RejsRejsRejs » Rejsefavoritterne » Rejsebøger: Her er 7 af de bedste
Rejsefavoritterne

Rejsebøger: Her er 7 af de bedste

rejsefeber bog de berejstes klub
Rejsebøger er en evig kilde til god inspiration og til at sætte rejsedrømmene i gang for alvor. Her er 7 af de bedste rejsebøger lige nu.
Bandholm banner
Tropical islands Berlin princess cruises banner

Rejsebøger: Her er 7 af de bedste er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.dk

Atlas. rejsebøger, gammel - rejser

Årets bedste inspiration i årets bedste rejsebøger

Den bedste gave, du kan give dig selv og alle andre er rejser. Og den næstbedste er rejsebøger. I nogle år, hvor mange har været forhindret i at rejse derhen, hvor drømmene går til, har rejsebøgerne i høj grad været med til at holde rejsedrømmene varme og rejselysten i live.

Vi finder inspiration til fremtidens rejser mange steder, men der er alligevel noget særligt over at sidde og bladre i en god rejsebog og sætte små noter, når noget frister ekstra meget.

Her er 7 af de bedste rejsebøger – god fornøjelse.

Kronisk rejsefeber – den nye bibel blandt rejsebøger

Vi kan ikke lave en liste som denne uden at nævne Kronisk Rejsefeber. Det er Danmarks mest berejste mennesker – medlemmerne af De Berejstes Klub – som fortæller om de største oplevelser, de har haft på deres utallige rejser ud i verden.

Første bind handler om modet til at kaste sig ud i verden og ud i rejselivet, mens bind 2 fokuserer på de uventede eventyr, der følger med, når rejser bliver en livsstil, og eventyret bliver din følgesvend jorden rundt.

Der kommer også et bind 3 på et senere tidspunkt, men indtil videre er det bare om at dykke ned i de første to dele af den nye bibel indenfor rejsebøger, som vi har anmeldt her.

Gennem alle verdens lande – en rejsebog fra hele verden på en gang

Jakob Øster står bag bogen Gennem alle Verdens Lande, og som titlen antyder, har forfatteren netop opnået den fornemme milepæl at have besøgt alle verdens lande.

Man kommer ikke hele jorden rundt uden at støde ind i lidt af hvert, og bogen er fuld af sjove og pudsige historier fra de mange rejser, Jakob Øster og familien har været ude på.

Netop det, at familien ofte er med til selv de mest obskure lande, gør denne fortælling helt speciel. Der er ingen grund til at droppe rejserne, selvom du har børn. Følg Jakob Østers eksempel, og del eventyret med hele familien.

Ib Michaels syv rejser

Forfatteren Ib Michael har aldrig lagt skjul på, at en stor del af hans liv er formet af de rejser, han har været på. I denne rejsebog, som bare har titlen De Syv Rejser, beretter Michael om nogle de mest skelsættende rejser til så fascinerende forskellige steder som Venedig, Tibet, Amazonjunglen, ombord på Nordkaperen og i maya-indianernes rige.

En stor rejse er en livsbegivenhed, og Ib Michael har haft mange store rejser livet igennem. Lad dig inspirere af syv af de største.

Rejsebøger, Grænseløs, Mette Glargaard - rejser

Grænseløs – når rejsen bliver løsningen

For nogen bliver rejsen en livsstil, og for andre en måde at slippe væk fra noget andet. For Mette Glargaard gælder begge dele.

I denne personlige fortælling, Grænseløs, om indre og ydre rejser, og hvordan livet har formet sig undervejs, får du et helt særligt indblik i et menneskeliv, som er domineret af rejser og noget at rejse både ud til og væk fra.

En lidt anderledes rejsebog, som sætter spor.

Et motorcykeltræk gennem Sverige – ad Nils Holgerssons rute

En af de sidste rigtige eventyrere her i landet er John Andersen. Han har rejst Arabien og Nordafrika tyndt, men det er de nordlige egne, der for alvor har sat John på Danmarks- og verdenskortet.

Han har tidligere udgivet bøger om at ro i kajak fra Grønland til Alaska og om at køre ad hele den gamle handelsrute Silkevejen på motorcykel.

Denne gang er det vores nære nabo Sverige, John har udforsket på motorcykel i bogen Et Motorcykeltræk gennem Sverige. Det er blevet til en inspirerende rejsebog med et indblik i broderfolket og broderlandet, vi normalt ikke får, når vi sætter kursen mod fjerne rejsemål.

Følg Johns eksempel og kig mod hinsidan – og hent inspiration om Sverige i bogen før eller undervejs.

YOLO – du lever kun en gang

Rejsebogen YOLO – You Only Live Once udkom faktisk lige samtidig med, at Corona ændrede vores allesammens rejsemønstre. YOLO er en engelsk forkortelse for vendingen ‘du lever kun en gang’, og hvis vi har fået noget godt ud af Corona-tiden, så kan det være det, at vi nu forstår vigtigheden af at få oplevet det, vi går og drømmer om, mens vi kan.

Sarah-Ann Hunt har gjort YOLO til sin livsstil og kaster sig ud i det ene spændende eventyr efter det andet. Det kræver lidt mod og lidt planlægning – og hun deler gerne ud af sine gode tips og råd her i bogen. Og så er bogen bare fuld af gode historier fra et liv med rejser helt i centrum.

Find masser af anden inspiration til din næste store rejse her

God læselyst og god rejselyst.

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.