RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Østrig » Hopfgarten: Aktiv familieferie
Østrig Hohe Salve Hopfgarten rejser
Østrig

Hopfgarten: Aktiv familieferie

Hopfgarten eller Hopfgarten im Brixental - en god feriedestination har mange navne - er en helårsferiedestination i Østrig, som nok vil inspirere dig til din næste ski- eller vandretur.
Østeuropa- kulturbanner - rejser blank

Af Kristian Bräuner og Rikke Bank Egeberg

Østrig Hohe Salve Hopfgarten Rejser

En købstad i Tyrol

Hopfgarten im Brixental, som er byens officielle navn, er en hyggelig købstad i den østrigske delstat Tyrol. Byen har 5.500 indbyggere og ligger 622 meter over havets overflade omgivet af de østrigske alper. Byens beliggenhed gør, at den er perfekt egnet til en aktiv ferie. Med skisport om vinteren og vandre- og cykelture om sommeren kan byen besøges året rundt.

Rejsetilbud: Spa og alpeidyl i Østrig

Østrig Hohe Salve Hopfgarten Kirke rejser

Østrigsk charme

Med sin idylliske tyrolerstemning er Hopfgarten en hyggelig by at slentre rundt i. Byen rummer mange ældre charmerende bygninger med flotte vedligeholdte facader.

Selvom shoppingmulighederne ikke er det, der tiltrækker turisterne mest, er der stadig spændende butikker og forretninger. Restauranter og caféer findes både i centrum af byen og langs bjergene. Muligheden for at spise sig mæt i østrigske delikatesser eller tage på afterski, skal man derfor ikke lede længe efter.

Rejsetilbud: Kultur og alpeidyl i Østrig

Østrig Hohe Salve skilift Hopfgarten rejser

Ski i Hopfgarten

Leder du efter nye skisportssteder i Østrig, du kan udforske? Så kan vi anbefale at besøge Hopfgarten med det ikoniske bjerg Hohe Salve. Bjerget er kun starten på et gigantisk skiområde bagved, hvor du finder udfordrende pister til alle niveauer. Hopfgarten og Hohe Salve er en del af skiområderne SkiWelt Kaiser Brixental og Kitzbühel.

Klik her for et godt fly-tilbud til Salzburg fra København.

Østrig Hohe Salve pist Hopfgarten rejser

Pister i lange baner

Pister er der nok af. Faktisk er der så mange pister, at det kilometermæssigt svarer sig til afstanden fra Brande til København. Ja, den er god nok, her er nemlig 283 kilometer pister, du kan boltre dig på. Området også kendt for sine mange børnevenlige pister; selv deres lifter er børnevenlige.

Her er et godt tilbud på en pakkerejse til Østrig – tryk på “vælg” for at få den endelige pris

Østrig Hohe Salve Børn Hopfgarten rejser

Masser af børneaktiviteter

Nogle af deres stolelifte har indbygget sensorer, som registrerer, om det er et barn, som skal anvende dem og justerer derfor højden på liften, før barnet sætter sig.

I andre lifte har de med vilje lavet skiftevis stolelift og gondol, så skiskolerne kan bruge gondolerne og have alle børnene med på samme tid. På torvet i Hopfgarten finder du børnepasning, skibørnehave og diverse skiskoler.

Banner - Østrig, Visitaustria
Østrig Hohe Salve Hopfgarten paragliding rejser

Til dem der vil have højde og fart

Skal der lidt mere action på, så er der masser af aktiviteter, der kan arrangeres fra Hopfgarten; blandt andet paragliding eller en tur i luftballon over det smukke landskab.

Skal der mere fart på end det, så kan du suse ned af speciallavede kælkebaner, hvor du kører blandt de mange grantræer ned langs bjerget. Du må selvfølgelig heller ikke snyde dig selv for en dag i Westendorfs funpark, hvor du kan finpudse dine tricks eller bare blive ekstremt udfordret på nye.

Se alle vores rejsetilbud til Østrig og Europa her

Kulinariske oplevelser i sneen

Skulle sulten melde sin ankomst, er der ikke mindre end 81 restauranter i området – blandt andet de to på billederne herover. Er du til at spise udenfor og nyde det gode vejr, er Kaiser Lounge et godt bud med både lokalt og internationalt køkken.

Skal oplevelsen være lidt ud over det sædvanlige, kan vi anbefale at booke bord på Alpeniglo, hvor hele restauranten er bygget af is. Alpeniglo har også en bar og endda et iglo-hotel, hvor du kan overnatte og komme helt tæt på naturen og den smukke stjernehimmel.

Her er et godt hoteltilbud i Hopfgarten

Hopfgarten, Brixental, Østrig

Hoteller med tyrolerstemning

I Hopfgarten findes en række lækre hoteller. Fælles for de fleste af dem er den gennemtrængende tyrolerstemning, der med sin charme får en rigtig feriestemning frem. Der findes hoteller i alle prisklasser. Og hvor de fleste af dem ligger inde i byen – tæt på restauranter og indkøb – ligger andre udenfor byen langs bjergsiderne.

Her er et godt tilbud på en pakkerejse til Østrig – tryk på “vælg” for at få den endelige pris

Bo med god udsigt i skønne omgivelser

Særlig anbefalelsesværdigt er Hotel Leamwirt, som ligger cirka 6 kilometer udenfor centrum af byen. Hotellet ligger i mere private omgivelser og har en moderne tyrolsk stil. Med enten altan eller terrasse på værelserne kan du nyde den gode udsigt til bjergene.

Hotellet byder på spa med sauna og en udendørs pool, som om vinteren er varmet op. Der er underholdning flere gange om ugen, og for de mindste er der en legeplads udenfor. I vinterhalvåret er der tilmed mulighed for kælk og langrend ved hotellet. Vil man gerne ind til byen, kan man om sommeren gå eller cykle, mens man om vinteren kan tage bussen.

Redaktionen blev inviteret med på en presserejse i februar. Rejsen var arrangeret af Tourismusverband Ferienregion Hohe Salve.

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

Bornholm banner 930

Om rejseskribenten

Kristian Bräuner

Kristian Bräuner

Jeg elsker at rejse, og jeg rejser så tit muligheden byder sig. Min passion for at rejse fik jeg allerede som barn, hvor mine forældre tog min søster og jeg med ud i den store verden.

Min rejseerfaring strækker sig fra de klassiske storbysferier i Europa, over roadtrip i USA, til backpacking i Asien og Australien.

At opleve nye kulturer, unik natur og anderledes samfund, hvor folk lever meget forskelligt fra livet Danmark, er det, der driver min rejselyst.

Kommentér

Kommentér