsystem
  • Cisterciensermuseet Kloster Walkenried
  • Quedlinburg – den gamle bydel

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Cirkeline Lemas

Kufferten er tit pakket og klar så snart vinterperioden rammer. Destinationen går primært til varme og kulturelle Thailand, som den har gjort de sidste 5 år.

Passionen for oplevelser, rejser og kulturer startede for snart 10 år siden, da hun rejste til USA som udvekslingsstudent.
Siden da, er kufferten blevet fyldt med minder såsom roadtrips i USA, rygsækrejser i Thailand, Indonesien, Australien, New Zealand og Mexico, samt massere af smutture til blandt andet Berlin, Hamborg, London og Malmö.

Når hun ikke har mulighed for at rejse, nyder Cirkeline at udforske smukke naturområder og samle videre på sin rejsebogssamling, som hele tiden vokser.

Efter endt uddannelse indenfor Service, Hospitality and Tourism Management, er drømmen at kunne rejse med familien rundt i de sydøstasiatiske lande i en længere periode.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.