RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsefavoritterne » Bilfrie øer i Europa: Snorkling, søpapegøjer og cykelture
Danmark Tunø VisitOdder Rejser
Danmark England Frankrig Grækenland Italien Jylland Kystlandet Rejsefavoritterne Storbritannien

Bilfrie øer i Europa: Snorkling, søpapegøjer og cykelture

Tag med et smut rundt i Europa, og oplev fredelige øer uden bilstøj. Vi har samlet 5 fantastiske, bilfrie øer i både syd og nord.
blank

Bilfrie øer i Europa: Snorkling, søpapegøjer og cykelture er skrevet af Rikke Bank Egeberg.

Portugal - cykeltur - rejser

Bilfri søndag hver dag

Bilfrie øer lyder som noget, du kun finder i Asien, Caribien eller i Stillehavet, men der tager du fejl. I denne artikel har vi nemlig samlet fem øer her i Europa uden biltrafik. En af dem finder du faktisk inden for landets grænser.

På disse fem europæiske øer kan du bestemt mærke, at du er kommet helt væk hjemmefra. Fælles for dem alle er, at de kun kan opleves på gåben eller cykel, og at de kun kan besøges med båd eller mindre færger.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Søpapegøje bilfri Rejser

Herm – den bilfri ø i den Engelske Kanal

Herm er den mindste af øerne i den Engelske Kanal. Denne lille bilfri ø er privatejet og har kun ét hotel, White House Hotel. Dette hotel har hverken fjernsyn, telefoner eller ure til rådighed for gæster. Selvom øen er lille, er mulighederne mange – i hvert fald for de naturinteresserede.

Her kan man nemlig bruge tiden på at kigge på sæler, søpapegøjer og vilde blomster. Øen har også et lille fængsel, der siges at være verdens mindste. Et besøg her kan kombineres med en masse fede oplevelser i Wales.

Se månedens bedste rejsetilbud her

Grækenland Hydra Bilfri Ø - ingen køer - Rejser, øer i europa

Æsel-køer er den eneste fare på Hydra i Grækenland

Hydra er en af De Saroniske Øer i Grækenland og ligger tæt på Athen. Øen er fredet, og her er du ikke chikaneret af trafikstøj, da transportmidler som biler, scootere – ja, selv cykler – er forbudte at bruge. Skal der transporteres noget, så foregår det enten med æsler eller med havnetaxaerne. Så medmindre æslerne forårsager et trafikprop, så finder du absolut ingen køer her.

De fleste strande på øen er stenstrande. Dog er der stranden Mandraki, hvis man virkelig gerne vil have sand mellem tæerne.

Selvom den bilfri ø lyder en smule fredelig, så skal man ikke tage fejl; der er mange små hyggelige tavernaer, caféer og natklubber. Historisk set er Hydra også spændende med gamle klostre og sten-vindmøller, som kan dateres tilbage til 1700-tallet.

Her er et godt flytilbud til Grækenland – tryk på “se tilbud” inde på siden for den endelige pris

Porquerolles Frankrig bilfri - ingen køer - rejser, øer i europa

Charmerende Porquerolles i Frankrig

Syd for Saint-Tropez kommer du til denne skjulte perle, Île de Porquerolles i Frankrig. Øen er bilfri – dog er der enkelte servicebiler, der kører rundt. Udover en lille, charmerende by er øen fyldt med tæt skov og øde strande. Bon voyage!

Banner - Backpack - 1024
Italien Sicilien Favignana bilfri Ø - ingen køer - Rejser, øer i europa

Ren idyl på Marettimo i Italien

Uden for Siciliens vestkyst ligger øen Marettimo. Her kan du hurtig få hele dagen til at gå med at være på en af øens mange små strande, hvor du finder masser af snorkling- og dykkermuligheder. Marettimo i Italien har også en lille fiskerlandsby med små fine gader. Meget mere finder du ikke, og det er præcis derfor, du bør besøge øen.

Klik her for at se godt hotel tilbud til Marettimo

Danmark Tunø Visitodder bilfri - ingen køer - Rejser

Tunø – en af Danmarks bilfrie øer

For at opleve en af Danmarks eneste bilfrie øer, kan du stille bilen i Hou i Kystlandet syd for Aarhus og tage færgen over til dette lille øsamfund. Du kan selvfølgelig også sejle til øen i egen båd. Tunø byder på en skattejagt for børn og barnlige sjæle, et rigt dyreliv i den bakkede natur. Det mærkværdige her er, at byens kirke også fungerer som fyrtårn. Tunø er helt sikkert et besøg værd.

God rejse!

Læs meget mere om ø-ferie i Danmark her

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

blank

Om rejseskribenten

Rikke Bank Egeberg

Rikke Bank Egeberg

Rikke, der til daglig studerer Interkulturelle markedsstudier og med en bachelor i Spansk sprog og kultur fra Københavns Universitet, har altid været meget videbegærlig på verden. Mødet med nye kulturer og rejser til spansktalende lande står altid øverst på ønskelisten. Udover lokale busture igennem bananplantager, hvor døren altid er åben og halve farme er med som passagerer, er sejlads også en af hendes foretrukne rejsemåder med en forventning om at udforske Caribien i båd efter endt uddannelse. Rikke har iøvrigt boet i Costa Rica, Barcelona og Colombia.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Instagram

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Translate »