RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Asien » Thailand » Rejse til Thailand – det her skal du se
Thailand - Koh phi phi - rejser
Thailand

Rejse til Thailand – det her skal du se

Thailand er helt i top på danskernes ønskeliste - ikke mindst i de måneder, hvor vi selv savner solen og varmen. Her er det, du skal se i Smilets Land.
blank blank

Rejse til Thailand – det her skal du se er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen.

Thailand – verdens nemmeste land at rejse til

Danskerne har virkelig fået øjnene op for at rejse til Thailand. Landet er hyppigt besøgt i den danske vintertid, når vi alle går herhjemme og sukker efter sol og sommer. Foruden varme og god mad har en rejse til Thailand en masse at byde på, og der er noget for enhver smag, uanset om man er børnefamilie, kærestepar eller backpackere.

Vi har lavet denne oversigtsartikel om at rejse til Thailand, hvor du kan dykke ned i de forskellige muligheder for at få det maksimale ud af en fantastisk rejse til Thailand. I artiklen er der en lang række links til artikler her på RejsRejsRejs.dk og på forskellige gode rejseblogs. Du kan se hele listen nederst.

Thailand består udover fastlandet, hvor du finder fx Chiang Mai, Bangkok og Khao Lak, af små øer som Koh Jum og Koh Surin. Er du til strand og afslapning, skal du en tur sydpå til Koh Tao og omegn.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Thailand - Chiang Mai - rejser

Rejsen til Nordthailand – Chiang Mai og meget andet

Chiang Mai ligger ikke langt fra Laos og Myanmar, og der er gode muligheder for unikke kulturelle oplevelser på din rejse til det nordlige Thailand. Byen er også perfekt til shopping af lokalt fremstillede produkter.

Chiang Mai er den største og mest kultur-rige by i Nordthailand. Meditation, golf, kultur og cykling er bare en brøkdel af de ting vi kan anbefale, du fordyber dig i, hvis du besøger området. Chiang Mai er en stor by i stadig vækst, og du kan finde et væld af markeder, restauranter og barer. Et af de bedste markeder er Chiang Mai Food Market.

Se månedens bedste rejsetilbud her

Thailand bangkok athenee hotel sukhumwit - rejser - Thailand som rejseland - rejse til thailand

Bangkok er et must på din rejse til Thailand

I Bangkok er der en masse muligheder for store rejseeventyr. Oplevelsen du får her er meget unik i sammenligning med resten af destinationerne på din rejse i Thailand. Du kan fx besøge Wat Pho, som er et af de ældste templer i Bangkok, slentre ned af backpackergaden Khao San Road, og hvis du er lækkersulten og har hang til en luksusoplevelse, så prøv en high tea buffet.

Foruden det pulserende storbyliv kan du med fordel opleve byen på cykel. Det foregår med en guide, og det er en god og sjov måde at se byen på og samtidig velegnet til hele familien.

Floden Kwai er verdenskendt og er en af Thailands største turistattraktioner grundet dens kendte historie. Her kan man ikke tage til uden at besøge ‘Broen over floden Kwai’ – kendt fra filmen af samme navn – som i sin tid er bygget af krigsfanger fra England, USA og Australien, da Japan besatte Thailand under Anden Verdenskrig.

Området omkring River Kwai er rig på historie, og her er der gode muligheder for at opleve Thailand på en lidt anden måde, end hvad du ofte hører og ser om Thailand.

Her er et godt flytilbud til Bangkok – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Thailand Hua Hin Gade Flag Street Rejser - Thailand som rejseland

Rejsen til Sydthailand – Hua Hin og meget andet

Der er kun tre timer fra Bangkok til Hua Hin. Strandbyen er særligt kendt for vandsport, kite surfing og golf. Det er thaiernes og faktisk også den kongelige families foretrukne feriested.

Er du den aktive type, som særligt er glad for golf, kan en tur til Hua Hin bestemt anbefales. Din rejse til Thailand kan krydres med alverdens aktiviteter, så du behøver på ingen måde at nøjes med at ligge på stranden – selvom der selvfølgelig heller ikke er noget i vejen med den del.

Her er nogle gode tilbud på overnatninger i Hua Hin

Thailand - Khlong Sok - Khao Sok - Båd - Natur - Thailand som rejseland - rejse til thailand

Afslapning i Khao Lak

Idyl og afslapning kendetegner Khao Lak, som endnu ikke er overrendt af turister. Det giver dig derfor rig mulighed for at finde plads på de lange smukke strande. Udover afslapning, har du i Khao Lak mulighed for dykning og snorkling, og du kan fx også tage på udflugt til Khao Sok Nationalpark.

Krabi er efterhånden blevet til en af de største destinationer for turister. I Krabi finder du alt, hvad hjertet begærer, og fordi området endnu ikke er hoppet med på bølgen, hvor alt indrettes efter turister, kan du med fordel tage dertil for at opleve den lokale kultur, hvilket er rart. Dog er det ikke stedet, hvis du gerne vil være lidt alene og ikke ønsker at støde ind i andre turister.

2021 bliver et brag af et rejseår! Se hvorfor og hvordan her

Banner - Asien - 1024
Thailand - Phuket - buddha - rejser

Øerne: Phuket og mange flere

Phuket er landets største ø, og mange turister tager hertil på deres rejse til Thailand. Aktiviteterne er utallige, men du kan fx tage på udflugt til Phang Nga Bay og se ‘James Bond Island’ og den flydende by. Eller tage sydpå og besøge Koh Racha Yai.

Koh Racha Yai er en af de mest kendte af de små øer,og den emmer af stemning og idyl. Hotellerne ligger ned til stranden og består mest af bungalows. Selvom øen ikke er øde, kan stemningen og atmosfæren her sagtens få en til at føle, at man er landet midt i en fortælling om Robinson Crusoe.

Øen Koh Ngai er kendt for lange hvide strande og de fleste tager dertil for at dykke – fx kan børnene snorkle direkte fra stranden.

Her finder du alle vores rejsetilbud til Asien

Thailand - elefanter - rejser

Koh Jum – et stop værd på din rejse til Thailand

Koh Jum består nærmest af to dele; bjerge og klipper nordpå og fladt landskab med lange strande mod syd. Øen er kendt både som Koh Jum eller Koh Phu. Faktisk reflekterer de to navne øens to halvdele, hvilket den lokale befolkning går meget op i.

På denne ø er der et hav af muligheder, fordi du både får bjerge og strande. Det giver dig en unik mulighed for at prøve lidt af hvert. Bjerget Mount Phu på den nordlige halvdel er knap 500 meter højt. Bjerget kan nemt bestiges, hvis du er i bare nogenlunde almindelig form.

Sydpå kan du snorkeldykke i det klare vand og nyde den afslappende atmosfære på den lange strand. Der er dog en del klipper i vandet rundt om øen, hvilket kan gøre badning lidt besværligt. Til gengæld er klipperne medvirkende til, at de flotte fisk ofte kommer langt ind mod land. Øen er ikke overrendt af turister, så dette er et sted hvor man kan få lov at opleve lokalbefolkningen. Oplev for eksempel øen ved at leje en af de populære tuk-tuks.

Du kan også besøge Koh Tao eller Phi Phi-øerne.

Surin-øerne er et af de smukkeste steder i Thailand og er faktisk gjort til Mu Koh Surin Nationalpark. Øerne har smuk uspoleret natur med jungle og lange hvide sandstrande med krystalklart vand.

Her finder du gode tilbud på overnatninger

Thailand som rejseland - rejse til thailand

Koh Chang i øst

Denne ø er fantastisk, og der er rig mulighed for virkelig at komme ud og bruge benene. Blandt andet er vandring yderst populært. Man kan komme afsted med fantastiske lokale guides, som kender området som deres egen bukselomme. Det er en unik måde at se øen på, og samtidig slipper du for danske og skandinaviske rejseguides.

Man kan også besøge øen i regntiden, og på det tidspunkt er der et mindre antal turister og lavere priser.

Koh Chang kan også kombineres med en tur til Cambodja, hvis du gerne vil udnytte muligheden, når du alligevel er der.

Find billige flybilletter her

Thailand - Koh Lipe - Ø - Thailand som rejseland - rejse til thailand

Koh Lipe helt i syd

Koh Lipe er Thailands sydligste ø og ligger blot 30 km fra den Malaysiske ø Langkawi. Når du ankommer til Koh Lipe, vil det første du møder, højst sandsynligt være stranden Pattaya Beach. Her ankommer de fleste turister nemlig med båd på deres rejse til Thailand.

Pattaya har en masse aktivitet, både fra bådankomster til øen, men også fra diverse strandbarer og restauranter, hvor du sidder lige ud til vandet.

Her finder du gode tilbud på pakkerejser

Thailand - Koh Kood - Ø - Thailand som rejseland - rejse til thailand

Koh Kood – autentisk og uspoleret

Koh Kood, Ko Kut, Koh Kut – kært barn mange navne. Uanset hvordan du staver til det, er det Thailands femtestørste ø og den som, ligger tættest på grænsen til Cambodja.

Koh Kood er en af de øer, som er helt autentiske og uspolerede. I så høj grad at der ikke er offentlig transport på øen, hvilket også har sin charme.

Se meget mere om at rejse i Thailand her

God tur på din rejse til Thailand!

I denne artikel er der links til følgende blogs: Rejseri.com, Danish Adventurer, Helles Univers, Golfersglobe, Eventyrstyrelsen.dk, Voresrejseoplevelser.dk, 5 fodspor, Gaths-rejseside.dk, Brians Blog, Rejsetanker.dk og NordOmbord.dk.

Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

blank

Om rejseskribenten

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i snart 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø. Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også ekstern lektor på CBS.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Rejsebilleder fra Instagram

Unsupported get request. Object with ID '17841405729241451' does not exist, cannot be loaded due to missing permissions, or does not support this operation. Please read the Graph API documentation at https://developers.facebook.com/docs/graph-api

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.