RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Østrig » Innsbruck i Tyrol, Østrig: 10 oplevelser du ikke må gå glip af
Sponsoreret indlæg Østrig

Innsbruck i Tyrol, Østrig: 10 oplevelser du ikke må gå glip af

Nordkette-Wanderweg i Innsbruck
Innsbruck Tourismus / Markus Mair
Sponsoreret. Uanset årstid byder Innsbruck på aktiviteter for alle: fra kultur og historie i Hofburg og Schloss Ambras til vandreture, cykling og ski i Alperne.
Bremen banner
Sponsoreret indlæg, rekalme, grafik, disclaimer

Innsbruck i Tyrol, Østrig: 10 oplevelser du ikke må gå glip af er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs i samarbejde med Austria Tourism.

Beech hotels resort banner
Festival i Innsbruck
© Rupert Larl

Innsbruck i Østrig er sin egen

Innsbruck ligger i Tyrol i Østrig, og har sin helt egen rytme. Regionen ligger med Alperne som baghave og byder på oplevelser året rundt – fra sneklædte tinder om vinteren til solbeskinnede blomsterenge om sommeren.

Floden Inn snor sig gennem byen som en blågrøn åre, mens Nordkette-bjergene rejser sig dramatisk bag de pastelfarvede facader.

Historie, kultur og friluftsliv smelter sammen i gader, pladser og paladser, og uanset om du kommer for kejserlige sale eller udendørs eventyr, er der altid noget at opleve.

Innsbruck tilbyder aktiviteter for naturelskere, skiløbere, kulturinteresserede og eventyrere, så det er let at samle familien, selvom I har forskellige interesser for ferien. Her kan I opleve alt fra levende kulturarv til spektakulære vandreture gennem dalene og actionfyldte skisportsoplevelser i alperne i Østrig.

Her er 10 dejlige oplevelser i Innsbruck, du ikke må gå glip af.

Innsbruck
© TVN Innsbruck / Markus Mair

Hygge i den gamle bydel i Innsbruck

I Innsbrucks Altstadt – den gamle bydel – møder du pastelfarvede facader, små specialbutikker og historiske bygninger. Midt i det hele glimter Goldenes Dachl – det gyldne tag, der er blevet byens ikon.

Sæt dig på en café i Maria-Theresien-Strasse, bestil en kaffe og betragt bylivet glide forbi. Hør klokkespillene fra de nærliggende kirketårne, mærk duften af nybagt brød fra bagerne, og nyd de omkringliggende Nordkette-bjerge, der danner et dramatisk bagtæppe for dit ophold.

I den gamle bydel føles byen både levende, tidløs og hyggelig på én gang.

© Innsbruck Tourismus / Kathrin Baumann

Oplev renæssancedrømme på Schloss Ambras

Lidt syd for Innsbruck troner Schloss Ambras, som er et renæssanceslot, der regnes for at huse verdens første museum. Ærkehertug Ferdinand II har fyldt slottet med rustninger, kunst og kuriositeter, og det er magtens og æstetikkens skatkammer i historien om Tyrol.

Det er ikke kun indendørs, oplevelsen folder sig ud. Parken omkring slottet er et grønt eventyr med små kløfter, broer og fritgående påfugle, der med deres farvestrålende fjerdragt næsten virker iscenesat, og samtidig passer naturligt ind.

Udsigten over Innsbruck og de omkringliggende alper i Østrig gør en hyggelig vandretur her til noget særligt – især sidst på eftermiddagen, når solen rammer slottets facade i gyldent lys.

ny bureaugrafik 25/26
Vandring i Innsbruck
© Innsbruck Tourismus

Tag på panoramatur fra Hungerburgbahn til Perspektivenweg

Om sommeren er området omkring Innsbruck i hjertet af Tyrol perfekt til vandreture, men stien kan faktisk nydes året rundt.

Tag kabelbanen Hungerburgbahn op i alperne og følg Perspektivenweg, en tre kilometer lang vandrerute, hvor bænke, udsigtsplatforme og citater af Ludwig Wittgenstein inviterer til pause og eftertanke undervejs.

Her smelter Tyrols rå natur sammen med arkitektoniske installationer, og undervejs får du spektakulær udsigt over byen, dalen og Nordkette-bjergene som imponerende kulisse.

Kabelbanen kører direkte fra centrum af byen, så det er nemt at komme fra by til natur.

Ski i Kühtai.
© Innsbruck Tourismus

Forlæng vinteren på ski

Selv når foråret spirer i byen, kan du stadig spænde skiene på. Axamer Lizum holder ofte åbent til midten af april, mens Kühtai – i over 2.000 meters højde – byder på stabile sneforhold endnu længere, og midt i Tyrols spektakulære alpelandskab.

Stubai Glacier ligger også kun en kort bustur væk. Her kan du stå på ski langt ind i foråret og nyde pauser på solrige terrasser med udsigt over is og bjergtinder, for på gletsjeren er der ofte et fantastisk vinterlandskab.

Innsbruck er et ideelt rejsemål for skiløbere på alle niveauer – fra nybegyndere, der prøver deres første sving, til erfarne skiløbere, der vil udforske Tyrols alpine landskab.

Rapoldi Park i Innsbruck
© Innsbruck Tourismus

Rapoldi Park og Hofgarten – picnic i Innsbrucks grønne oaser

Trænger du til en pause fra sightseeing eller sportsaktiviteter, kan du besøge Rapoldi Park, der er et populært grønt åndehul blandt de lokale i Innsbruck. Parken ligger tæt på floden Inn og er et hyggeligt sted at slappe af på græsset, gå en tur blandt træerne eller bare nyde roen midt i byen. Om sommeren summer området af liv med picnic, leg og små stier, der indbyder til en stille spadseretur.

Ønsker du en mere historisk parkoplevelse, ligger Hofgarten midt i Innsbruck ligger Hofgarten, der er byens grønne hjerte og en oase af fred og ro. Haven er perfekt til en pause fra byens travlhed med frodige enge, skyggefulde træer og kammerhaver.

Lige ved siden af ligger Hofkirche, bedre kendt som Schwarzmanderkirche på grund af de 28 mystiske, sorte bronzefigurer, der vogter over kejser Maximilians grav. Kirken er oplagt at besøge for historieinteresserede, både for sine kunstneriske detaljer og for den fortælling, den rummer om Tyrols fortid.

Slentrer du videre, møder du Hofburg, den kejserlige borg, hvor Habsburgernes storhed stadig mærkes i de overdådige sale, pragtfulde møbler og gamle kunstskatte – et levende indblik i Tyrols historie og kulturarv.

Nordkette-Wanderweg i Innsbruck
© Innsbruck Tourismus / Markus Mair

Tag svævebanen til Nordkette

Der er få steder i Europa, hvor du kan gå fra cafébord til alpetop på under en time. Med Nordkettenbahn svæver du fra Innsbrucks centrum op mod Nordkette-massivet.

Om sommeren venter vandrestier og dramatiske klippeformationer, og om vinteren forvandles området til et sneklædt paradis for skiløbere og snowboardere.

Selv på en klar efterårsdag er turen det hele værd – udsigten over Innsbruck med floden Inn og de omkringliggende bjerge er altid spektakulær.

Cykling i Tyrol, Østrig
© Tornanti.cc

Snør løbeskoene eller træd i pedalerne

Foråret i Innsbruck er en invitation til bevægelse. Alpeluften indbyder til vandreture, og her kan du hygge dig på skovstierne omkring Höttinger Höfe, hvor ruterne snor sig gennem enge og skov med udsigt over dalen. Mindre erfarne løbere kan følge de flade stier langs floden Inn.

Cykelentusiaster kan hoppe på Inn Cycle Path, der forbinder Schweiz, Østrig og Tyskland. Den del, der løber vest for Innsbruck, er særlig naturskøn og byder på små stop med lokale specialiteter undervejs.

                                                                 

Vidste du: Her er 7 af de bedste lokale madmarkeder i Danmark!

7: Grønt Marked i København
6: Økomarked i Randers
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:[mc4wp_form id=1584]

                                                                 

Krapoldi Festival i Innsbruck
© Alena Klinger

Shop på markeder og nyd traditionerne i Innsbruck

Året igennem fyldes pladserne i Innsbruck med markeder. Om vinteren lokker julemarkedet med lys og glühwein, mens foråret bringer påskemarked og lokale specialiteter frem i boderne.

Innsbruck huser flere spændende festivaler, året rundt. Fra Gamers Heaven og Climbing World Cup til den farverige Krapoldi Festival – et levende cirkus- og kulturhøjdepunk, hvor byen forvandles til en scene fyldt med akrobatik, musik og gadeforestillinger.

Byen formår at holde fast i sine tyrolske rødder, samtidig med at den føles ung og levende – en kombination, der giver stemning året rundt.

Bergisel i Innsbruck.
© Innsbruck Tourismus / Tom Bause

Oplev historie og udsigt på Bergisel

På bjerget Bergisel mødes fortid og nutid. Det var her, Tyrols frihedskampe fandt sted, og i dag kan du opleve historien i det imponerende rundmaleri i Tirol Panorama Museum, hvor slaget udfolder sig i 360 grader.

Samtidig rejser den futuristiske skihopbakke, designet af Zaha Hadid, sig som et moderne vartegn. Fra toppen får du panoramaudsigt over byen, dalen og bjergene både vinter og sommer, en påmindelse om, hvor tæt natur og byliv lever side om side i Østrigs alper.

Sportsentusiaster vil elske at besøge Bergisel Stadion, som har været vært for vinter-OL, samt det nærliggende Olympische Museum, hvor man kan lære om Innsbrucks OL-historie.

Kühtai i Tyrol, Østrig
© Innsbruck Tourismus / Eye5 – Jonas Schwarzwälder

Find ro i Sellraintal

Har du brug for stilhed og alpeluft, så kør mod Sellraintal. Små bjerglandsbyer i Tyrol ligger spredt mellem rå natur og klassiske alpelandskaber, og om sommeren kan du vandre gennem blomstrende enge og fredfyldte skove.

Midt i dalen finder du Kühtai. Her et tidligere jagtslot i Tyrol, og i dag er det omdannet til et unikt hotel, hvor den historiske atmosfære stadig tydeligt mærkes.

Kühtai er et anderledes sted i Østrig. Stilheden næsten bliver fysisk, og om vinteren forvandles området til et snesikkert skiområde, der er perfekt til skiløb her i 2.000 meters højde.

Rigtig god tur til Innsbruck i Tyrol, Østrig!

De her oplevelser må du ikke gå glip af i Innsbruck

  • Den gamle bydel i Innsbruck
  • Schloss Ambras
  • Rapoldi Park
  • Hofgarten, Hofkirche og Hofburg
  • Vandring fra Hungerburgbahn til Perspektivenweg
  • Ski i Kühtai, Axamer Lizum eller Stubai Glacier 
  • Golf på Golfpark Mieminger Plateau med Alperne som kulisse
  • Tirol Panorama Museum i Bergisel
  • Panoramaudsigt på skihopbakken i Bergisel
  • Svævebanen til Nordkette
  • BÅrets store begivenheder som Gamers Heaven, Climbing World Cup og Krapoldi Festival
  • Inn Cycle Path for cykelentusiaster

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen

Beech hotels resort banner Banner - hoteller    

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Få gratis rejsetips her

Noget gik galt
Tak.

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser