RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Østrig » Kärnten i Østrig: Tag på solrig campingferie i bjergene
Kärten, bjerge, Østrig, sø, natur, rejser
Østrig

Kärnten i Østrig: Tag på solrig campingferie i bjergene

Kärnten i det sydlige Østrig er helt oplagt til sommerferien - ikke mindst hvis du vil på campingferie.
Kärnten, Østrig, banner

Kärnten i Østrig: Tag på solrig campingferie i bjergene er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.

Kärnten, Karnten, bjerge, Østrig, cykel, moutain bike, natur, rejser, campingferie, camping, sø

Kärnten er perfekt til campingferie

Hvis du og familien skal have en på opleveren i jeres sommerferie er det oplagt at sætte kursen mod Kärnten. Østrigs sydlige region er faktisk helt perfekt til sommerferien med varme badesøer for foden af Alperne og masser af aktiviteter til at holde alle i gang.

Og så er Kärnten en rigtig god campingdestination i Østrig. Regionen har over 100 campingpladser i alle slags omgivelser fra bondegårde til bjerge – og du kan endda også vælge naturist-camping, hvis det var noget.

Campingferie i vore dage er heldigvis meget andet end et sløjt telt med slappe barduner; camping er også topmoderne autocampere med indbygget frihed, feriehytter med hyggegaranti og ‘glamping’ til de luksussøgende, og så er der naturligvis også plads til et igloo-telt til dem, der elsker at ligge tæt på ferien.

En oplagt ferieform er aktiv camping-ferie, hvor pulsen kommer lidt op, mens stressniveauet kommer ned. Cykling, mountainbike, vandring, paddling, surfing, klatring, kano og kajak findes overalt i Kärnten, og vejret på sydsiden af Alperne, hvor solen skinner og varmer i den friske alpeluft, er oplagt til at lave noget aktivt.

Kärnten, Karnten, bjerge, Østrig, cykel, moutain bike, natur, rejser, campingferie, camping

Hop på vandet lige fra campingpladsen

En meget yndet aktivitet er at sejle i kano, kajak eller på ‘stand up paddle’ på floden.

Kärntens længste flod er Drava, og her er forholdene til at komme på vandet helt optimale. Du kan tage hele den lange og ret nye ‘Drava-padlerute‘ – som fejrer 5-års fødselsdag i 2022 – eller dele den op i små bidder alt efter energiniveauet.

Cykelruten Große Kärnten Seen-Schleife – Kärntens Store Søsløjfe – er 340 kilometer lang og fører dig rundt mellem mange idylliske søer som Millstätter See, Wörthersee og Faaker See.

På flere campingpladser kan du nærmest trille direkte ud af teltet eller vognen og lige ned i en kano. Pladserne laver pakker med overnatning og aktiviteter inkluderet for at gøre det nemt. Tjek eksempelvis nationalparken Hohe Tauern.

Floderne er også gode til cykelture, da det som regel er nogenlunde flade ruter og det er nemt at følge vandet. For os fra det flade Danmark er det rart, at det ikke er bjergkørsel det hele.

Når floderne bliver vilde og stejle, er der selvfølgelig andre aktiviteter som ‘white water rafting’, som byder sig til. Så kommer adrenalinniveauet også op, hvor det for alvor kan mærkes.

Kärnten, Karnten, bjerge, Østrig, cykel, moutain bike, natur, rejser, campingferie, camping

På cykel og mountainbike gennem Kärnten

Rækker konditionen ikke helt til mange timers hårdt arbejde i sadlen, kan du naturligvis finde el-cykler hos de mange udlejningssteder, og du kan endda arrangere afhentning og service samtidig hos fx Kärnten Rent e-Bike, som har 50 udlejningsstationer regionen over. På den måde kan hele familien cykle sammen, uanset kondition.

Du selvfølgelig også give dig i kast med et mere udfordrende terræn. Kärnten har mere end 3000 kilometer mountainbike-ruter, og især de Karniske Alper, Nockberge og Villach er populære blandt mountainbike-ryttere.

Kärnten, Karnten, bjerge, Østrig, cykel, moutain bike, natur, rejser, campingferie, camping

Vandring på alle niveauer

Alperne er som skabt til vandring, og i Kärnten er bjergene til at have med at gøre uden det store bjergbestigerbevis. Hvis det skal være rigtig udfordrende, så starter langdistance-vandreruten Alpe-Adria på 750 kilometer ved Østrigs højeste bjerg Großglockner og ender via Slovenien ved Adriaterhavet i Italien.

Ruten er berammet til 43 dages vandring. Bookingcenteret Trails Angels kan sætte en tur sammen for dig, hvis du vil prøve det hele eller bare lidt af den.

Det behøver dog ikke at være så voldsomt på en campingferie.

Det er masser af kortere og mere tilgængelige ruter i Kärnten, og mange af dem går faktisk lige ved siden af campingpladserne, så det er dejlig nemt at komme i gang.

De såkaldte ‘slow trails’ på op til 10 kilometer stiger ikke mere end 300 meter og passer rigtig godt til danske vandreben og er familievenlige, godt skiltede og overskuelige.

Se meget mere om at rejse i Østrig her

Kärnten, bjerge, Østrig, vandre, vandring, natur, rejser, campingferie.

Magiske øjeblikke i Kärntens fredede natur

Som i resten af bjergrige Østrig er Kärntens natur helt speciel. Det er grøn idyl overalt.

Du kan selvfølgelig selv gå på opdagelse i naturen og nyde den uspolerede fred. Hvis du vil have lidt mere ud af ferien, så kan du booke ‘Magic Moments‘ i mange forskellige fredede naturområder. Så får du selskab af naturvejledere og eksperter i netop den egn, du er i, med på natur-turen og bliver meget klogere undervejs.

Og så er der endda ofte et kulinarisk element med, så det ender med at blive en oplevelse for alle sanserne. Oplevelser som disse er noget, man ikke glemmer lige foreløbig.

Rejsetilbud til Kärnten og Østrig

Kärnten, bjerge, Østrig, sø, udsigt, natur, rejser

Kärnten har fokus på tilgængelighed og bæredygtighed

Bæredygtighed er naturligvis i højsædet, når ferien foregår i tæt samspil med naturen. Og det gør den, når man camperer.

Campinggæster sætter som oftest stor pris på, at ferien foregår i miljøvenlige rammer, og hele fire campingpladser i Kärnten lever op til de strenge krav for at få både EUs miljømærke, Østrigs eget miljømærke og certificeringen Green Camping. Det er Camping Brunner, Alpencamp i Kötschach-Mauthen, Camping Rosenthal Roz og Camping Mössler.

Hvis du har egen bil, er det selvfølgelig nemt at komme rundt i Kärnten, men det er det faktisk også uden bil. Tog og shuttlebusser kører mellem campingpladserne og banegårdene og også ud til mange af seværdighederne. Så lad dig endelig ikke holde tilbage – der er i den grad tænkt over tilgængeligheden i Kärnten.

Alt hvad du skal se i Østrig fra Øst til Vest

Bjerge, Østrig, bål, familie, sø, natur, rejser

Glamping er højt på dagsordenen

Luksus-camping kaldes også for ‘glamping’, og også her kan Kärnten sagtens være med blandt de bedste. Regionen går langt for at tilbyde luksus og nye opgraderede faciliteter til din campingferie.

Glamping-telte og glamping-hytter med ekstra luksus finder du hos Lakeside Petzen Glamping, som også tilbyder naturpool, pejs og træsauna, og ved Pirkdorfer See ligger Østrigs første Glamping Resort.

Hos Europarcs Wörthersee i Velden/Auen har de ‘sovetønder’ til op til fire personer pr styk, og de har også en saunatønde med plads til 10 personer. Og hos Campingpark Burgstaller kan børnene gå på toilettet i en 27 meter lang ubåd.

Helt nye luksus-autocampere med udsigt over Turnersee finder du hos Camping Breznik, mens Europarcs Hermagor/Nassfeld byder på seks helt nye ferielejligheder ved Pressegger See. Hvis du vil helt til tops, kan du bo hos HOCHoben i Mallnitz i en af de 18 luksuriøse hytter med bjergpanorama 1200 meters højde.

Uanset hvad rejse- og campinghjertet begærer, så har Kärnten noget at byde på til hele familien og alle rejsevennerne. Det er ferie på den helt perfekte facon, så det er bare om at komme afsted.

God campingferie – og nyd Kärnten!

Se Østrig på to hjul – ultimativ cykelferie for hele familien

Bjerge, Østrig, udsigt, sø, natur, rejser

Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.

Banner, engelsk banner, top banner

rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022

Om rejseskribenten

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Rejsebilleder fra Instagram

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.