RejsRejsRejs » Rejsefavoritterne » Romantiske rejser i hele verden: Her skal du tage kæresten med hen
Argentina Australien Fransk Polynesien Italien Kroatien Rejsefavoritterne Rusland USA

Romantiske rejser i hele verden: Her skal du tage kæresten med hen

Hjerte, hænder, solnedgang - rejser
Verden er fyldt med kærlighed og hjerter - du finder nemlig hjerteformede øer og søer verden over.
 

Romantiske rejser i hele verden: Her skal du tage kæresten med hen er skrevet af Anna Lohmann.

Stran, hjerte, solnedgang - rejser

7 øer eller søer formet som hjerter

Denne liste over romantiske rejser i hele verden er til dig, der gerne vil imponere din næste date, eller for jer, der skal på bryllupsrejse. Prøv at forestille dig at flyve henover en ø eller bade i en sø, som er hjerteformet. Det bliver da ikke mere romantisk.

Galesnjak Island Rejser weekendophold romantisk ophold

Romantiske rejser i hele verden: Galešnjak Island

Øen Galešnjak i Kroatien, også kendt som ‘Lover’s Island’ på engelsk er nok den mest kendte på denne liste. Den er efterhånden blevet en stor turistattraktion, efter at Google Earth i 2009 opdagede dens form.

Den kroatiske ø er isoleret, privat og ubeboet, hvilket også er en del af charmen ved denne ø. Der vokser kun vilde træer og planter, og så er der et par smukke uberørte strande med udkig til det azurblå Adriaterhav.

Italien lake Rejser weekendophold romantisk ophold

Lago di Scanno

Pak picnickurven, tæppet og badetøjet og slå jer ned ved den spejlblanke sø Lago di Scanno i Italien.

Søen ligger i provinsbyen L’Aquila, som er en del af regionen Abruzzo i den centrale del af Italien. For at se hjerteformen på søen skal man dog lidt opad i terrænet – og stå i den rigtige vinkel.

Maine Island Rejser weekendophold romantisk ophold

Harbor Island

Denne hjerteformede ø finder du i delstaten Maine, som blandt andet er kendt for at være den stat i USA, som producerer flest hummere.

Harbor Island skulle efter sigende have en enkelt hytte på øen, men ellers er den blot fyldt med skov. Her kan du holde din bedre halvdel i hånden, mens du nyder privatlivet og stilheden på øen.

Argentina Isla Island - Rejser - weekendophold - romantisk ophold

Romantiske rejser i hele verden: Isla Corazón

Denne liste ville ikke være fuldendt uden smukke ø Isla Corazón i Argentina. Øen går også under navnet ‘Heart Island’ på engelsk eller Hjerteøen på dansk.

Øen er beliggende i søen Mascardi, som ligger i den nordlige del af Patagonien. Den nemmeste måde at komme ud til øen er ved at leje kajakker og sejle derud selv. Her stopper folk for at tage billeder og give hinanden kys – og der er endda også par, som har friet til hinanden på øen.

Lake of Love - Russia - Romantiske rejser i hele verden - weekendophold - romantisk ophold

Kærlighedssøen i Rusland

Denne romantiske lille sø, Ozero Ljubi, som på russisk staves Озеро Любви, ligger tæt på Arkhyz i det sydlige Rusland.

Når det en dag igen bliver muligt, kan du nyde en gåtur i det grønne landskab og slå dig ned med din hjertenskær til en eftermiddagslur i græsset. Om sommeren kan man endda hoppe en tur i søen, men det siges, at vandet stadigvæk skulle være ret koldt på den tid af året.

Tupai Island - Romantiske rejser i hele verden - Rweekendophold - romantisk ophold

Romantiske rejser i hele verden: Tupai Island

En kombination af en hjerteformet sø på en hjerteformet ø finder du i Fransk Polynesien tæt på Bora Bora.

Du kommer ikke nærmere en paradisø end det her: hvide sandstrande med kokospalmer og en turkis lagune i midten. Derfor er det heller ikke så underligt, at Tupai Island er kendt som det mest romantiske sted i Tahiti og omegn, og nogle firmaer tilbyder endda bryllupspakker til par, som vil giftes her.

Romantiske rejser i hele verden - Heart Reef - Australien - weekendophold - romantisk ophold

Romantiske rejser i hele verden: Heart Reef

Denne lille ø bliver kaldt ‘Heart Reef’ og ligger i Great Barrier Reef i Australien. Det unikke ved øen er, at det udelukkende er koraller, som naturligt har dannet denne hjerteform.

Denne koralø kan dog kun ses fra luften, fordi den er beskyttet, og af den grund er Heart Reef blevet populær som udsigt under såkaldte ‘flight proposals’ – eller ‘flyvefrierier’. Ja, det er en ting.

Der findes mange romantiske rejser i hele verden – hjerteformede øer og søer venter på jer, så det er bare med at komme afsted for at finde hjerterne og kærligheden ude i verden.

God romantisk rejse!

Strand, hjerte - rejser

Hjerter overalt – her kan du få en romantisk ferie med din udkårne

  • Øen Galešnjak i Kroatien
  • Lago di Scanno i Italien
  • Harbor Island i Maine i USA
  • Isla Corazón i Argentina
  • Søen Ozero Ljubi i Rusland
  • Tupai Island i Fransk Polynesien
  • Heart Reef i Great Barrier Reef i Australien

Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Anna Lohmann

Anna er oprindeligt fra Birkerød, men har nu været bosat på Vesterbro et par år, hvor hun nyder de utallige caféer og god kaffe. Hendes glæde for at rejse startede allerede som barn, og kommer stadig afsted nogle gange om året når studiet og økonomien tillader det. Annas bedste rejsedestinationer er Amsterdam, Bali og Vietnam, men håber på en dag at få mulighed for at opleve New Zealand.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser