RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Jylland » Kystlandet » Oplevelser i Kystlandet: Det her skal du se
Danmark Jylland Kystlandet

Oplevelser i Kystlandet: Det her skal du se

Horsens - Danmark - bro
Kystlandet er den smukke og lidt hemmelige region syd for Aarhus i Østjylland. Her finder du Danmarks højeste bjerge, længste flod og mest spændende by.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Oplevelser i Kystlandet er et sponsoreret indlæg. Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lars Haslev fra Destination Kystlandet, som er ekspert i Kystlandet omkring Horsens, Odder og Juelsminde. Enkelte billeder er leveret af Destination Kystlandet og taget af Jacob Friis Holm Nielsen og David Jervidal

Af Redaktionen, RejsRejsRejs

Map - Horsens Rejser

Oplevelser i Kystlandet – nu med kulturbyen Horsens

I Kystlandet finder du Danmarks ottendestørste by Horsens, som har udviklet sig til en kulturby med oplevelser, du ikke finder andre steder. Ikke mindst på koncertfronten har Horsens markeret sig stærkt. Du finder også spændende historisk kultur i Odder, Hedensted og Juelsminde.

Når du leder efter oplevelser i Kystlandet, er det også værd at udforske den skønne og anderledes natur. Tag på aktiv cykeltur på naturstien, sejl kajak på Danmarks længste flod, Gudenåen, eller tag på vandretur i Danmarks højeste bjerge. Så find kanoen og klatreudstyret – eller bare vandreskoene og cyklen – frem og få pulsen op.

Besøg de små øer i det østjyske øhav ud for Kystlandets kyst, hvor du blandt andet kan tage til festival på Tunø eller gå ‘Kaninoen’ på Endelave. Øernes hyggelige hemmeligheder er klar til at blive opdaget.

Kystlandet er virkelig ekstremernes land – i dansk sammenhæng i hvert fald. Samtidig er der god plads til at være fri i fred og ro enten alene eller sammen med familien.

Horsens - kunst - rejser

Kultur og shopping i Kystlandet

Horsens

Den største by i Kystlandet er Horsens, hvor kan du se store koncerter på stadion eller i det gamle statsfængsel. I fængslet finder du også Europas største fængselsmuseum med verdens største samling af fængselsobjekter. Hvis du tør, kan du overnatte i fængslet, hvor du kan booke et værelse og sove som ‘luksusfange’ – og blive lukket ud igen dagen efter, selvfølgelig.

Hvis du er til kunst i verdensklasse, skal du tage på Horsens Kunstmuseum, som har et stort og varieret udvalg af moderne og eksperimenterende dansk og international kunst. En hel sal er dedikeret til værker af den kendte danske maler Michael Kvium, som kommer fra byen.

Når du har brug for en lidt anden slags kultur, så tag på shopping i Danmarks bredeste gågade, som du finder i Horsens.

Juelsminde

I kystbyen Juelsminde finder du havnemuseet. Byen er perfekt til både lystfiskere og havneentusiaster. Få en havørred på krogen og nyd udsigten over de danske farvande her, hvor Lillebælt, Vejle Fjord og Horsens Fjord bliver til Kattegat.

Juelsminde er perfekt for børnefamilier, da du kan fiske krabber, spille minigolf eller dase ved stranden med en vaffelis fra ishuset i hånden. Den perfekte kombination til familien på ferien.

Hedensted

Uldum Mølle Museum i Hedensted er i dag et arbejdende museum, hvor du kan komme med helt ind i maskinrummet og kigge mølleren over skulderen. Du kan også gå på opdagelse i udstillingen og høre historien om det moselig fra jernalderen, der dukkede op i Uldum Kær i 1877.

Der er mulighed for at shoppe lidt i butikken ved museet, hvor du kan finde bolsjer, honning, friskmalet mel og mjød på hylderne. Så tag lidt lækkerier med hjem eller videre på turen rundt i Kystlandet.

Mød Hedensteds kulturhistorie på frilandsmuseet i Glud. Her kan du dykke ned i historien, når du åbner døren til bindingsværksgårde og husmandssteder i landsbyen.

Her tages du nemlig med på en tidsrejse, der fører dig fra 1600-tallets hårde håndarbejde mod 1950’ernes mere moderne midler. Et besøg, der både underholder store og små familiemedlemmer.

Oplev også verdens største samling af Ferguson-traktorer på traktormusset, der ligger på gården Ankerslund ved Hedensted.

Odder

På fru Møllers Mølleri i Odder er der slagteri, mejeri, restaurant og en gårdbutik. I butikken er der mulighed for at købe håndlavede varer baseret på råvarer fra egen landbrugsproduktion.

Der sælges mel, oste, sylte og mysli. I ismejeriet tilbyder de håndlavede is og hjemmebagte vafler. Er du mere til det salte køkken, kan du i slagteriet købe håndlavede pølser og friskhakket kød.

Rejsetilbud: Oplev Odder – charmerende købstadsidyl

Banner rejsekonkurrence
Danmark - Odder - Surfing - Rejser

Natur og udendørs oplevelser i Kystlandet

Ejer Bjerge

Her finder du de højeste bjerge i Danmark. Du behøver dog ikke klatreudstyr, da Danmarks højeste punkt på Møllehøj kun er 170 meter over jordens overflade. Det tredjehøjeste punkt i landet finder du også i Ejer Bjerge, det er nemlig på Ejer Baunehøj. Nyd den flotte udsigt fra begge bakker når du er nået helt til tops.

Gudenåen

Danmarks længste flod, eller rettere å, Gudenå, finder du også i Kystlandet. Her kan du tage familien eller vennerne med på kanotur. Langs åen er der gode muligheder for at leje kanoer og udstyr. Det er også muligt at overnatte samt købe mad og drikke langs vandet, så du behøver ikke pakke alt overlevelsesudstyret hjemmefra.

Saksild strand

Ved kysten ud for Odder finder du den otte kilometer lange Saksild strand, der er kendt som en af de bedste badestrande i Danmark. Her samles både lokale og turister i vandkanten for at slappe af, bygge sandslotte med skaller og sten, svømme en tur og fange krabber fra badebroerne.

Lidt længere inde på land lokker Ishuset Saksild med kolde is på varme dage, og er madpakken blevet lidt kedelig efter et par timer i solen, er der også rigtig mad på menuen.

Naturstien fra Horsens til Silkeborg

Tag på cykeltur i bakkelandet på den over 61 km lange natursti, som strækker sig fra Horsens til Silkeborg. Cykelturen vil føre dig over jernbanebroen Den Genfundne Bro, hvor der er en smuk udsigt over Gudenåen.

Der er shelters undervejs, der giver mulighed for at overnatte, hvis du ikke har travlt med at komme i mål. Frygt ikke turen, selvom du måske ikke er den mest erfarne rytter, for terrænet er faktisk fladt og kan derfor klares af alle.

Find billige hoteller i Horsens her

find et godt tilbud banner 2023
Danmark - Odder - Kystlandet - Alrø - Rejser

Øliv

Tunø

Tunø fnder du den tunøske version af Grenen ved Skagen og en minatureudgave af Møns Klint. Tunø er perfekt til familievenlige vandreture da hele øen er bilfri.

Der gemmer sig også en skat på Tunø. Tag turen rundt på Tunø for at blive den heldige skattejæger, som stolt kan hænge Tunømedaljen om halsen, når skatten er fundet. Undervejs kan du være heldig at spotte spættede sæler i havet. Tunø er også kendt for sin årlige musikfestival, som trækker mange mennesker til øen især fra Aarhus.

Endelave

På øen Endelave kan du gå ‘Kaninoen’, som er en afmærket vandrerute på 21 kilometer. Ruten er blevet døbt ‘Kaninoen’, da Endelave pga øens mange vilde kaniner bliver kaldt for kaninernes ø, og ruten kommer forbi flere af de steder, kaninerne foretrækker at bo.

Smag også den kendte lokale kryddersnaps, der bliver lavet på Endelave.

Alrø

Der ligger en grøn plet midt i Fjordlandet. Den ser ikke ud af meget på kortet, men når du zoomer ind, vil du opdage, at Alrø er mere end bare en prik på papiret. Få fornemmelsen af landlig idyl på Alrø.

Selvom Alrø virker rolig på overfladen, finder du masser af aktiviteter ved vandet, hvor kitesurferne sendes afsted med en frisk brise i ryggen, og lystfiskerne kaster linen ud for at trække dagens fangst hjem.

Tag turen forbi en af øens mange spisesteder. Der er nemlig både tarteletter, stjerneskud og æblekage med flødeskum og makroner på menuen, når du slår dig ned i den gamle stald på Møllegården.

Hjarnø

På den lille ø Hjarnø bor der omkring 100 mennesker. Der er dejlig ro og et unikt sammenhold blandt øboerne, men samtidig er der ikke særlig langt til storbylivet i Horsens.

Hjarnø er sommerkartoflerne et besøg værd i sig selv. Hjarnøkartofler vokser sig sunde og smagfulde i den frodige muld tæt ved havet på øens sydvendte skråninger.

Stik selv forbi Hjarnø Kartofler og tag et par poser med dig hjem. På Hjarnø er der også et ægte mølleri med en hyggelig gårdbutik. Hos Vestergaard Mølleri kan du købe økologisk mel og lammekød fra gårdens egne Ertebølle-får. Så er menuen efterhånden på plads.

God appetit, god fornøjelse og god tur til Horsens, Odder, Hedensted og resten af Kystlandet!

Læs mere om Danmark her

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.