RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Asien » Libanon » Libanon: Den anden side af Middelhavet
Libanon - beach resort strand Batroun
Libanon

Libanon: Den anden side af Middelhavet

Libanon er et mangfoldigt land i Mellemøsten, der overrasker på flere parametre.
Østeuropa - julebanner - rejser blank

Af Jacob Gowland Jørgensen

Libanon kort rejser

Pinsetur til Libanon

Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at Middelhavet jo har flere sider. Middelhavet er jo umiddelbart bare Sydeuropa, og så er der Afrika og Mellemøsten. Men grundlæggende er det jo noget sludder. Middelhavet med al dets skønhed, varme og historie, strækker sig hele vejen rundt, og det skal man selvfølgelig opleve.

Historien starter med, at min ven og rejsekammerat Jesper sender en SMS om, at han kan se på RejsRejsRejs.dk, at SAS har åbnet en direkte rute fra København til Beirut, og om det ikke var oplagt med en pinsetur til Mellemøsten?

Øh, jo, det kunne man vel godt, men hvordan er det nu lige med sikkerhedssituationen er dernede? Vi researchede og spurgte os frem, og konkluderede hurtigt, at det var der sådan set ikke nogle ben i, hvis man altså lige holdt sig fra grænseområderne.

Rejsetilbud: Kulturrejse til ørkenlandet Oman

Selvom Libanon ville blive mit land nummer 90, har jeg aldrig rigtig været i Mellemøsten, kun i Tyrkiet, Egypten og Qatar. Velvidende at det var en stor fejl i min rejsemæssige opdragelse, fik vi besluttet, at Libanon skulle besøges.

Vi spændte modighedsmusklen og købte billetter. Vi skulle flyve til byen, som jeg altid har kaldt Goodbeirut, og lande midt om natten i en region med en voldsom historie og nutid.

Rejsetilbud: Surf, kultur og varme i Marokko

blank

Beirut, en overraskende middelhavsby

Libanon var i nogle årtier en fransk koloni, og det har sat sig nogle gevaldige spor på det lille land med 4. mio. indbyggere, og mindst 1 mio. flygtninge.

Beirut blev i den grad smadret under borgerkrigen i 70’erne og 80’erne, men er blevet genopbygget med sin oprindelige corniche, den klassiske franske strandpromenade.

Solen og strandlivet dyrkes som man gør det i Sydfrankrig, og der blandes tit både franske og engelske gloser ind i snakken, når de lokale promenerer på den lille halvø, der udgør kernen i Beirut. Beirut er i den grad en middelhavsby, der har meget at byde på – selvom den har fortiden imod sig. Men det er der jo så mange steder der har…

Vi kom ud i byen på en søndag, hvor der var hedebølge og ramadanen var lige startet. Så vi så ikke mange mennesker, da vi vandrede igennem byen ind til centrum, med katedralen og moskeen. Hen på eftermiddagen kom der dog lidt liv, og da vi om aftenen tog til Beiruts fest-område, var der gang i den.

Drinks, høje hæle og korte kjoler er ikke lige det jeg havde regnet med at finde i Mellemøsten, men de 18 forskellige religiøse grupper giver Beirut en stor mangfoldighed. I Øst-Beirut ved Mar Mikhael virker det som om der altid er fest. Det er i øvrigt et rigtig hyggeligt område, med mange gamle kolonihuse, og det er nemt at vandre omkring. Og helt sikkert i øvrigt.

Find billige flybilletter her

Libanon - byblos borg - castle - rejser

Verdens ældste by

Godt 30 km nord for Beirut ligger Byblos, som grækerne døbte den. Den lokale guide fortalte, at man mener, at Byblos er den ældste by i verden, med over 7.000 års historie. Her sendte man fx cedertræ til egypterne, så de kunne bygge pyramiderne.

Byblos er virkelig formet af Middelhavets historik. Alle væsentlige erobrere og folkevandringer har været forbi her, så det gamle centrum er en finurlig blanding af romerske søjler, en borg bygget af korstogsfarerne og ruiner fra andre perioder.

Det er ikke så stort et område, men man fornemmer nemt, at denne del af verden altid har spillet en vigtig rolle i menneskehedens historie.

Her finder du gode tilbud på overnatninger

Hedebølge, vind og sne

Libanon er opkaldt efter farven på landet om vinteren, og den er overraskende nok ofte hvid. Der løber nemlig en bjergkæde ned igennem landet, der gør det frodigt, smukt og bidende koldt om vinteren. Den lokale joke er, at du kan stå på ski om formiddagen, og bade i Middelhavet om eftermiddagen.

Til gengæld er her slet ikke noget ørken, som det eneste arabiske land. Men lidt glæde får de da af ørkenen i de andre lande, for af og til opstår der et lokalt vejrfænomen, hvor en varm vind med sand i blæser fra Egypten – en Chamsin. Den vind fik vi fornøjelsen af, og den bankede temperaturen op til 34 grader, og lagde et sandgult slør over horisonten.

Derfor var det også et ekstra stort hit at tage til Baatara Gorge, der må være et af de smukkeste steder i landet. Det kræver, at man er nogenlunde sikker på fødderne for at kunne vandre derned, men så får man også en naturoplevelse i topklasse. Og vandet, der bl.a består af smeltet is fra bjergene, kølede dejligt.

Al den vandren gør jo en sulten, så vi var ret klar på frokost, men havde nok ikke helt forventet det overflødighedshorn, der kom til verden, serveret med et smil, og en kæk blanding af franske og arabiske gloser.

Vi var ude i en bjerglandsby, og det var mutter selv, der havde stået for alle 20(!) retter. Da hun havde serveret det hele, tog hun også en tallerken, og vi spiste sammen blandt citrontræerne og med udsigt til bjergene. Det var helt perfekt.

Fordi vi havde spist så meget hvidløg, føltes det dog som om man havde tygget sig igennem en indkøbsvogn dagen efter, men det var en lille pris for dette festmåltid med bl.a. artiskokker, humus og en lokal form for gnocci.

Find billige pakkerejser her

Banner pyramider 1024 px
libanon mad - rejser

Qadisha-dalen: Libanons natur i fri leg

Vi vandrede mere rundt i bjergene, hvor der ofte var et kors på toppen. Eller et andet symbol på den nye religion i verden – en mobilmast! Vi tog også til Qadisha-dalen, som er et dramatisk stykke af landet, hvor det flyder med ældgamle klostre, kæmpe cedertræer og en utrolig behagelig bjergluft.

På de højeste toppe var der stadig snerester tilbage efter vinteren, selvom vi var i slutningen af maj. Imens vi kørte dertil, fortalte vores dygtige guide, at der lige havde været valg, og man var nu igang med at vælge en statsminister, der skulle være muslim.

Præsidenten skulle nemlig – efter loven – være kristen, og sådan havde man bygget en religiøs balance ind i et ellers relativt demokratisk system. Hvor der så også var plads til de gamle unoder med lidt korruption, ineffektivitet og symbolpolitik i hjørnerne, men dog en eller anden form for demokratisk base, der gav plads til de mange religiøse grupperinger i landet.

Her finder du gode tilbud på afbudsrejser

Libanon - beach resort strand Batroun

Vand, vand, vand

Jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg er et badedyr. Når man er født på en ø, er der noget fantastisk ved igen at se havet, og dyppe sig mens man nyder varmen.

Vi tog derfor til Batroun, lige nord for Byblos, som er en kristen by, hvor man nyder solen, og alt det den fører med sig, bl.a. solmodne citroner og appelsiner. For nu stod den på badedag!

Vi havde reserveret et par strandstole på den luksuriøse beach club Orchid, og dagen gik med at gå i pool 1, pool 2 og i Middelhavet. Spise lækker mad, drikke frugt-cocktails og mærke solen varme kroppen igennem. Ahhh…

Den er bygget på en skrænt ned mod havet, med hvide planker og en chillet atmosfære, der bare skreg sommerglæde. Efter en del timer i det hedonistiske paradis, tog vi en taxa tilbage til hotellet, hvor der var en stor pool med saltvand.

Men det var alligevel ikke helt det samme som på Orchid, så vi fandt hurtigt en kæmpe cafe-restaurant-musiksted med flad-ud stole, mikrobryg og en masse festlige lokale, der var ude med deres venner, og under åben himmel så vi stjernerne komme frem, mens en helt igennem fantastisk stranddag løb ud i sandet…

Vi havde booket os ind på L’auberge de La Mer, et af de bedste hoteller i Libanon. Det er et boutique-hotel lige ved havnen og den gamle by i bette Batroun.

Her gik livet sin fredelige gang, mens man drak mængder af citron-limonade, kiggede på de små butikker, og blev hilst hjerteligt velkommen med håndtryk, når man gik ind i en restaurant. Vi spiste et brag af en morgenmad på hotellet, så den dag blev heller ikke en slankedag…

Vi skulle tilbage til Beirut, pakke og hjem igen efter nogle intensive dage i et utrolig behageligt og nemt rejseland, der havde så overraskende mange ligheder med Tyrkiet, Grækenland og Cypern. Og alligevel er helt sig selv, med en helt unik historie og befolkning. Det bliver nok ikke sidste gang jeg skal til Libanon.

God rejse.

Her finder du alle vores rejsetilbud til Mellemøsten

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

Bornholm banner 930

Om rejseskribenten

Jacob Gowland Jørgensen, redaktør

Jacob Gowland Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i over 90 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø. Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI).

Kommentér

Kommentér