Halloween i Danmark: De 15 mest (u)hyggelige halloween-oplevelser på Sjælland, Fyn og i Jylland er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.

Halloween i Danmark – skræmmende sjove aktiviteter i efteråret
Det er tydeligt for enhver, at halloween bliver mere og mere populært i Danmark. Der er mange fine, sjove og også (u)hyggelige oplevelser og aktiviteter, som du kan prøve i hele landet.
Læs med her, hvor vi præsenterer nogle af de fedeste halloween-oplevelser i danmark og bliv inspireret skræmmende aktiviteter for hele familien i efteråret.
Lad uhyggen sprede sig – god fornøjelse.

Halloween-oplevelser på Sjælland
Denne guide til fede, vilde, uhyggelige og hyggelige halloween-oplevelser i Danmark starter på Sjælland, og så fortsætter vi til Fyn og Jylland bagefter.
Her finder du nogle af de fedeste halloween-oplevelser på Sjælland: Hillerød, Gavnø Slot, Tivoli i København, Birkegårdens haver og Slagelse.

Hillerød: Horror-walk for modige sjæle
Vores første stop på listen over fede halloween-oplevelser på Sjælland er Hillerød, hvor du kan teste grænserne for dine nerver og komme på en horror- walk.
Her bliver du jaget af zombier, klovne og uhyggelige børn langs søbredden og i parken omkring Frederiksborg Slot. Da turen ikke er for sarte sjæle, er der en minimumsalder på 12 år. God fornøjelse – hvis du tør.
Læs mere om Hillerøds Horror-walk her

Gavnø Slot: Græskarjagt og klatrenet
Hvis du ikke er til zombiejagt, så tag i stedet til Gavnø Slot, hvor hele slotshaven i efterårsferien er fyldt med græskar og halloween-oplevelser.
Her kan både store og små få mange timer til at gå med at skære græskar, gå på opdagelse, hoppe i klatrenet og gå på græskarjagt. Hvis du leder efter en halloween-oplevelse på Sjælland for hele familien, er dette en hyggelig og mere familievenligt halloween-aktivitet i efterårsferien.
Læs mere om Gavnø Slots græskaroplevelser her

Tivoli: En af de smukkeste halloween-oplevelser
En ting, der efterhånden har vokset sig til en stor tradition, er det klassiske halloweenmarked i Tivoli i København.
Gennem efteråret byder Tivoli på en sand maskerade af fine familieaktiviteter og uhyggelige halloween-oplevelser for både store og små.
Hele den gamle have er klædt i græskarfarver og indbyder til timevis af hygge, når man sammen går på opdagelse i de mange fine boder, tableauer og ekstra uhyggelige forlystelser. Der er også halloween-optog, særlige aktiviteter for børn og selvfølgelig DM i kæmpegræskar.
Læs mere om Tivolis smukke halloweendage her

Birkegårdens haver: Uhyggeligt hyggelig halloween-oplevelser i Danmark
I år inviterer Birkegårdens haver til hyggelige halloweenaktiviteter for både store og små. Der er masser af muligheder for spøgelsesjagt, græskarudskæring og kørsel på ATV. Man kan også ride på æsler eller gå på jagt med en metaldetektor.
Om eftermiddagen tændes der op i bålet til nogle hyggelige timer, og så er der mulighed for en smuk efterårsvandring i haverne. Det hele foregår i efterårsferien, så det er en oplagt aktivitet, hvis du leder efter noget hyggeligt at lave med børn på sjælland i efterårsferien.
Læs mere om halloweenhygge i Birkegårdens haver her

Slagelse: Gyseroplevelse i bil
Den sidste halloween-oplevelse på Sjælland er absolut ikke for sarte sjæle. Det er nærmest en gyseroplevelse, hvor du sidder i din bil og kører igennem en horror-fortælling, hvor du så oplever alt muligt uhyggeligt.
Der er aktive skuespillere på hele ruten, og hvis du har mod på turen, skal du bare lade pulsen stige og lade dig underholde – og skræmme – af uhyggelige klovne og andre karakterer fra gyserfilm.
Der er ingen aldersgrænse hos horror drive, men for de yngste er det måske mere oplagt at tage til Monsterball i Cirkusland i Slagelse, hvor den skøre Grev Spiegelberg slår dørene op til skræmmefri sjov for de mindste med skattejagt, græskarudskæring og shows.
Læs mere her om Horror drive thru i Slagelse

Halloween-oplevelser på Fyn
Vi fortsætter listen på Fyn, hvor der også er masser af halloween-oplevelser for både store og små og modige og mindre modige sjæle.
I denne guide tager vi dig med til: Odense Zoo, Aarup forladte sommerland, Egeskov Slot, Odense Magiske Dage og Søndersø.

Odense: Uhygge i zoologisk have
Odense Zoo har lagt an til den helt store halloween-oplevelse og har klædt hele haven i græskar. Du kan blandt andet gå på opdagelse i Hekseskoven, Flagermusegrotten eller Dødemarken. Der er også rig mulighed for at lege med de mange hekse, der bevæger sig rundt i haven og er med til at skabe en god stemning.
Endelig er der masser af ekstra aktiviteter, der involverer de mange dyr i haven, så her er der masser af (u)hyggelige oplevelser for både store og små.
Læs mere om halloween i Odense Zoo her

Aarup: Det forladte sommerland
Det forladte sommerland ved Aarup er, som navnet antyder, oprindeligt et sommerland fuld af forlystelser. Det er nu omdannet til en kæmpe udendørs skræmmeoplevelse, der venter på at blive udforsket – hvis du altså tør.
Parken er inddelt i to zoner, så man vælger selv, hvor meget man tør udsætte sig for. Det er en udendørsaktivitet på gåben rundt i parken, så klæd dig på til gåturen, og indstil dig på en rigtig uhyggelig oplevelse.
Læs mere om det forladte sommerland ved Aarup her

Egeskov Slot: Uhygge og hygge for store og små
På Egeskov slot er der skruet op for halloween-oplevelserne i efterårsferien, og der er masser af aktiviteter for både store og små.
For de mindre børn indbyder parken til en skattejagt, hvor man kan møde trolde, hekse og andre eventyrvæsner. For de større børn er der lagt an til mere uhygge i ZONEN, der både byder på zombier og massemordere.
Der er mange andre aktiviteter i den skønne park omkring slottet, og der er både mulighed for labyrintvandring og trætopsklatring, mens der er pyntet op med masser af græskar.
Læs mere om halloween på Egeskov Slot her
Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere!
7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Odense: Magiske dage for hele familien
Et lidt alternativt halloween-tilbud i denne guide er Odense Magiske Dage. Det var tidligere kendt som Harry Potter Festival, og det er en magisk oplevelse for hele familien, hvor fantasy og fede oplevelser fletter sig ind i hinanden.
Her kan du lave din egen tryllestav, brygge din egen magiske eliksir, folde drager af papir, tage på magiske lydvandringer og alt muligt andet.
De magiske dage er nærmest en byfest i Odense og alt foregår udendørs i gaderne eller på museer og i aktivitetsrum. Derfor er hele byen også involveret i disse dage, hvor fantasien sættes fri.
Læs mere om magiske dage i Odense her

Søndersø: Pluk dit eget halloweengræskar
Hvis du har mere lyst til en hyggelig familieaktivitet, hvor du selv skal hjem og skære græskar og pynte op, så kør forbi Søndersø på Nordfyn. Her er der milelange marker med pluk-selv græskar, og jo nærmere vi kommer på halloween, jo større bliver de græskar, du kan vælge.
Der er også mulighed for at vælge mellem dem, der allerede er plukket og sat i vejboden. På den måde kan du selv bestemme, hvilket græskar, der passer bedst hjem til dig.
Her kan du kombinere gode naturoplevelser på Nordfyn med selvpluk af græskar, så der er rig lejlighed for en gode halloween-oplevelser for hele familien i denne del af Danmark.
Læs mere om Kellebygårds græskarpluk-selv her

Halloween-oplevelser i Jylland
Vi slutter vores guide om halloween-oplevelser i Danmark i Jylland, og vi har valgt de fem fedeste og uhyggeligste ud.
Steder, du kan besøge i Jylland med denne guide er: Vejle, Jesperhus, Aarhus, Sønderjylland og Nordjylland.

Vejle: Horrorforbandelser i det hjemsøgte hus
Dystopia i Vejle hører uden tvivl til på listen over uhyggelige halloween-oplevelser i Danmark. Stedet har i mange år holdt uhyggelige gyser-events, og det kommer også til at ske i år.
I Haunted House føres man i grupper gennem mere end 50 uhyggelige scenarier, som er designet til at få din puls op. Du vælger selv niveauet af skræk og rædsler, og derfor er det muligt at opleve forskellige grader af uhygge her.
Læs mere om Dystopias hjemsøgte hus i Vejle her

Jesperhus: Græskarudskæring og familiehygge
Hvis du foretrækker en mere mild og familievenlig halloween-oplevelse i det vestlige Danmark, så er Jesperhus Blomsterpark et besøg værd.
Her er der mulighed for at deltage i skattejagt, skære græskar, gå på opdagelse i halmballe-labyrinten og alt muligt andet, samtidig med at de klassiske aktiviteter i blomsterparken stadig er åbne for alle.
I Jesperhus kan man både komme som gæst om dagen for at opleve aktiviteterne og de mange halloweengræskar, eller man kan booke sig ind på et ferieophold.
Læs mere om halloween i Jesperhus her

Aarhus: Tivoli Friheden er dobbelt uhyggelig
I år byder Tivoli Friheden i Aarhus på hele to halloween-arrangementer. Det ene er, når parken iklæder sig halloween-udsmykning og indbyder til en uhyggelig tivoliaften for modige rutsjebanesjæle.
Det andet er Cirkus Dystopia, som er flyttet ind og byder på en skræmmende oplevelse udover det sædvanlige. Her bliver du ført ind i et univers, hvor den klassiske Pjerrot er forvandlet til en del af et gysertemaet med klovnebørn og en frygtindgydende kærlighedshistorie.
Begge dele finder sted i Tivoli Friheden midt i Aarhus, og hvis man vælger rigtigt, er der masser af fede halloween-oplevelser for både små og store.
Læs mere her om halloween i Tivoli Friheden

Nordjylland: Skab din egen spøgelsesjagt
Hvis du hellere vil skabe dine egne halloween-oplevelser i Danmark, så kan du kaste dig over en spændende spøgelsesjagt i Nordjylland.
Her kan du både besøge den hvide dame på Voergaard slot, møde Aalborg Klosters genfærd, se Danmarks eneste spøgelsesfly på Bangsbo Fort og på den måde skabe din egen spøgelsesjagt.
Læs mere her, hvis du vil skabe din egen spøgelsesjagt i Nordjylland

Sønderborg: Græskarjagt og majslabyrint
Den sidste halloween-oplevelse på listen er en af de mere hyggelige. Ved Sønderborg kan du nemlig plukke dine egne halloweengræskar og skære dem ud til lygter derhjemme. Hvis du har lyst, er der også en majslabyrint på marken, hvor du kan gå på opdagelse og måske møde nogle uhyggelige væsner.
I majslabyrinten er der en skattekiste, som kan åbnes med den rigtige kode, så det er bare om at hoppe i gummistøvlerne og gå på jagt.
Læs mere om majslabyrint og græskarjagt i Sønderborg her
Vi håber, at du er blevet inspireret til at gå på opdagelse i alle de mange fede halloween-oplevelser i Danmark i efteråret og med denne guide i hånden lader dig inspirere til en masse spændende ture.
God fornøjelse til alle halloween-oplevelserne på Sjælland, på Fyn og i Jylland!
Her er 15 halloween-oplevelser i hele Danmark
- Horror-walk i Hillerød
- Gavnø Slot
- Tivoli
- Birkegårdens haver
- Drive thru i Slagelse
- Odense Zoo
- Det forladte sommerland i Aarup
- Egeskov Slot
- Magiske dage i Odense
- Græskarplukning på Nordfyn
- Vejles hjemsøgte hus
- Jesperhus Blomsterpark
- Tivoli Friheden i Aarhus
- Spøgelsesjagt i Nordjylland
- Græskarhygge og majslabyrint i Sønderborg





























Tilføj kommentar