Derfor skriver vi om rejser, selvom det er svært at rejse i denne Corona-tid er en kommentar af Jacob Gowland Jørgensen
Se meget mere om rejsesituationen i en tid med pandemi i vores store tema om rejser under corona her



Sygdom fjerner ikke vores rejselyst
Corona er over os, og det er en epidemi man i den grad skal respektere, og støtte de oplagte tiltag, der kan minimere den, mens man samtidig tænker sig om.
Så hvorfor bliver ved med at skrive om rejser, når det er så svært lige i øjeblikket med Corona-epidemien?
Det er meget enkelt: Der er stadig mange, der har en stor rejselyst. Og der er mange, der stadig drømmer om at rejse ud for at opleve verden – og vores eget land, når det bliver sikkert nok at gøre det.
Det kan vi se på antallet der læser vores rejseartikler, og er aktive i vores rejsefællesskab. Der er lige så mange som samme tid sidste år. Vi læser bare om noget andet, og diskuterer andre emner. Og der er mange, der aktivt opfordrer os til at fortsætte, for de har også brug for at tænke ud af husets fire vægge.
Der er også mange danske rejsebureauer derude, der lige nu har brug for en onlinekrammer midt i deres største mareridt. Deres bookninger styrtdykker pga. Corona og de har store udgifter til at dække aflysninger og håndtere krisen.
Selvom der er store støttepakker er de ude i en kamp uden lige for at hjælpe alle deres kunder godt hjem, og godt videre. Den har de været i siden foråret, og de er stadig i den kamp, mens de må fyre medarbejdere.
Se også her Hvordan du kan hjælpe RejsRejsRejs med at hjælpe dig, og hvorfor du bør Drømme nu, booke snart og rejse senere



Så derfor fortsætter vi trods Corona
Derfor bliver vi ved med at fortælle om alle de store oplevelser derude, og med at vise rejsetilbud frem her på siden og i vores tilbudsgruppe. Så du kan drømme om, hvor du kunne tage hen på et tidspunkt, og så du kan se, hvad rejsebureauerne kan tilbyde, når det her er overstået.
Vi fortæller bl.a. om steder, der har overlevet epidemier, revolutioner, krige og meget andet skidt og godt, inklusiv de unikke verdensarvssteder. Som du skal huske at sætte på din liste over drømmerejsemål.
Der er jo heldigvis også en række steder, hvor du trygt kan rejse hen. Verden er ikke helt så lukket som medierne ofte gør den til.
Så god læsning og drøm nu rigeligt. Pas på hinanden derude.
Hele redaktionen på RejsRejsRejs
Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.
Kommentér