RejsRejsRejs » Rejseguides » Rejser med børn: Sådan forbereder du børn til rejsen
Rejseguides

Rejser med børn: Sådan forbereder du børn til rejsen

Børn - rejser - rejsevaccinationer
Her kommer der et par gode råd til forberedelserne til rejsen med børn.
    viva cruises konkurrence 2024 banner, scladming dachstein

Rejser med børn: Sådan forbereder du børn til rejsen af Pernille Smidt-Kjærby

Pass Råd Kort børnerejse Rejser

Hvordan forbereder man sig til rejser med børn?

Jeg bliver jævnligt spurgt, hvad vi gør for at forberede børnene på en oversøisk børnerejse. Om de overhovedet forstår, hvor vi skal hen – og om de interesserer sig for det.

Destinationen for ungernes skyld kunne ligeså godt hedde Fanø som Filippinerne, bare det er en familierejse. Men vi kan sagtens få dem gjort interesserede i de forskellige rejsemål, hvis blot vi inddrager dem lidt. Vi bruger derfor lidt energi på at forberede dem på, hvad vi skal og trækker nogle ting frem, som de kan forholde sig til og glæde sig til.

Her kommer der et par råd til forberedelserne til børnerejsen.

Kort Atlas planlægning rejser

Kig på kortet sammen

Hjemme hos os elsker vi kort. Vi har et stort verdenskort på den ene væg i stuen, og en del af rejseforberedelserne går med, at kigge på kortet sammen med ungerne. Her viser vi dem, hvor i verden næste destination ligger i forhold til Danmark, og hvilken verdensdel det er i. Vi viser dem også hvilken vej vi skal flyve og hvilket land vi skal mellemlande i.

Vi taler vi om, hvor det kunne være spændende at komme hen, hvor vi allerede har været, og hvor børnene er født. Børnene har også en globus på deres værelse, og de kigger gerne på den store globus på DOKK1 i Aarhus

Som de rejsenørder vi er, elsker vi kort – og det smitter af på børnene.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
Etiopien afrika børn børnerejse rejser

Tal om landet

Vi snakker meget om landet vi skal til. Hvor ligger det og hvilket sprog taler de? Da vi var i Japan, hentede min søn en rejse-app ned, hvor en stemme udtalte ordene på japansk, når han fx trykkede på ”hej”, ”ja” og ”nej”. Det havde han meget sjov med, og tillærte sig faktisk et par japanske ord på den måde.

Når børn spørger “hvilken valuta har de?”, betyder det på børnesprog: “hvad for nogle penge bruger de, og kan jeg veksle nogle af mine penge om, sådan at jeg selv har lidt penge at købe for – og helst i min egen lille pung?”

Lad børnene få lidt penge med, og sørg for at veksle lidt af deres lommepenge – giv dem lidt lokal valuta, når I kommer frem. Det synes de er sjovt – det er de små ting der underholder på rejser med børn.

Vi snakker også om, at der er nogle børn, der ikke er så heldige som vi er og ikke har noget legetøj. Og så får vi måske vores børn til at finde nogle små ting fra deres værelser, som vi kan tage med og give som gaver. Det kan både være små stykker legetøj eller måske blyanter.

Det synes vi, er en både sund og lærerig øvelse for børn. Og de får lov til at opleve, hvor stor en glæde selv den mindste ting kan betyde – og hvor stor værdi den har, for dem som ikke har noget.

Fly - rejser

På rejser med børn er flyturen en vigtig del

Når vi nærmer os afrejsen, begynder vi at tale om, hvor skal vi flyve fra. For eksempel Billund, København eller måske Hamborg, og om vi mon skal vi overnatte på hotel tæt på lufthavnen. Det gør vi ofte, hvis vi skal flyve meget tidligt om morgenen. Noget af det vigtigste for at få en god oplevelse, når du rejser med børn, er nemlig, at få en god start på turen. Eventyret starter i lufthavnen.

Vi taler også om, hvor længe vi skal flyve, om der er mellemlandinger, hvem skal vi flyve med, og om det mon er et af de helt store fly, som har skærme i sæderne – kids love it! Børnene har efterhånden fløjet så mange gange, at de begynder at interessere sig for de ting, så det kan godt betale sig, at fortælle dem lidt om den del, som vi andre måske mest bare regner som transport. For ungerne er det en del af eventyret og noget de glæder sig til.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Børn - rejser børnerejse - strand

Tal om oplevelserne, når du rejser med børn

Vi forsøger, at sætte ord på de ting, som vi regner med at opleve – i børnehøjde – og trække nogle ting frem, som de kan forholde sig til. Og som de synes lyder spændende. Det er jo meget individuelt, men det kunne være:

Vi skal besøge indianere, vi skal se nogle seje dyr, som de kun kender fra film eller at vi skal bestige et ”bjerg” eller en aktiv vulkan, vi skal se et af verdens største templer, vi skal sove i en grotte eller i telt ude i ørkenen sammen med beduinerne, ligesom i Anders And, vi skal ride på kameler, vi skal ud og sejle i kajak, eller vi skal se nogle mega flotte byer – og de ser ud, præcis som i Aladdin, eller måske Hodja fra Pjort.

Så vi finder noget, som vi ved, vil vække deres interesse – og så fortæller vi om det. Vær kreativ, der er altid noget. Og det behøver ikke altid være en stor ting. Præcis som de fleste andre børn, så er vores unger selvfølgelig også pjattede med både strand og pool.

Vi tænker derfor altid på, at der skal være noget til os alle fire på en rejse. Så på den kommende rejse til Uzbekistan, hvor der ikke er en strand i nærheden, har vi lovet, at vi nok skal sove på hoteller, hvor der er en pool.

Derudover har vi både talt om ørken, beduiner, bjerge, æsel- og kamelridning og sådan lidt 1001 nat med flyvende tæpper og Hodja fra Pjort. Og ja, de glæder sig til rejsen, og de synes det lyder spændende.

Og mest af alt så glæder de sig, som alle andre børn, bare til at komme på en rejse med deres mor og far.

Billeder - hånd billede rejsebilleder - rejser

Vis billeder inden afrejse

Når vi har talt lidt om landet, og hvad man kan opleve, så kigger vi på Lonely Planet og googler også lidt billeder, som vi viser børnene, så de har en idé om, hvad det er vi skal opleve. Det kan godt være, at vi synes, det lyder vanvittig spændende, at overnatte i en grotte eller en Yurt ude i ørkenen. Men hvad er det egentlig? Vis ungerne et billede, så de også kan begynde at glæde sig – og få sat nogle billeder på.

Billederne er med til at forberede dem, og de vænner sig til tanken. Mange børn er måske mere til genkendelighed og tryghed end til overraskelser og eventyr og kan samtidig også fortælle deres kammerater, hvad de skal i ferien.

Vi vælger ikke altid en destination, som alle børn har hørt om. Chancen for, at de også synes det er fedt, når de står foran det gamle slidte telt i ørkenen, er som regel større, når I på forhånd har talt om, hvor spændende et eventyr det bliver på den kommende rejse.

Kuffert - rejsetaske - rejser

Rejser med børn starter hjemmefra – pak kufferten sammen

Okay, indrømmet – det er nemmere at lade være med at inddrage børn i pakningen. Men sådan lidt i det små, kan man med fordel gøre det. Så kommer man også til at snakke lidt om rejsen – og de fornemmer, at vi skal afsted lige om lidt, og begynder at glæde sig. Ofte falder snakken også på tidligere rejser, og det kan blive helt hyggeligt, hvis man har tid til det.

Bliver det varmt eller koldt? Skal vi mon sove i telt, camper eller på hotel? Skal vi have vandresko eller sandaler med? Er vejret mon til badetøj eller regntøj? Jo, man kan med fordel delagtiggøre ungerne – og de synes det er fedt, selv at vælge noget af det tøj, som de skal have med. Og de vil gerne hjælpe.

Samtidig kan de se, hvor meget plads vi faktisk har at gøre med og kan derfor lidt bedre forstå, hvorfor vi ikke kan medbringe 20 kjoler og 10 LEGO figurer. Vi giver dem altid lov til at vælge nogle få personlige ting – yndlingsbamsen og et par stykker legetøj i rejsestørrelse.

Og så er det egentlig bare med at komme afsted – og husk – eventyret starter i lufthavnen.

Rejser med børn er en fantastisk måde at opleve verden på. God tur.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er redaktør Annas 7 oversete favorit-øer i Thailand!

7: Koh Mai Thon syd for Phuket
6:  Koh Lao Lading ved Krabi
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Pernille Smidt-Kjærby

Rejser er Pernilles helt store passion. Hun skriver om sine oplevelser på hendes blog forstadsnomade.dk, og arbejder ligeledes i rejseindustrien. Hendes mand deler samme passion for at rejse og tage på eventyr, ligesom at hendes to børn er allerede globetrottere, og har fx. været med i Usbekistan, i Indonesien og i Colombia.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.