Derfor skal du vælge Tanzania som destination til din første safari er skrevet af Redaktionen RejsRejsRejs.
Dette indlæg er lavet i samarbejde med TourCompass, der er eksperter i at arrangere safari i nogle af de bedste safari-lande i Afrika.
Hvorfor skal du vælge Tanzania til din første safari?
Skal du til Afrika på safari for første gang? Tanzania er en fantastisk safari-destination. Find ud af her, hvorfor du skal vælge Tanzania til din første safari.
Det østafrikanske land, Tanzania, er i sandhed en magisk feriedestination, uanset om du har besøgt landet mange gange, eller du skal afsted for første gang. Hvis du aldrig har været i Afrika før, er Tanzania et godt valg.
Tanzania byder på bjergbestigning, eksotiske øer, fascinerende kultur og ikke mindst safari med enestående natur- & dyreoplevelser. Men hvad er det, der gør en safari i Tanzania så fantastisk?
Forbløffende dyreliv i Serengeti Nationalpark
Tanzania byder på mange smukke og spektakulære nationalparker. En del af Tanzanias mest fantastiske nationalparker og oplevelser ligger i den nordlige del af landet, bl.a. i Serengeti Nationalpark.
De, der har været i Serengeti Nationalpark, glemmer sjældent deres første møde med stedet.
Serengeti er nemlig velsignet med et utroligt dyreliv. Også derfor er Serengeti Nationalpark et rigtig godt sted at starte, hvis du aldrig har været på safari før. For du bliver ikke skuffet. Her er mange dyr. Rigtig mange dyr.
I nationalparken bor der bl.a. 70 forskellige slags større pattedyr, herunder løven, elefanten, leoparden, næsehornet og bøflen, der tilsammen går under navnet the big five. Herudover lever der mere end 500 forskellige fuglearter i parken, og utallige geparder, giraffer, antiloper og listen fortsætter.
Serengeti Nationalpark er Tanzanias ældste nationalpark. Navnet stammer fra masai-sproget og betyder endeløse sletter.
Parken er ikke bare en del af UNESCOs Verdensnaturarv. I Serengeti Nationalpark kan du også opleve et af Afrikas syv naturlige vidundere; den store gnuvandring: Hvert år vandrer millioner af dyr, især gnuer, men også zebraer og gazeller, mellem Serengeti i Tanzania og Masai Mara Naturreservat i Kenya i søgen efter vand og mad. Det er verdens største migration af pattedyr til lands, og det er et af de mest storslåede naturfænomener i verden.
Serengeti Nationalpark byder på alt det, du kun kan drømme dig til, når du skal på din første safari.
Enestående natur & kultur i Ngorongoro-krateret
En anden af Afrikas syv naturlige vidundere ligger lige syd for Serengeti Nationalpark: Ngorongoro-krateret.
Krateret ligger i Ngorongoro Conservation Area, og udgør resterne af en udslukt vulkan, der eksploderede og kollapsede for 2,5 mio. år siden. Krateret er et imponerende syn, der overvælder de fleste, der besøger Tanzania for første gang.
I dag er det UNESCO-beskyttede krater verdens største intakte krater, og den udslukte vulkan er en form for indhegning for størstedelen af de dyrearter, der lever i Østafrika.
Det knap 8.300 km2 store Ngorongoro-område rummer 30.000 dyr, herunder bl.a. 7.000 bøfler, 4.000 zebraer og 6.000 gazeller. Derudover er Ngorongoro også et af de steder i verden med den tætteste bestand af løver. Hvis du er interesseret i fugle, er der registreret mere end 500 forskellige fuglearter.
Foruden den tætte bestand af vilde dyr, kan du i Ngorongoro møde masai-folket. Her lever nemlig ikke mindre end 50.000 masaier. Mange safarirejser inkluderer et besøg i en masai-landsby, fordi det er en lærerig og fascinerende kulturel oplevelse, hvor du får indblik i masaiernes skikke.
Det rødklædte masai-folk er et nomadefolk og er blandt de mest kendte stammer i området. Masai-folkets rigdomme består af kvæg og geder, der græsser blandt zebraer, gnuer og giraffer i krateret. Deres traditionelle livsstil gør det muligt for dem at bo i harmoni med deres vilde omgivelser.
Strand og kultur på Zanzibar
Tanzania tilbyder en fantastisk mulighed for at kombinere Nordtanzanias fantastiske natur- og dyreoplevelser med den smukkeste bounty-ø Zanzibar.
Zanzibar ligger i det Indiske Ocean lige øst for Tanzanias kyst. Efter nogle intense safari-dage bør du unde dig selv et par badeferiedage på Zanzibar, hvor du kan fordøje alle de indtryk, du har fået på savannen.
Zanzibar er især kendt for sine smukke sandstrande og fantastiske koralrev. Derfor er øen et ideelt sted at tilbringe nogle dage under palmerne med udsigt ud over det azurblå vand. Men Zanzibar byder også på interessante kulturelle oplevelser. Den gamle bydel, Stone Town, er Zanzibars kulturelle hjerte – en by, der sprudler af liv og historie, fra dengang byen i 1800-tallet var handelscentrum for flere folkeslag. Her kan du få lidt byliv ind i ferien med interessante museer, arabiske bygninger, og selvfølgelig markeder.
Skal din første safari være i Tanzania?
Afrika har mange smukke og oplevelsesrige destinationer, både for gengangere og dem, der skal på safari for første gang.
I Tanzania får du en unik kombination af verdensklasse dyreliv, utrolige naturfænomener, den smukkeste og mest enestående natur og mulighed for at afslutte på den smukke tanzanianske ø, Zanzibar – en spændende kombination af oplevelser for dig der skal på safari for første gang.
God rejse.
Vidste du: Her er redaktør Annas 7 oversete favorit-øer i Thailand!
7: Koh Mai Thon syd for Phuket
6: Koh Lao Lading ved Krabi
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar