
OL i Tokyo
OL holdes i Tokyo i 2020, så det er naturlig 1’er på denne liste.
Til sommer er det fjerde gang, at Japan skal være værtsland for de olympiske lege, og OL er blot endnu en grund til, at man skal besøge det fantastiske land.
Japan er et af de mest spændende kulturlande, hvor tradition og futurisme mødes. Så tag østpå, og kombinér kultur, natur og en af verdens største sportsbegivenheder i 2020. Og det kan også sagtens lade sig gøre med børn.
Tokyo er bestemt en af redaktionens rejsefavoritter.
Læs mere om fantastiske Japan her

Rijeka: Kulturhovedstad i 2020
De fleste har hørt om Split eller Dubrovnik, men det er de færreste der kender til Kroatiens tredjestørste by Rijeka. Det kommer til at ændre sig. Byen er blevet udpeget til europæisk kulturhovedstad i 2020 sammen med irske Galway. Det er ensbetydende med masser af events og festivalstemning hele året.
Hvis du vil opleve den autentiske kroatiske stemning uden et rend af turister, er adriaterhavskystbyen bestemt et besøg værd.
Find billige flybiletter til Rijeka her

Den irske vestkyst
Charmerende og livlige Galway er bestemt et besøg værd, hvis man er til irske pubs, gode restauranter og smuk natur. Ikke mange steder kan konkurrere med Irland på god stemning og smukke landskaber, og i Galway er det så irsk, som det kan blive.
Den blomsterende by ligger på den irske vestkyst, og er rig på historie. Galway er derfor også blevet udpeget til europæisk kulturhovedstad i 2020, hvor sprog, landskaber og migration vil være hovedtemaerne til de mange events.
Se her for et autentisk billigt hotel i Galway

Saudi-Arabien: En ny mulighed
Det har indtil videre været meget svært at rejse til det konservative Saudi-Arabien, men nu har landet åbnet op for turister med nye visumregler.
Et mindre behov for olie i verden gør, at ørkenlandet vil satse mere på turisme i fremtiden. Landet byder blandet andet på UNESCO verdensarvs-stederne Diriyah og Madain Saleh, og hovedstaden Riyadh.
Er man træt af overrendte turistdestinationer, er Saudi-Arabien et alternativ til fx Oman eller Dubai.
Klik her for flybiletter til Saudi-Arabien

Sri Lanka: En af redaktionens rejsefavoritter i det Indiske Ocean
Overvejer du at besøge Sri Lanka? Så er 2020 et godt tidspunkt at gøre det på. Efter at have oplevet nedgang i turismen har landet gjort visum gratis i en periode, som indtil videre løber frem til februar.
Sri Lanka er et lille land med hele otte steder på UNESCOs verdensarvsliste. Smukke bjerglandskaber, teplantager og hvide sandstrande er blot nogle af de oplevelser, landet byder på. Og de vil rigtig gerne have besøg.
Find masser af rejsetilbud til Sri Lanka her

Argentina: En af redaktionens rejsefavoritter i Sydamerika
Argentina er altid en god idé – og en ekstra god idé i øjeblikket. Den lokale valuta er nemlig styrtdykket. Prisniveauet er nærmest at sammenligne med Thailand, og kvaliteten er på vestligt niveau. Især er det utrolig billigt at spise ude på de mange eminente restauranter.
Hvis du leder efter en rejsedestination med valuta for pengene, er Argentina derfor ret oplagt. Og hvis du også er til storby, god mad, vin, storslåede naturoplevelser og vandfald er Argentina et rejsemål, du bør besøge i 2020.
Find masser af rejsetilbud til Argentina her

København: Ude godt – hjemme er også godt
Europamesterskaberne i fodbold kommer til København, og det sker i 2020!
Udover at være vært for EM byder København på kulinariske og kulturelle oplevelser, som stadig kan overraske en, selv hvis man allerede bor i byen. Der sker altid noget, og både det traditionelle og det alternative København er bestemt et besøg værd, også i 2020.
Se vores byguide til København her

Østrig: Øl, alper og en af vores rejsefavoritter i Europa
Østrig er hjemland for enestående oplevelser, både sommer og vinter. Om du er til ski i alperne, vandreture blandt flotte bjerge og grønne dale, eller om det er tyrolermusik og fadøl, der trækker, så er Østrig stedet! Salzburg er en af verdens smukkeste byer, og den store Salzburg Festival fylder denne gang 100 år.
Tag til Østrig i 2020, og vi lover, at du ikke bliver skuffet.
Find spændende rejsetilbud til Østrig her

En rejsefavorit: Meget mere end safari i Sydafrika
Selvfølgelig er Sydafrika oplagt til safarioplevelser i verdensklasse, men landet byder på så meget mere end det.
Besøg det ikoniske Table Mountain i Cape Town eller tag til Hermanus på sydkysten i september måned og spot hvaler. Oplevelser er der masser af i Sydafrika, også i 2020, hvor det er ekstra billigt, fordi valutaen er lav.
Her er et lækkert hotel i Cape Town

Valg i USA!
Hvis du ikke allerede har fundet på en god undskyldning til at besøge USA, er præsidentvalget i november 2020 i hvert fald en god grund. Oplev et af de mest betydningsfulde valg i verden, og vær med i første række, når vi finder ud af om Trump får 4 år mere på præsidentposten, eller om der skal et nyt navn på postkassen i Det Hvide Hus. Du kan fx besøge New York, Chicago eller tage til nationalparkerne vestpå.
Find billige flybiletter til USA her
Det var redaktionens 10 udvalgte rejsefavoritter i 2020. Vi håber du finder din drømmedestination.
God rejse!
Kommentér