RejsRejsRejs » Rejsemål » Nordamerika » Mexico » Yucatán: 10 steder du skal opleve – fra Isla Holbox til Mérida
Mexico

Yucatán: 10 steder du skal opleve – fra Isla Holbox til Mérida

Mexico - tulum - Yucutan
Oplev fantastiske Mexico og halvøen Yucatán med skønne strande, historiske maya-ruiner og festligt natteliv.
salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser banner, scladming dachstein

Yucatan: 10 steder du skal opleve – fra Isla Holbox til Mérida er skrevet af Karen Bender.

Yucatán kort - Yucatán map - kort over Yucatán - google maps Yucatán - Yucatán på kort

Yucatán – hvor de smukkeste oplevelser venter

Drømmer du om at vågne op til lyden af bølger, der blidt ruller ind over en hvid sandstrand, eller at udforske skjulte verdener under junglens grønne tag? Så dyk ned i denne artikel, hvor du får de bedste tips til halvøen Yucatán i Mexico, hvor drømme bliver til virkelighed – og mere til.

På Yucatán-halvøen mødes fantasien om eksotiske eventyr med virkelige oplevelser, der overstiger enhver forventning. Forestil dig at stå foran mayaernes ældgamle pyramider, hvor historiens vingesus næsten kan mærkes, at tage en dukkert i en krystalklar cenote, omgivet af naturens ro eller kaste dig i bølgerne på et surfbræt.

Og Yucatán er mere end bare et postkortskønt paradis. Det er en livlig mosaik af kulturer, farver og smagsoplevelser, hvor du hver dag kan få nye spændende oplevelser. Fra de charmerende gamle spanske byer til de hemmelige laguner og lokale markeder venter en verden af kontraster og skønhed.

Dyk ned i vores guide til Yucatán her, og tag med til smukke strande som Isla Holbox og gamle byer som Mérida.

Cancún, Yucatán, Isla Holbox, Mexico

Cancún: Vidunderlige strande og festligt natteliv

Cancún ligger helt oppe i den nordlige del af halvøen Yucatán og lokker med sine vidunderlige strande og krystalklare vand, der strækker sig som et paradis for både afslapning og eventyr. Det er en populær destination, og det forstår man godt, når man lander og ser, hvor helt utroligt smukt her er.

Her kan du uden problemer tilbringe dagen med at dase på det bløde hvide sand eller tage en snorkeltur langs koralrevene, hvor farverige fisk glider elegant gennem det azurblå hav. Det er en oplevelse for både store og små, og man kan få timer til at gå med at finde den smukkeste fisk eller muslingeskal.

Når du har nydt strandlivet, venter byens kulturelle perler på at blive udforsket. Besøg El Rey-ruinerne, hvor mayaernes historie møder den moderne by, og hvor solen oplyser de gamle sten, mens du måske kan være heldig og se leguaner, som dovent slænger sig i varmen.

Når du er færdig med de kulturelle indslag, kan du lade dig opsluge af Cancúns farverige markeder; især det berømte Mercado 28 er et besøg værd. Her fyldes luften af duften fra frisklavet ceviche, tacos og andre lokale delikatesser, mens boderne bugner af håndlavede skatte – alt fra tekstiler og smykker til keramik.

Her er det let at lade sig friste af de fine souvenirs eller blot nyde atmosfæren, hvor lokale og turister mødes i en livlig handelsstemning, mens man lader alle indtrykkene bundfælde sig.

Når mørket sænker sig, vågner Cancúns natteliv for alvor, og byen byder på alt fra intime strandbarer, hvor du kan nyde en cocktail under stjernerne, til store klubber med lys- og lydshows, der forvandler natten til en pulserende fest.

Uanset om du foretrækker at danse natten lang eller slappe af med levende musik og en drink, er Cancúns natteliv en oplevelse, der viser Mexicos moderne energiske sjæl, og derfor skal du opleve dette som en festlig del af din tur til Cancún.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
Isla Holbox, Yucatán, Mexico

Isla Holbox: Bilfrit ø-paradis

Når du er færdig med at opleve Cancún, skal du give dig selv en fantastisk oplevelse: Isla Holbox, et vidunderligt og nærmest skjult paradis uden biler. Øen ligger ud for det nordøstlige hjørne af Yucatán.

Rejsen starter typisk i Cancún, hvor du kan tage en bus eller privat transport til Chiquilá, som er en lille kystby cirka to timer væk. Herfra sejler færger regelmæssigt til Isla Holbox på blot 20-30 minutter, og ankommer du med færgen, mødes du af øens bilfri charme, hvor golfvognstaxaer fører dig videre til dit hotel eller destination.

Isla Holbox er en fredfyldt perle, hvor naturens ro og skønhed omfavner dig fra det øjeblik, du ankommer. Her er der ingen biler, ingen stress – kun blide bølger, svajende palmer og farverige fiskerbåde, som roligt flyder på det klare lavvandede hav.

På Holbox går tiden nærmest i stå, og du kan starte dagen med at slappe af i en hængekøje, der hænger over det smukke vand, hvor du bare kan lade tankerne flyde og mærke roen.

Du kan også tage en bådtur ud og opleve den helt særlige natur, du er omgivet af. Hvis du rejser med børn, vil de helt sikkert synes, at det er en sjov oplevelse at se elegante flamingoer vade i det lave vand, eller delfiner, der legesygt bryder havets overflade.

Fordi det er så roligt et sted, og fordi man ikke bare lige kommer dertil via en bro eller andre trafikveje, er det også et sted, hvor kunst og kreativitet blomstrer. Farverige vægmalerier dekorerer de små huse i landsbyen og fortæller historier om havet, dyrene og de mennesker, der har levet her i generationer.

Når solen går ned, og himlen gløder i rosa og gyldne nuancer, kan du mærke en helt særlig ro sænke sig over Holbox. Det er et sted, hvor tiden synes at stå stille, og hvor du kan genfinde forbindelsen til naturen, til andre og til dig selv.

Isla Murejes, Isla Holbox, Yucatán, Mexico

Isla Mujeres: Frem med snorkeludstyr og badetøj

Hvis du elsker Isla Holbox, vil du synes, at næste ø er ligeså fantastisk. Isla Mujeres ligger kun en kort færgetur fra Cancún, hvilket gør den til en nem destination at komme til. Den er især kendt for sine bløde sandstrande som den ikoniske Playa Norte, der ofte kaldes en af verdens smukkeste strande.

For snorkling og dykning er øen et sandt mekka, og det krystalklare vand omkring Isla Mujeres åbner for en verden af farverige koralrev og enestående undervandsoplevelser, som byder på endeløse timer i badetøj og snorkeludstyr for vandhunde i alle aldre.

Hvis du elsker det undersøiske havliv, så er MUSA et must. Det er et meget berømt undervandsmuseum, som er bygget op af skulpturer, der skaber et næsten surrealistisk møde mellem kunst og natur, og som samtidig fungerer som hjem for en lang række havdyr.

Den fredfyldte natur på Isla Holbox står i kontrast til Mujeres’ livlige atmosfære, hvilket gør de to øer til perfekte supplementer til hinanden. Isla Mujeres har også et dybt historisk bånd til mayaernes kultur, og du kan for eksempel besøge Punta Sur, som har ruiner af et månetempel dedikeret til gudinden Ixchel.

Uanset om du snorkler ved de livlige koralrev, udforsker øens hyggelige landsbyer på cykel eller blot lader dig betage af solnedgangen, så emmer Isla Mujeres af en ro og skønhed, som vil blive hos dig længe efter, du forlader øen.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Playa del Carmen, Yucatán, Isla Holbox, Merida, Mexico

Playa Del Carmen: Ikoniske cenoter og vild natur

Når du vender tilbage fra dine øhop til Isla Holbox og Isla Mujeres, er Playa del Carmen, som ligger på fastlandet midt på Mexicos smukke Riviera Maya, en fantastisk oplevelse. Her er du omgivet af enestående natur, og det er et sandt paradis for eventyrlystne rejsende.

De ikoniske cenoter – en form for ferskvandshuller – som ligger spredt i områdets frodige jungle, er et must-see. Her kan du svømme i krystalklart vand omgivet af dramatisk kalkstensnatur og opleve en følelse af ro, som er svær at finde andre steder.

For de mere eventyrlystne byder de nærliggende skove og kyststrækninger på rig mulighed for at udforske dyreliv og skjulte oaser, hvor farvestrålende fugle og eksotiske dyr som næsebjørne og leguaner ofte kan ses.

Samtidig er mange af skovområderne præget af mayaernes historie, og gemt blandt træerne, kan du derfor være heldig at finde mindre kendte ruiner, som vidner om en tid, hvor området var beboet af denne fascinerende civilisation. Du kan med fordel finde en lokal guide, der kan udpege de spændende ting i området.

Du kan også prøve mere ekstreme aktiviteter som ziplining, hvor du svæver gennem trætoppene eller ATV-ture, der er en mere actionfyldt måde at udforske det vilde terræn på.

Når du vender tilbage til byen, venter Playa del Carmen med sin særlige charme og afslappede atmosfære. Langs den livlige Quinta Avenida finder du en blanding af kunst, kultur og lokalt håndværk, der giver et indblik i områdets autentiske sjæl. Der er også masser af barer og restauranter med liv og fest.

Endelig er der også her endeløse brede gyldne sandstrande, som strækker sig lige ved siden af byen. Det er det perfekte sted at slappe af, mens det turkise hav indbyder til både dykning og snorkling.

Cozumel, Isla Holbox, Merida, Mexico

Cozumel: Farverige koralrev og krystalklart vand

Ligesom Isla Holbox er Cozumel en ø, og den ligger lige ud for Playa del Carmen på halvøen Yucatán. Færgeturen tager cirka 40 minutter og giver dig en fantastisk udsigt over det turkise Caribiske Hav undervejs. Det er oplagt med en dagsrejse til Cozumel, fordi øen tilbyder et helt unikt undervandsliv.

Cozumel er nemlig et sandt undervandsparadis, der lokker dykkere og folk, der elsker at snorkle fra hele verden til med sine farverige koralrev og krystalklare vand. Ved øen ligger revet Palancar, som er et af verdens mest berømte dykkerspots.

Her skaber spektakulære undervandsgrotter, svajende koraller og et væld af tropiske fisk en magisk undervandsverden. Hvis du foretrækker snorkling, er Columbia-revet et must. Her gør lavtliggende koraller og rolige strømme det let at udforske havets skatte for alle aldre.

Cozumel tilbyder mange flere oplevelser end dem, du kan se under vandet. På land kan du for eksempel besøge ruinerne ved San Gervasio, der er en vigtig maya-helligdom. Midt i øens frodige natur står ruinerne som et vidnesbyrd om en svunden tid og giver et fascinerende indblik i mayaernes historie.

Øen har en rolig og afslappet atmosfære, der indbyder til cykelture langs de snoede veje, hvor du kan opleve Cozumels uberørte strande og grønne landskaber.

De endeløse strande indbyder til samme ro som på Isla Holbox, og du er omkranset af palmer og turkisblåt hav, som er perfekt til afslapning eller en stille gåtur ved solnedgang, når himlen males i varme nuancer.

Tulum

Tulum: Storslåede maya-ruiner og uendelige strande

Tulum er drømmedestinationen for dig, der søger en perfekt kombination af historie, natur og en afslappet boheme-stemning. Her rejser mayaernes storslåede ruiner sig dramatisk på en klippe med udsigt over det turkisblå hav – et syn så smukt, at det kunne være taget direkte fra et postkort.

Ruinerne, som engang var en vigtig havneby, fortæller historier om mayaernes maritime handel og avancerede astronomiske forståelse.

Efter at have udforsket de historiske vidundere venter områdets cenoter på dig – især den ikoniske Gran Cenote, hvor det klare ferske vand og de mystiske underjordiske huler skaber en næsten magisk oplevelse. Tulums naturlige skønhed er overvældende, og en svømmetur her er som at træde ind i en anden verden.

Byens centrum er lige så unikt som dens omgivelser. Tulums gader emmer af kreativ energi og er fyldt med kunstneriske butikker, små gallerier og afslappede caféer. Selvom den moderne bohemestil dominerer, kan du stadig finde autentiske smagsoplevelser som en hyldest til regionens kulinariske rødder.

Når mørket falder på, forvandles Tulum til en levende fest under stjernerne. Strandfesterne, hvor lyden af bølger blander sig med rytmisk musik, skaber en atmosfære, som føles næsten magisk. Tulum er mere end bare et sted – det er en følelse, en drøm, du ikke vil vågne op fra.

Valladolid: Kultur, historie og fantastiske cenoter

Valladolid er en charmerende by på Yucatán-halvøens fastland omtrent midtvejs mellem Mérida og Playa del Carmen. Byen ligger tæt på den verdensberømte maya-ruin Chichén Itzá og er omgivet af frodig jungle og imponerende cenoter. Dette gør den til et strategisk stop for dig, der vil opleve fantastisk natur og kultur.

Valladolid føles som et skridt tilbage i tiden med sine pastelfarvede huse, brolagte gader og en rolig atmosfære, der indbyder til fordybelse. Byens centrum domineres af den storslåede Catedral de San Servacio, som står som et imponerende symbol på Valladolids spanske arv og historie.

Den magiske Cenote Zací ligger midt i byen omgivet af frodig vegetation og dramatiske kalkstensformationer og tilbyder en forfriskende pause i smukke omgivelser. Lidt uden for byen kan du finde endnu flere cenoter, som afslører det unikke samspil mellem naturens kræfter og regionens geologi.

Hvis du elsker at opleve den lokale kultur, når du rejser, skal du besøge Casa de los Venados. Det er et hus, der rummer en enestående samling af mexicansk folkekunst, som giver et fascinerende indblik i Mexicos kreative traditioner og mangfoldige kultur.

Byen byder også på farverige festivaler som La Fiesta de San Bernardino, hvor mayaernes og Spaniens kulturarv fejres gennem dans, musik og kunsthåndværk.

Selvom Valladolid ikke ligger ved kysten og derfor ikke har strande, er de populære stranddestinationer som Tulum og Playa del Carmen inden for to timers kørsel. Det gør det nemt at kombinere byens koloniale charme med afslappende strandoplevelser eller med at sejle ud til Isla Holbox og nyde ø-livet.

Chichen Itza

Chichén Itzá: UNESCO- verdensarv og maya-historie

Chichén Itzá er en af verdens mest fascinerende arkæologiske destinationer og ligger inde midt på Yucatán-halvøen, cirka to timers kørsel fra både Mérida og Playa del Carmen. Som UNESCO-verdensarvssted er det et vidnesbyrd om mayaernes genialitet og deres avancerede forståelse af astronomi og arkitektur.

Den ikoniske pyramide El Castillo, også kendt som Kukulkán-pyramiden, er et absolut højdepunkt. Ved jævndøgn skaber lys og skygger illusionen af en slange, der bevæger sig ned ad pyramidens trappe – en magisk oplevelse, der gør fortiden levende.

Når du udforsker komplekset, kan du gå til Cenote Sagrado, en stor hellig kilde, der spillede en central rolle i mayaernes ceremonielle liv. Her ofrede de både genstande og mennesker til guderne, hvilket vidner om stedets spirituelle betydning.

Du kan også besøge den store boldbane, hvor mayaernes rituelle boldspil fandt sted – en aktivitet, der både fungerede som en sport og en religiøs ceremoni.

En guidet tur afslører Chichén Itzás mange lag af historie fra astronomi til politiske ritualer, og guiden giver en dybere forståelse af denne komplekse civilisation. Da Chichén Itzá ligger midt på halvøen, er det nemt at kombinere dit besøg her med andre nærliggende oplevelser som cenoter eller koloniale byer som Valladolid.

Et besøg ved Chichén Itzá er ikke bare en rejse gennem tiden, men en inspirerende mulighed for at fordybe dig i en kultur, der stadig formår at fascinere verden.

Mérida: Spektakulære flamingoer på pink sand på Yucatán

Mérida, også kaldet Den Hvide By, er kendt som det kulturelle og historiske centrum på Yucatán-halvøen, hvor kolonial arkitektur, frodig natur og en levende atmosfære skaber en unik oplevelse.

Byen Mérida ligger i den nordvestlige del af Yucatán-halvøen og er omgivet af fascinerende natur, fra imponerende cenoter til de flamingofyldte vådområder ved Celestún.

En tur langs Paseo de Montejo, der er den mest ikoniske boulevard i Mérida, tager dig gennem historien, hvor storslåede palæer fra attenhundredetallet står som vidnesbyrd om en tidligere rigdom i Mérida, som blev skabt af handlen med plantefibren sisal. Gaden er også hjemsted for kunstgallerier og små grønne oaser, hvor du kan slappe af i skyggen af palmer.

I hjertet af Mérida ligger Plaza Grande, en livlig plads omgivet af historiske bygninger som Méridas katedral og Casa de Montejo. Her kan du opleve den traditionelle dans ‘jarana’, hvor farverige kostumer og energisk musik bringer byens kultur til live.

Mérida har en beliggenhed, der gør det nemt at udforske nærliggende naturperler. De mange cenoter i området tilbyder en forfriskende svømmetur i krystalklart vand omgivet af dramatisk kalkstensnatur. Lidt længere væk finder du biosfærereservatet Celestún.

Her kan du opleve tusindvis af flamingoer, som skaber et spektakulært syn i det lavvandede rosa-hvide landskab. Det er virkelig en fed oplevelse for både voksne og børn, fordi flamingoen er en helt særlig fugl, og fordi det hele flyder sammen i pink pastelfarver.

Mérida er også indgangen til mayaernes verden med nem adgang til Chichén Itzá, Uxmal og Kabah, hvor imponerende ruiner giver indblik i denne fascinerende civilisation.

Om aftenen vågner Mérida op med et væld af kulturelle aktiviteter. Byens gader fyldes med levende musik, teaterforestillinger og lysprojektioner, som forvandler de koloniale bygninger til kunstværker.

Naturen, kulturen og byens varme atmosfære gør Mérida til et sted, hvor du kan finde en perfekt balance mellem ro, historie og eventyr. Det er en by, der inviterer dig til at fordybe dig i Yucatáns sjæl og tage hjem med minder, der varer ved.

Mahahual, Merida, Isla Holbox, Mexico

Costa Maya: Havskildpadder og bæredygtig turisme

Costa Maya er en skjult perle langs Mexicos caribiske kyst, hvor uberørte strande, frodig natur og en rig kulturarv mødes. Regionen strækker sig syd for Riviera Maya og byder på en roligere, mere autentisk atmosfære langt fra de travle turistområder.

Her finder du små fiskerlandsbyer som Mahahual, hvor palmefyldte strande og krystalklart vand skaber en perfekt ramme for afslapning og eventyr. Mahahual er især populær blandt folk, der kan lide at snorkle og dykke. De bliver tiltrukket af det nærliggende Mesoamerikanske Barriere-rev, som er verdens næststørste koralrev – efter Great Barrier Reef i Australien – og som bugner af farverigt marineliv.

Costa Maya er også en port til mayaernes historie. Besøg Kohunlich-ruinerne, der ligger gemt i junglen og er kendt for deres store masker udskåret med præcise detaljer. De giver et fascinerende indblik i mayaernes tro, og disse arkæologiske vidundere er omgivet af natur, som næsten skaber en meditativ stemning.

Ligesom området omkring Mérida er denne region kendt for sine miljøbevidste initiativer. Mange steder kan du deltage i projekter, der fokuserer på beskyttelse af havskildpadder og genoprettelse af koralrevene, hvilket giver en meningsfuld dimension til dit besøg.

I Costa Maya på den sydøstlige del af halvøen Yucatán går naturens skønhed, kulturens dybde og bæredygtig turisme op i en højere enhed, og du kan finde både ro og inspiration.

Yucatán, Merida, Mexico

Pak din kuffert og kom afsted til Yucatán

At bevæge sig rundt på den mexicanske halvø Yucatán er som at træde ind i en levende mosaik af historie, kultur og natur. Hvert sted fra Cancúns glitrende strande til den koloniale charme i byen Mérida bidrager med sin unikke karakter til et større billede af Mexicos rige arv.

Mayaernes mysterier afsløres langsomt ved ruinerne i Chichén Itzá og Tulum, hvor arkitektur og astronomi smelter sammen i storslåede monumenter. De skjulte perler som cenoterne tilbyder en forfriskende pause, og deres krystalklare vand er en påmindelse om naturens underværker.

Øerne Isla Holbox og Cozumel lokker med uberørte strande og et havliv, der glitrer i alle regnbuens farver. Byer som Valladolid, Mérida og Playa del Carmen viser, hvordan gamle traditioner og moderne liv kan eksistere side om side i harmonisk samklang.

Costa Mayas uberørte kyster og kulturelle skatte forener naturens vidundere med mayaernes fascinerende arv. Her mødes ro og eventyr i en harmoni, der berører sjælen og vækker rejselysten.

Og den pink strand? Det er en fuldstændig surrealistisk og samtidig magisk oplevelse, som kan findes flere steder i verden. Den mest berømte findes på Yucatán-halvøen og hedder Las Coloradas. Faktisk er det en saltproduktion med højt saltindhold i vandet, som giver stranden den seje pink farve, men det er en vild oplevelse.

Så uanset hvad du drømmer om af vilde og fantastiske ferieoplevelser, kan du få det hele indfriet på halvøen Yucatán i Mexico, som efterlader varige rejseminder i hjertet på store og små.

De ti bedste oplevelser på halvøen Yucatán i Mexico

  • Cancún: Vidunderlige strande og festligt natteliv
  • Isla Holbox: Bilfrit ø-paradis
  • Isla Mujeres: Frem med snorkeludstyr og badetøj
  • Playa Del Carmen: Ikoniske cenoter og vild natur
  • Cozumel: Farverige koralrev og krystalklart vand
  • Tulum: Storslåede maya-ruiner og uendelige strande
  • Valladolid: Kultur, historie og fantastiske cenoter
  • Chitzén Itzá: UNESCO-verdensarv og maya-historie
  • Mérida: Spektakulære flamingoer på pink sand
  • Costa Maya: Havskildpadder og bæredygtig turisme


Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Karen Bender

Karen elsker at rejse og skrive og kombinerer disse to passioner, så ofte det er muligt.

Hjertet er for evigt tabt til Italien og den smukke hovedstad, Rom, hvor Karen engang har boet og altid har lyst til at vende tilbage til.

Udover Italien er Canada på listen over fedeste rejseoplevelser, mens de franske havnebyer langs Normandiets kyst altid er en køretur værd.

Når Karen ikke lige rejser eller skriver, bruger hun tid på sit studie som journalist, sit store hus med en gammel have og ægtefællen og de fire børn, som altid kan lokkes med ud i verden på opdagelse efter ukendt land.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.