blank
RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Irland » Irland på menukortet: Cider, stew og sushi
Irland mad
Irland Nordirland

Irland på menukortet: Cider, stew og sushi

Irland er på vej frem som gourmet-rejsemål, og det er fortjent. Irsk mad og drikke er nemlig anderledes, end du nok tror.

Af Jens Skovgaard Andersen

Irland - Kilkenny, pub, cider - rejser

Til bords med Irland

Hvad tænker du egentlig på, hvis du tænker på mad og drikke fra Irland? Tankerne går helt sikkert hen på whiskey, Guinness og klassisk irsk mad med kartofler i forskellige afskygninger. Men Irland er faktisk også blevet et gastronomisk rejsemål med stor variation i udvalget af både vådt og tørt, og det gælder faktisk hele landet fra nord til syd og øst til vest.

Nyskabende og nysgerrige stjernekokke og fremragende lokale råvarer er opskriften på den irske madrevolution, og du vil blive overrasket over, hvad den grønne ø – og det blå hav omkring den – har at byde på.

Vi har samlet nogle af de steder i Irland, hvor du får det bedste mad og drikke, så sæt dig bare til bords.

Rejsetilbud: Tag på bilferie til naturskønne Irland

Irland Dublin restaurant rejser

Chapter One, Dublin

Chapter One er en af de absolut førende restauranter og ligger i hjertet af Dublin. For en restaurant med en Michelin-stjerne er deres priser overkommelige, hvilket er en af grundene til, at de er kommet med på denne liste. Ikke nok med at du kan få noget af det bedste mad, du kan tænke dig, er det også til en pris, som man kan være med til.

Restauranten har til huse i George Jamesons tidligere hjem – det er ham med whiskeyen af samme navn – hvilket er med til at gøre omgivelserne endnu mere unikke. I de atmosfærefyldte gammeldags omgivelser får du serveret moderne irsk mad. Den perfekte kombination.

Her er nogle gode tilbud på pakkerejser til Dublin – tryk på “vælg” for at få den endelige pris

Irland - banner fra Tourism Ireland 2020
sushi-mad

Wa Cafe, Galway

At Irland er meget mere end gammeldags irsk madlavning, er denne restaurant et godt bevis på. På den irske vestkyst ligger byen Galway. Her finder du Wa Cafe, som er en fantastisk sushirestaurant, der serverer autentisk sushi med lokale friskfangede fisk. Absolut en rejse værd.

Mens du nyder den lækre sushi, har du en fantastisk udsigt over Atlanterhavet – hvor fiskene foran dig kommer fra.

Rejsetilbud: Historiske og hyggelige York i England

Irland Cork The English Market

The English Market, Cork

Der er noget helt specielt ved at shoppe i lokale markeder, hvor end man rejser hen. The English Market er et af de steder, hvor du kan gøre det. Det er et kæmpe madmarked, som har alverdens lokale specialiteter og lækkerier. Perfekte souvenirs – hvis de når så langt…

Markedet er så stort og så populært, at det i sig selv er blevet til en turistattraktion i den sydirske by Cork. Siden 1788 har markedet fungeret som indkøbssted for de lokale og dermed overlevet hungersnød, oversvømmelser og krig.

Her er et godt flytilbud til Cork – tryk på “Se tilbud” for at få den endelige pris

Cider

Food & Cider Festival 2020, Armagh

Hvert år i september afholdes der Food & Cider Festival i Armagh, som ligger i den sydlige del af Nordirland. Her er der boder, pop-up-restauranter, guidede ture med kulinarisk, aftensmad på en æbleplantage, smagning af årets nye cider og meget mere.

Her er nogle gode hoteltilbud i Armagh – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Alt den mad og al den cider, der bliver serveret, er lavet på friske lokale råvarer, hvilket gør det til en helt unik oplevelse. Hvis du er en foodie, så er dette med sikkerhed en oplevelse for dig.

Her er nogle gode tilbud på billeje i Armagh – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Irland Mad

Man O’War Traditional Irish Bar & Restaurant, Balbriggan

Kan du alligevel ikke helt undvære den traditionelle irske madoplevelse, skal du selvfølgelig heller ikke snydes for den. I det østlige Irland finder du en irsk pub med stråtag, som serverer alle de irske klassikere; dagens suppe med Guinness-brød, whiskey-marmelade og Irish stew. Klassisk mad på den ægte irske facon.

God spiselyst i Irland og velbekomme!

Se alle rejsetilbud til Europa her

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

Om rejseskribenten

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens er en glad rejsenørd, der har rejst i over 60 lande fra Kirgisistan og Kina til Australien og Albanien. Jens er uddannet i Kinastudier, har boet i Kina i 1½ år og er medlem af De Berejstes Klub. Han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som rejseleder, foredrag, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jens går ofte efter steder, hvor der også er mulighed for at se en god fodboldkamp i selskab med andre inkarnerede fans og har en særlig forkærlighed for Boldklubben FREM, hvor han sidder i bestyrelsen. For de fleste er det oplagt at se op til Jens (han er knap to meter høj), og så er han 14-dobbelt mester i TV-quizzen Jeopardy og stadig single, så hvis du ikke kan finde ham ude i verden eller på et fodboldstadion, kan du nok finde ham ude at turnere i det københavnske quiz-miljø.

Kommentér

Kommentér