RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Irland » Irland: 10 højdepunkter på din rundrejse i Irland
Irland Nordirland

Irland: 10 højdepunkter på din rundrejse i Irland

Irland - shamrock, trekløver - rejser
Livet er bare lidt grønnere på den grønne ø. Hvad skal du se i Irland? Her er det, du skal starte med.
 

Irland: 10 højdepunkter på din rundrejse i Irland er skrevet af Jens Skovgaard Andersen.

Irland - kort - rejser, irland rejse, turen går til irland, irland rejser, rejser til irland

Lille Irland med de store fortællinger

Egentlig er Irland et lille land, som ikke optager meget plads på globussen. Men alle kender Irland, og landet har noget helt særligt.

Hvis du har rejst i Irland, så ved du det allerede, og hvis du ikke har, så har du noget til gode. Selvom vi alle kender til Irland, så er landet fuld af overraskelser, hemmeligheder, store fortællinger og små røverhistorier.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Irland - Dublin, Liffey, Ha'penny Bridge - rejser

Irlands varme velkomst – Dublin

De fleste Irlandsrejsende ankommer først til hovedstaden Dublin. Byen står klar med åbne arme, charme og craic. Craic er den irske version af hygge og består gerne af god traditionel mad i store mængder, ditto drikke og irske folkesange, som er meget svære ikke at synge med på. Det betyder intet, at du lige er trådt ud af flyet og ind af døren til pubben; craic er for alle.

Dublin har en særlig stemning over sig, og en Guinness eller en whiskey smager bare lidt mere ægte her. Irland og Dublin er også ved at blive et kulinarisk rejsemål, og der er masser af spændende nye restauranter i byen, som også er blevet opdaget af de fineste madanmeldere.

Med sin beliggenhed midt på østkysten er Dublin det perfekte udgangspunkt til at udforske resten af landet. Den irske ø er dobbelt så stor som Danmark, og det er nemt at komme fra Dublin til alle ender af landet.

Irland. kyst, hav - rejser

Rundrejse i det vilde vest i Irland – Wild Atlantic Way

Langs Irlands vestkyst ud til Atlanterhavet løber den vilde atlanterhavsrute Wild Atlantic Way. Her møder du gælisk gæstfrihed og er omsluttet af natur ud over det sædvanlige.

Kystlinjen varierer meget, og du kan både surfe, gå på stranden og mærke suset i maven, når du kigger ud over kanten fra de høje stejle klipper. Kysten er vild – og vildt smuk.

Irland - Cliffs of Moher - rejser

Cliffs of Moher – sus i maven og håret

Et af de mest imponerende naturområder, du møder på Wild Atlantic Way, er Cliffs of Moher. De dramatiske klipper er 100-200 meter høje og strækker sig mange kilometer i længden.

Langt de fleste besøgende stopper her på vejen langs kysten, og det er der god grund til. Du kan også finde din helt egen vilde klippeskrænt uden alle de andre, hvis du bare lader nysgerrigheden føre vej.

Galway – kulturby på gælisk

Den største by i det irske vest er Galway. Byen er centrum for gælisk tradition, sprog og kultur, og i 2020 var Galway også hele Europas kulturby. Det betyder, at du kan få alle de kulturelle aktiviteter, du kan ønske dig, oven i Galways egne højdepunkter. Og dem er der mange af.

Det er ikke kun Galway som by, der var europæisk kulturby i 2020; det var også hele regionen omkring byen. Hele regionen er fuld af historier, og du er inviteret med.

Skellig Michael – Star Wars til vands

En lidt særlig attraktion ud for Irlands sydvestlige hjørne er øen Skellig Michael. Den ser ikke ud af meget på afstand – og det meste af året må du nøjes med at spejde mod øen fra fastlandssiden – men øen er som taget ud af et eventyr med drager, troldmænd og hekse.

Skellig Michael blev for alvor berømt, da den fik en prominent rolle i Star Wars-filmene, og den isolerede vindblæste fugleø er nu nærmest et pilgrimsmål for fans af filmene. De ustadige vejr- og vindforhold gør øen svær at komme til, men synet af den eventyrlige ø er værd at rejse efter uanset hvad.

Ferie i Irland: Tag på rundrejse uden bil

find et godt tilbud banner 2023

Irlands gamle øst – keltisk kultur og fantastiske fortællinger

Langs den irske østkyst og et godt stykke ind i landet ligger utallige slotte og borge, som gennem tiden har forsøgt at holde vikinger og andre invaderende horder væk. Nu er slottene og den keltiske kultur med til at trække horder af turister til – og det er med god grund.

Det østlige Irland er fuld af fortællinger om helte fra Irlands 5000 år gamle historie, og det er virkelig en sagnomspunden egn af landet. Keltisk folklore blander sig med nutidens katolske skikke, og du bliver suget ind i Irlands fantastiske fortællinger. I Irland er der lige så mange historiefortællere, som der er indbyggere.

Se alle rejsetilbud til Europa her

irland rejse, turen går til irland, irland rejser, rejser til irland, irland

Irlands grønne hjerte – hvor folkesjælen bor

I midten af den grønne ø ligger det grønne hjerteland. Det bliver ofte overset af turister, men det er her, irerne selv søger hen for at finde ro. I de små landsbysamfund i midten af landet finder du tilbage til den irske folkesjæl.

Omringet af ualmindeligt grønne marker, stengærder, moser og små søer får du tid til at slappe af og virkelig mærke Irland. Hundredtusindvis af irere har forladt øen for at søge lykken andetsteds i verden, men de glemmer aldrig deres grønne hjemstavn. Her i hjertet af landet mærker du hvorfor.

Med velkendte stednavne som Kilkenny og Tullamore er du åbenlyst lige midt i den irske kultur – ikke mindst den drikkelige. Det er ikke svært at forestille sig, hvorfor de humoristiske og ofte småfrække digte ‘limericks’ kommer herfra.

irland rejse, turen går til irland, irland rejser, rejser til irland

Irlands mytiske nord – Nordirland

Nordirland er fuld af fortællinger. Både gamle og nye. Fra skytsenglen Saint Patrick – som vi fejrer med grøn udklædning og sort øl i urimelige mængder på hans helgendag ‘St Patrick’s Day’ 17. marts – til tragedien om Titanic og de mere nutidige politiske uroligheder.

Oveni kommer fortællingerne fra tv-serien Game of Thrones, som har givet Nordirland nyt liv og masser af nye besøgende.

irland rejse, turen går til irland, irland rejser, rejser til irland

Belfast – bevægende fortid og lysende nutid

Belfast er Nordirlands hovedstad og ubestridte centrum, og det er her, du møder den rørende historie helt tæt på. Murmalerierne, mindesmærkerne og museerne – ikke mindst museet for byens tragiske stolthed Titanic.

Belfast er også en moderne by i rivende udvikling, og hverken du eller dine smagsløg behøver at kede sig.

Irland for feinschmeckere – guide til mad og drikke på den grønne ø

getYourGuide
Book dine ture på rejsen her
irland rejse, turen går til irland, irland rejser, rejser til irland, irland

Giant’s Causeway – kæmpernes gangbro

Et af de absolutte højdepunkter på rejsen rundt i Nordirland er stensøjlerne kendt som Giant’s Causeway. Ifølge legenden er stensøjlerne resterne af den gangbro, som kæmpen Finn MacCool byggede for at kunne slås med en kæmpe fra Skotland. Uanset om man tror på den historie eller ej, så er Giant’s Causeway et helt specielt stykke natur, som ikke kan andet end imponere.

Mange tager turen til Giant’s Causeway langs den nordirske kyst for at finde locations fra tv-serien Game of Thrones, og hvis du er fan af serien, så er det noget, du ikke må gå glip af. Eventyret er lige foran og på alle sider af dig.

Se meget mere om rejsen til Irland her

God rundrejse i Irland – eller som de selv siger: Go n-éirí an bóthar leat!

Irland - landskab - rejser

Hvad skal man se i Irland?

  • Dublin
  • Wild Atlantic Way
  • Cliffs of Moher
  • Galway
  • Skellig Michael
  • Irlands gamle øst
  • Kilkenny
  • Nordirland
  • Belfast
  • Giant’s Causeway

Om forfatteren

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens er en glad rejsenørd, der har rejst i over 60 lande fra Kirgisistan og Kina til Australien og Albanien. Jens er uddannet i Kinastudier, har boet i Kina i 1½ år og er medlem af De Berejstes Klub. Han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som rejseleder, foredrag, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jens går ofte efter steder, hvor der også er mulighed for at se en god fodboldkamp i selskab med andre inkarnerede fans og har en særlig forkærlighed for Boldklubben FREM, hvor han sidder i bestyrelsen. For de fleste er det oplagt at se op til Jens (han er knap to meter høj), og så er han 14-dobbelt mester i TV-quizzen Jeopardy og stadig single, så hvis du ikke kan finde ham ude i verden eller på et fodboldstadion, kan du nok finde ham ude at turnere i det københavnske quiz-miljø.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.