Østrig er måske ikke det første land, du tænker på, hvis du planlægger at skulle ud og lufte din cykel på sommerferien.
Som danskere er vi vant til fladt terræn og fine cykelstier, og det kan godt være et andet og mere udfordrende projekt at skulle klatre over alperne på to hjul. Men fortvivl ikke – Østrig er meget andet end bjerge.
Se mere om forfatteren Jens Skovgaard Andersen herRuter af høj standard
Landet har en stribe cykelruter af meget høj standard og i utroligt smukke omgivelser. Der findes selvfølgelig ruter for de bjergglade cykelryttere, og hvis du er til mountainbike og godt med højdemeter på ruten, så er Østrig det rene Slaraffenland. Der er også masser af steder hvor man kan leje el-cykler, der kan hjælpe dig hurtigt afsted.
Der er flere danske rejsebureauer, som kan hjælpe dig med rejsen til Østrig, uden at det bliver dyrere af den grund. Find dem her: Rejsetilbud
Se mere om cykelruterne i Østrig hos Østrigs Turistbureau her. Du kan også læse om flere cykelruter (på engelsk og tysk) her på denne side.
Kør til Østrig
Køretiden fra Danmark til Salzburg er på cirka 12 timer, så det er et oplagt sted at køre til på sommerferie eller tage et ophold, hvis du skal længere sydpå.
Fly til Østrig
Hvis du vil flyve til Østrig, så er der direkte ruter mellem København og Wien eller med mellemlanding i eksempelvis Tyskland på vejen. Prøv dig frem her på Momondo.
Hvis du vil have flere tips til flybilletter, hotel og billeje kan du finde dem her i vores guide
Hvis du er på udkig efter bæredygtige rejser, så se her: Rejs bæredygtigt
Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med tips og tricks til rejser
I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her.
Kør langs floderne
Hvis du hellere vil cykle i adstadigt tempo og godt kan nøjes med at kigge på bjergene i stedet for at køre rundt i dem, så kan du tage på tur langs floderne og i lavlandet.
Østrig har noget for enhver, og en af de bedst anbefalede cykel-ruter er ruten rundt om Hallstätter See i Salzkammergut, som passende kunne tage udgangspunkt i hyggelige Salzburg.
Cykel langs Donau
En anden populær rute løber langs med Donau. Da ruten er flad og følger floden og dermed ikke kræver superfysik eller navigationsevner, er den god til de lidt mindre rutinerede cyklister.
Den østrigske del af ruten løber mellem den tyske grænseby Passau, gennem byerne Linz og Wien og til den slovakiske grænse, hvor der er meget kort til Slovakiets hovedstad Bratislava. Det er selvfølgelig muligt at nøjes med kortere ture langs ruten, hvis man ikke har lyst til hele turen.
Motioner ben og smagsløg i Steiermark
Hvis du er til vin og motion, så er der en oplagt cykelrute i Steiermark i det sydøstlige Østrig, som har udgangspunkt i landets næststørste by Graz.
Her får du både mulighed for at motionere benene og smagsløgene, når du cykler gennem vinmarker og smuk natur.
Hvis du skulle være blevet fristet af en cykelferie til sommer så er Østrig et mere oplagt valg, end man lige skulle tro.
God cykeltur!
Se 15 oversete rejsemål i Europa her
Kommentér