Guatemala: Kom med til mangfoldighedens frodige land er skrevet af Joan Juanita Andersen
Mit første møde med lossepladsen i Guatemala City
Den første gang, jeg besøgte lossepladsen i Guatemala City, tog jeg grædende derfra.
Slumområdet strakte sig så langt øjet rakte. Små, faldefærdige skure med tage af blik og plastik udgjorde en gigantisk labyrint, der så ud til at opsluge alle, der vovede sig derind.
Rundt omkring lå der afpillede hunde. Børn løb halvnøgne omkring og legede på nogle gamle bildæk, og tandløse koner sad på vakkelvorne klapstole og delte sladder og gode historier.
På hjørnet stod en gruppe unge mænd og drenge og observerede os, mens de røg cigaretter og tog kasketten ned i panden.
Rygtet om Guatemala Citys losseplads havde allerede sat en frygt i livet på mig. Men det var ikke før, jeg stod på et udkigspunkt og så ud over lossepladsen, at jeg forstod, hvor galt det stod til.
Stanken rundt om os var ulidelig. Dunsten af kloak, død og råddenskab blandede sig med osen fra de gule skraldebiler, der drønede forbi. Voksne og børn kæmpede mod hinanden om de bedste bidder fra skraldebilerne. Sorte gribbe fløj i ring rundt over et uendeligt, ulmende hav af efterladenskaber.
“Hvad skal vi dog her?” spurgte jeg mig selv.
Hanley Denning, der havde taget mig med på mit første besøg til lossepladsen, havde en vision. Her, midt i noget af Guatemalas værste slum og i et af de farligste områder i landet på grund af rivaliserende bander, grundlagde hun ‘Camino Seguro’ eller ‘Safe Passage’, som organisationen hedder på engelsk.
Jeg var selv med helt fra starten og kæmpede side om side med Hanley i et forsøg på at give børnene og familierne en lysere fremtid via uddannelse og bevidstgørelse af egne ressourcer og muligheder. Hanley selv omkom i en bilulykke i 2007, men organisationen formåede alligevel at fortsætte.
Stedet har udviklet sig meget igennem årene, men er stadig et sted, hvor frivillige fra store dele af verden kan komme og hjælpe med til, at Hanleys vision om en vej ud af fattigdommen går i opfyldelse.
Frivilligt arbejde i Guatemala
Overalt i Guatemala kan du som udlænding arbejde som frivillig når du rejser til Guatemala. Særligt omkring byen Antigua er der masser af sociale projekter og organisationer, hvor du kan give en hånd med. Og der er brug for det.
For på trods af, at Guatemala er et rigt land, er uligheden og fattigdommen enorme. Mange børn kommer ikke i skole, men må arbejde som skopudsere, kaffehøstere, som hjælpere i skraldebiler, sælgere på markedet eller med at vaske biler.
Vil du lidt væk fra Antiguas turistprægede miljø, har du rig mulighed for at arbejde som frivillig i andre dele af landet. Særligt i landsbyerne omkring søen Atitlan, storbyen Quetzaltenango (Xela) og omkring Atlanterhavskysten ved Livingston er der flere projekter, hvor du kan blive indkvarteret hos en lokal familie.
Det er ofte spanskskolerne, der er indgangsvinklen til det frivillige arbejde, men på internettet kan du også finde brugbar viden og få kontakt når du rejser til Guatemala.
Alt fra hospitaler, det frivillige brandvæsen og uddannelsesprojekter til skildpadde-reservater og bæredygtige, økologiske kaffe- og nøddefarme benytter sig af det engagement, som de frivillige bringer med sig.
De frivillige bringer ekstra varme hænder, ny viden, nye ideer og en stor begejstring med sig. Som frivillig kan du til gengæld få oplevelser og venner for livet, blive udfordret på det faglige og personlige plan og gøre en kæmpemæssig forskel. Og så kan du blive en haj til at tale spansk.
Guatemala – mangfoldighedens land
Når du har overstået et par ugers intensiv en-til-en spanskundervisning, og er startet med at arbejde som frivillig, får du sikkert lyst til at rejse rundt og opdage ‘landet med det evige forår’, som Guatemala også kaldes. Der er nok at se og opleve.
Strande, bjerglandsbyer, aktive vulkaner og jungle. Storbyer, slum og ekstrem luksus. Mennesker i traditionelle klædedragter og moderne unge med solbriller og mobiltelefoner. Spanskskoler, frivillige organisationer, maya-pyramider og små huse i kolonial stil. Guatemala har det hele!
Men først og fremmest er Guatemala fyldt med varme smil. Smil, der på trods af en årelang borgerkrig, diskrimination, narkokarteller, vold og korruption, har overlevet og byder dig velkommen. Det oplever mange, der rejser til Guatemala.
Det er nemt og billigt at rejse i Guatemala. Omkring de store turiststeder kan du booke plads i en minivan, der kan bringe dig rundt i landet. Du kan også vælge at komme tæt på lokalbefolkningen i den offentlige transport, de berømte busser kaldet ‘chicken buses’.
De er dog i perioder udsat for røveriske overfald, og generelt har de en dårlig standard med hensyn til sikkerhed. Så tjek med de lokale hvilke ruter, der er sikre.
De er helt klart en oplevelse værd med deres højlydte ranchero-musik, masende medpassagerer og glædesfulde grin, når kulturer mødes.
Højdepunkter på rejsen i Guatemala: Antigua og andre byer
Den første gang, jeg ankom til Guatemala, var jeg 19 år gammel. Min bagage var ikke ankommet, og dem, som skulle hente mig i lufthavnen, var der heller ikke. Efter at have travet hvileløst rundt i lufthavnen brød jeg sammen på dametoilettet og blev fundet af en sød dame, der kørte mig til Antigua.
Det var midt om natten. Gaderne lå øde hen. Tankerne myldrede rundt i mit hoved, og jeg var ikke sikker på, at jeg havde lyst til at blive i dette land. Jeg blev indkvarteret på et hotel og sov ikke resten af natten.
Da jeg dagen efter tjekkede ud og drejede om et hjørne, fik jeg øje på den majestætelige vulkan Agua, der våger over Antigua. Solen skinnede, folk smilede, husene var lave og malet i forskellige farver, og jeg følte mig med ét hjemme.
Jeg boede hos en familie og gik på spanskskole. Skolerne i Antigua har en-til-en undervisning 4-8 timer om dagen, og lærerne tager ofte deres elever med på ture rundt til de omkringliggende landsbyer, så man kommer tæt på lokalbefolkningen. Der er mange, der rejser til Guatemala for at lære spansk.
At bo hos en familie gav mig ro og den omsorg, jeg havde brug for, når jeg var så langt hjemmefra. Hos familien mødte jeg andre studerende, der enten arbejdede som frivillige eller var på rundrejse. Vi kom med til fødselsdage i familien, til bryllupper og begravelser, og jeg har stadig kontakt til dem.
I Antigua er der et rigt natteliv, der dog slutter klokken 01.00, når ‘den tørre lov’ sætter ind. Rundt omkring i byen er der små danseskoler, hvor man kan lære at danse salsa, bachata og merengue til en billig pris.
Antigua kan være din base, eller du kan få et af de utallige små rejsebureauer til at arrangere din videre rejse rundt i landet. Du kan også komme på tur til den aktive vulkan Pacaya og komme med helt op til krateret. Her smelter dine skosåler, og du må passe på, du ikke træder i en strøm af lava.
Tikal og Flores
Det er så tidlig morgen, at solen endnu ikke er stået op. Over mig funkler de sidste stjerner, da vi begiver os ind i junglen omkring mayapyramiderne i byen Tikal i den nordlige del af Guatemala.
Vores guide har udstyret os alle sammen med lommelygter. Skæret fra dem giver en tryghed her i regnskovens vældige væsen, der omslutter mig totalt. ”Venganse, con cuidado” (kom denne vej, pas på her), siger vores guide ind i mellem, når trærødder og huller i vejen dukker op.
Vi når frem til den store plads, hvor de to vældige pyramider står overfor hinanden. Her møder vi andre små grupper af turister, som er på vej til det samme som os; solopgangen over Tikals jungle, set fra toppen af den højeste pyramide.
Trappen derop var foruroligende nok i dagslys, og jeg forsøger at holde godt fast i gelænderet samtidig med, at jeg styrer lommelygten. Der går et sus igennem mig, da jeg når op på toppen.
Nattens tætte mørke bliver lige så stille afløst af en dyb, blå farve. Junglens lyde bliver højere, efterhånden som himlen lysnes, og stjernerne forsvinder. Da solen bryder frem, vrimler luften med insekter og fugle. En tukan letter fra toppen af pyramiden og flyver tæt forbi mig.
Jeg fumler med kameraet, men når desværre kun at tage et rystet billede, hvor man dårligt kan se, at det var en tukan. Brøleaberne starter deres kor, og varmen tager til.
Tikal er et imponerende syn. Pyramideparken blev opdaget i 1800-tallet, og sidenhen gravet fri af den uvejsomme jungle. Her ofrede mayaerne dyr og mennesker til guderne, her tilbad de slangeguden Quetzalcoathl, og her drev de deres ambitiøse astronomiske forskning, der blandt andet satte dem i stand til at lave deres egen, nøjagtige kalender.
Uanset om dit budget er til fly over luksushotel inde i selve parken, eller bus og et billigere hotel i den nærliggende by Flores, vil du få masser af oplevelser, ny viden om det historiske Centralamerika og mærke den fascinerende stemning af fortidens konger når du rejser til Guatemala.
Søen Atitlán i Guatemala
Guddommeligt smuk ligger søen Atitlán badet i sollyset. Vulkanen San Pedro knejser stolt ved siden af den. Søen selv er skabt af en sammensunken vulkan og er den dybeste sø i Centralamerika.
Her ved søbredden leves et afslappet liv, selvom flere af byerne efterhånden er blevet ret turistede.
Der er gode muligheder for vandreture. Du kan for eksempel bestige vulkanen San Pedro til fods eller til hest. Du kan også lade dig rive med af det livlige marked i Panajachel, opleve påsken eller andre højtider i San Juan La Laguna, lære om mayaernes spirituelle liv, tage på sejltur rundt til de forskellige landsbyer eller arbejde som frivillig på forskellige sociale projekter eller med bæredygtighed.
Chichicastenango (Chichi)
Det store marked i landsdelen Quiché i Guatemala emmer af liv. To gange om ugen kommer de handlende rejsende hertil for at sælge deres traditionelle tekstiler, masker, træhåndværk, hængekøjer og souvenirs. Du kan lave en god handel, og fylde kufferten med de farverige ting.
Byen ligger højt i bjergene og har desuden en spændende og ældgammel historie. Mayaernes shamaner udfører stadig ritualer i de to kirker, der ligger overfor hinanden. De brænder røgelse af og ofrer til guderne, mens de mumler monotone bønner.
Ved særlige lejligheder ofrer de også kyllinger. Byen er derfor værd at besøge – også udenfor de traditionelle markedsdage.
Monterrico og Livingston
Monterrico er en lille by, der ligger på Stillehavskysten i Guatemala.
Sandet her er sort, fordi det kommer fra vulkanerne, og livet foregår i roligt tempo. Du kan leje en hængekøje eller en hytte direkte på stranden. Her kan du også hjælpe til på skildpaddereservatet, spise frisk og vove dig ud i de store bølger.
På den anden side af landet – på Atlanterhavskysten – ligger Livingston.
Mange af indbyggerne her er efterkommere af de afrikanske slaver. De taler deres helt eget sprog og har deres helt egen kultur og musikstil. Man kommer hertil ad den imponerende flod Rio Dulce, der i sig selv er en oplevelse.
Semuc Champey
I Baja Verapaz’s jungle ligger jungleparadiset og nationalparken Semuc Champey. Det er et system af naturlige kalkstensbassiner forbundet af små vandfald. Stedet ligger klemt inde mellem to frodige klippesider. Hvis du er heldig, kan du se nationalfuglen quetzal her.
Når du bliver træt af at bade i det turkise vand, kan du besøge en gigantisk, underjordisk hule ved Lanquin. Ved solnedgang flyver tusindvis af flagermus ud herfra.
Mayaerne kommer stadig og ofrer i hulerne, da de mener, det er en indgang til underverdenen. Ingen har endnu fundet enden på hulen, der forgrener sig jo dybere ind, man kommer. Man mener, den muligvis er en del af et større system af underjordiske huler, som du skal opleve når du rejser til Guatemala.
Der er altid noget at lave i Guatemala
Uanset hvor lang tid, du planlægger at være i Guatemala, og hvor mange penge du har til rådighed, er der altid noget at opleve i landet. Det gælder om ikke at have for travlt, for små verdener kan åbne sig, og nye venskaber kan opstå, hvis du bliver et sted lidt længere tid end planlagt.
Jeg selv skulle have været i Guatemala en måned, men endte med at blive der i 4 år. Og der er stadig dele af landet, som jeg stadig mangler at besøge.
Guatemalas rygte kan godt tage pusten fra enhver. Men lytter du til din sunde fornuft, holder du dig væk fra Guatemala City om natten, spørger du de lokale til råds, og respekterer du de lokale folks privatliv, har du chancen for at få en rejse for livet.
Der er mange der rejser til Guatemala af en særlig grund, men uanset hvorfor du overvejer det, skal du tage afsted, for det evige forår venter!
God rejse til smukke Guatemala.
Tilføj kommentar