RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Østrig » Zell am See-Kaprun – populært året rundt
Østrig

Zell am See-Kaprun – populært året rundt

Østrig er naturskønt året rundt. Om sommeren kan du endda komme op i de høje bjerge omkring Zell am See gratis.
Bandholm banner
Tropical islands Berlin princess cruises banner

Zell am See-Kaprun – populært året rundt er skrevet af Jens Skovgaard Andersen.

Østrig - Zell am see - sommer - rejser

Populært året rundt i Zell am See

Østrig er virkelig et land i mange farver. Om vinteren er det naturligvis hvid, der er den dominerende farve, men den grønne østrigske sommer er i den grad også værd at rejse efter.

Her er alt til den aktive familie eller dig, der bare vil lidt væk fra det hele og have lidt frisk luft og få hovedet på plads. Som videoen herunder viser, er der rigeligt at kaste sig over.

Zell er et meget populært skisportssted i skisæsonen, og om sommeren er byen og området omkring et super smukt naturområde.

Sommer i Zell am See, ski zell am see

Ferie i Zell am See

Et godt tip er at bestille et ‘Zell am See Sommer Karte’, som giver adgang til kabelbanerne op til bjergene, til dæmninger, vandfald og vandrestier højt oppe i Alperne med en utrolig smuk udsigt. Nogle hoteller har endda et samarbejde med Zell am See Sommer Karte, så husk at spørge efter det, når du booker overnatning.

Man skal selvfølgelig have noget godt at spise og drikke på ferien, og det får du i her. Det østrigske køkken varierer fra egn til egn, og her i Alperne er det især krydderurterne, som skiller sig ud. Du kan endda komme på ‘krydderurtevandring’, hvor du vil lære om de mange urter og planter, som vokser vildt i højderne.

Der er selvfølgelig også masser af dejlig øl og vin – og ikke mindst søde sager, som Østrig er så kendt for.

Banner rejsekonkurrence
Zell am See sommer , rejser, ski zell am see

Jernmand eller -kvinde

I starten af september kan du være ekstra aktiv, når den store Ironman-konkurrence løber af stablen. Det er en klassisk triatlon med tre discipliner, og Zell am See sender deltagerne ud på 1,9 kilometer svømning i søen, 90 kilometer cykling i de smukke omgivelser og 21 kilometer løb bagefter.

Det er en halv Ironman-distance, og det er muligt at deltage, selvom man ikke er professionel. Man kan selvfølgelig også nøjes med at heppe på de andre.

Tre gange om ugen er der fyrværkerishow over søen, og showet varierer i tema fra gang til gang. Det er gratis at overvære, og det tiltrækker naturligt nok store folkemængder. Det er en perfekt måde at skyde en dejlig alpedag af.

find et godt tilbud banner 2023
Sommer i Zell am See - rejser, zell am see sommer

Kitzsteinhorn gletjseren

Er man typen, der ikke kan sætte sine fødder i Østrig uden at tage skistøvlerne på, er her også mulighed for det. Nær Zell am See ligger gletsjeren Kitzsteinhorn, som kan opleves med eller uden ski på. Uanset hvad, er den i hvert fald et besøg værd.

Østrig er et land, som man simpelthen ikke kan blive træt af. Der er altid noget nyt at opleve for hele familien, og det gælder hele året rundt. Sæt både by og land på ønskelisten – det vil du ikke komme til at fortryde.

Hvad skal man se og opleve i Zell am See?

  • Kitzsteinhorn gletjseren
  • Kabelbanerne op i Alperne
  • Iron-man konkurrence

Læs meget mere om at rejse i Østrig året rundt her


Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Om forfatteren

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens er en glad rejsenørd, der har rejst i over 60 lande fra Kirgisistan og Kina til Australien og Albanien. Jens er uddannet i Kinastudier, har boet i Kina i 1½ år og er medlem af De Berejstes Klub. Han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som rejseleder, foredrag, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jens går ofte efter steder, hvor der også er mulighed for at se en god fodboldkamp i selskab med andre inkarnerede fans og har en særlig forkærlighed for Boldklubben FREM, hvor han sidder i bestyrelsen. For de fleste er det oplagt at se op til Jens (han er knap to meter høj), og så er han 14-dobbelt mester i TV-quizzen Jeopardy og stadig single, så hvis du ikke kan finde ham ude i verden eller på et fodboldstadion, kan du nok finde ham ude at turnere i det københavnske quiz-miljø.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.