RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » 8 usædvanlige steder du skal opleve i København
Danmark Sjælland og øer

8 usædvanlige steder du skal opleve i København

Oplevelser i København.
Oplevelser i København.
Oplev usædvanlige steder i København, du ikke finder i de traditionelle guidebøger. Her er noget at starte på.
Harzen banner 2026

8 usædvanlige steder i København du skal opleve – fra Nørrebro til Vesterbro: 8 hidden gems er skrevet af Rikke Bøyesen.

bageri i København, Flere Fugle

Usædvanlige steder i København, du ikke vil misse

Har du allerede set Den Lille Havfrue, drukket fadøl i Nyhavn og været i Tivoli, så er det måske tid til at opleve hidden gems – eller små skjulte perler – i København. Her finder du en række alternative oplevelser i København, som de færreste kender til.

Se Nørrebro gennem en migrants øjne, lav kunst i en malers baglokale ved Rådhuspladsen, tag et lydbad på Thorvaldsens Museum eller gå en digtertur på Vesterbro. Især Nørrebro gemmer på nogle af byens mest autentiske oplevelser.

Læs med og få ideer til oplevelser i København, som du ikke finder i de traditionelle guidebøger. Det er 8 hidden gems i København.

Læs også: Rooftop i København: 15 tagterrasser, udsigtspunkter og rooftops du skal kende

Hidden-gems København

Kunst og cocktails ved Rådhuspladsen

Er du i det kunstneriske hjørne, og har du lyst til selv at svinge malerpenslen, så tag på Galleri Bien i Vestergade og deltag i workshoppen ‘Abstract painting and Cocktails’ eller en af deres andre workshops ledet af kunstneren Yorky Mencia, som også serverer en cocktail undervejs.

Du skal booke tid i forvejen og kan deltage som enkeltperson eller som en gruppe. De bedste oplevelser i København skal helst pirre alle sanserne.

Migrantour Nørrebro.

Se Nørrebro gennem en migrants øjne – en af de mest unikke oplevelser i København

Nørrebro er det mest blandede område i København, hvor mennesker fra en stor del af verden har slået sig ned. Området byder derfor på nogle af de mest unikke oplevelser i København.

Det kan du se på særlige butikker, eksotiske restauranter og ikke mindst menneskene i kvarteret.

Vil du ind under huden på området og se det hele igennem en migrants øjne, så book en Migrantour og hør historier fra en anden verden.

Du kan blandt andet opleve Folkets Hus, Blågårds Plads, grafitti-pladsen og meget mere. Der er tre forskellige ture med hidden gems at vælge imellem. De varer halvanden time hver og foregår på engelsk. Se mere her.

Turene giver et unikt indblik i Nørrebro og dets mange historier.

Hidden-gem København. Nørrebro.

Tag et lydbad på Thorvaldsens Museum

Lydbad er en blanding af guidet meditation og en ambient koncert. Det foregår ved, at du ligger ned og bliver ‘badet’ i beroligende lyde og vibrationer fra instrumenter som gonger, krystalskåle og stemmegafler.

Du kan prøve det flere steder i København, men hvis du vil have en stor kulturel oplevelse med i købet, så tag på Thorvaldsens Museum og læg dig mellem statuerne og tag et lydbad.

Denne hidden gem reducerer stress, løsner spændinger og flytter fokus fra hovedet til kroppen.

Et lydbad på Thorvaldsens Museum er en af de mere ukendte oplevelser i København for dig, der søger ro, kultur og nye oplevelser.

Læs også: Kaffebarer i København: 10 vilde kaffebarer, du skal besøge

Absalon Kirke. Oplevelser i København.

Absalon – en klar københavner-favorit

Absalons Kirke på Vesterbro er ikke en traditionel kirke, men et kulturhus, hvor du kan opleve alt fra fællesmiddage til spilleaftener, danseevents, dragbingo og meget mere. Kirken går nu under navnet Folkehuset Absalon.

Det er måske ikke helt en hidden gem i København mere – især ikke for københavnere – men det er et godt sted at møde de lokale, spise fællesmiddag og være kulturel på en og samme gang.

Absalon er derfor et oplagt valg, hvis du leder efter lokale oplevelser i København og gerne vil møde københavnerne på deres hjemmebane.

Sankt Petri Passage Hidden-gem København. Tæt på Nørrebro.

Oplev de hemmelige små krinkelkroge i København

Der er mange små og næsten hemmelige passager i byen, som du skal opleve. Mange passager byder på kunst, små oaser eller bare genveje.

Se Skadebrønden med det lille springvand på det hyggelige Pistoltorv i passagen mellem Østergade og Ny Østergade i Indre By.

I Sankt Annæ Passage, der ligger mellem Bredgade og Store Kongensgade, går du gennem forbundne gårde, og kan du se en af Danmarks første telefonbokse.

Hvis du skal fra Nørregade til Larslejsstræde i Latinerkvarteret, kan du gå ad Sankt Petri Passage. Komplekset består af 14 bygninger og er kendt som Telefonhuset, da det er er bygget af telefonselskabet KTAS. Her kan du blandt andet opleve 40 portrætrelieffer og en lille grøn oase.

Oplevelser i København. Tæt på Nørrebro.

På tur med Tove Ditlevsen

Oplev Tove Ditlevsens barndomsgader på Vesterbro med en god podcast i ørene og hør historier fra hendes liv.

Det er en hyggelig rute gennem Istedgade, Enghaveparken og i gaderne omkring. En gåtur med Tove må være en af de mest autentiske oplevelser, du kan få i København.

Turen tager et par timer, og der er rig mulighed for at opleve livet i bydelen undervej.

Kan du ikke få nok, så gå ud til Vester Kirkegård og se Tove Ditlevsens grav, og mens du er der, kan du slå et smut forbi ‘Det Røde Hav’ – den lille sø på kirkegården, hvor partiledere fra Socialdemokratiet ligger begravet. Det er gratis at downloade podcasten.

Selvom turen foregår på Vesterbro, kan den nemt kombineres med en dag på fx Nørrebro for at opleve Københavns to mest levende bydele.

Amagerbanen hidden-gems København.

Cykler og historie på Amagerbanen

Hvis du har lyst til lidt grønt, så er en tur på Amagerbanen et besøg værd. Amagerbanen blev bygget i starten af det 20. århundrede, og løb fra Amagerbro til Dragør. Dengang blev der blandt andet fragtet grøntsager, mennesker og gods på banen.

Der er cirka halvanden kilometer tilbage af den grønne kile, som starter ved Vermlandsgade på hjørnet mellem Uplandsgade og Vermlandsgade.

Du kan prøve kræfter med skinnecykelkørsel på denne grønne hidden gem i København på lige søndage fra april til september. Det er gratis, men du kan give et frivilligt bidrag til vedligeholdelse af bane og cykler.

Se åbningstider hos Amagerbanens Venner.

Hidden Gems i København

Dans og dyrk yoga under åben himmel

Når sommeren kommer til København, er der masser af hidden gems i København at udforske. Dans, yoga og andre udendørs oplevelser i København giver dig mulighed for at opleve byen på en helt ny måde.

Har du lyst til dans i det fri, så tag ind på Ofelia Plads fredag morgen mellem 9 og 10, hvor der bliver danset i solen.

Der er mange muligheder for at opleve København gennem dans, yoga eller fra en kano hele sommersæsonen. Det er bare at gå udenfor og opdage nye sider af byen.

nye til forsiden banner 2024/2025 rejsefællesskab
Danmark. Sydhavn - rejser.

Gå selv på jagt – der er flere spændende og usædvanlige steder i København

Uanset om du er på Nørrebro, Vesterbro eller i Indre By, er der hidden gems overalt i København. Byen gemmer på små overraskelser på gadehjørner, i baggårde og i parker, hvis man bare går på opdagelse.

Du kan for eksempel hilse på den kendte træskulptur af en trold på Christianshavn eller slutte dagen af på en af Københavns mange restauranter, hvor nye smagsoplevelser venter lige så meget som de kulturelle.

De bedste usædvanlige steder i København

Vidste du: Her er 7 af de bedste lokale madmarkeder i Danmark

7: Grønt Marked i København
6: Økomarked i Randers
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Rikke Bøyesen

Rikke har rejst i mere end 70 lande fra Polen til Polynesien og er medlem af De Berejstes Klub.

Hun er uddannet journalist med speciale i international udvikling og har en forkærlighed for at rejse i det globale syd.

Rikke rejser med sin familie og gerne i længere tid i et land, så det er muligt at dykke ned i den lokale kultur - især madkulturen.

Rikke har erfaring med mange typer rejser fra korte byferier med veninderne til arbejdsophold på gård i Argentina, som gast i Fransk Polynesien og som frivillig i NGO'en Skoler i Nepal.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Få gratis rejsetips her

Noget gik galt
Tak.

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser