RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Italien » Hoteller i Norditalien: 8 fantastiske hoteller fra Venedig til Cinque Terre
Italien

Hoteller i Norditalien: 8 fantastiske hoteller fra Venedig til Cinque Terre

Cinque Terre
Her er vores bud på 8 lækre hoteller i smukke Norditalien.
salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser banner, scladming dachstein

Hoteller i Norditalien: 8 fantastiske hoteller fra Venedig til Milano og Cinque Terre er skrevet af Karen Bender.

Venedig, hoteller i Norditalien, Milano

Skønne hoteller i Norditalien

Velkommen til Norditalien, hvor en ferie betyder at trække vejret dybt og langsomt under den bløde sol og nyde naturens ro. Her mellem Cinque Terres farverige kystbyer, de mondæne gader i Portofino og de livlige pladser i regionens store byer, finder man nemt det perfekte sted at slippe hverdagens stress.

Norditalien byder på smuk natur og store kulturoplevelser, og uanset om du vandrer gennem gamle vinmarker, slentrer langs kyststier, eller udforsker den historiske bymidte i en gammel middelalderby, er denne del af Italien en sand invitation til at slappe af og lade op.

Gør dig klar til at nyde livet i et langsommere tempo, hvor hvert øjeblik er en mulighed for at skabe minder, der varer ved og hvor de smukke gamle gader i Venedig indbyder til helt særlige byture.

Vi har udvalgt de otte bedste og mest luksuriøse hoteller i Norditalien, som vi på redaktionen synes lever op til det, man ønsker sig som gæst af både nydelse, forkælelse, afslapning, opladning og barliv – så du skal bare læse med og udvælge dit næste drømmemål fra listen over hoteller i Norditalien – god fornøjelse.

Her er 8 skønne hoteller i Norditalien

  • Hotel Palazzo Vannoni
  • Hotel Palazzo Vannoni
  • Hotel Palazzo Vannoni
  • Hotel Palazzo Vannoni
  • Hotel Palazzo Vannoni

Hotel Palazzo Vannoni ved Cinque Terre

Cinque Terre er den smukke kyststrækning, der strækker sig langs vandet på vestkysten og er kendt for sine farverige huse langs klippeskrænter. Lige ved skønne Cinque Terre ligger byen Levanto, og her skal du opleve det første hotel, Hotel Palazzo Vannoni, som er en sand perle af elegance og historie.

Dette pragtfulde hotel er indrettet i et autentisk palads fra det 17. århundrede og er derefter renoveret i 2017, hvor fokus har været på at bevare dets historiske sjæl samtidig med, at der er tilføjet moderne luksus og moderne bekvemmeligheder.

Hotellets helt særlige kendetegn er, at det kun rummer 11 værelser, og at alle værelser byder på originale loftsfresker, som skaber en helt særlig oplevelse af italiensk historie.

Desuden er alle værelser udstyret med aircondition, en velassorteret minibar, satellit-tv og gratis wi-fi. Det er værd at bemærke, at hotellet ligger på først etage i en smuk gammel bygning, der i øjeblikket ikke har en elevator.

Et særligt kendetegn ved dette unikke hotel er den overdådige morgenmadsbuffet, der serverer lokale delikatesser og friske produkter, så du er klar til at udforske de maleriske omgivelser i Cinque Terre.

Hvis du ankommer i din egen bil, vil du opdage, at både privat parkering og en ladestation til elbiler venter på hotellet, og dermed kan du bare slappe af og nyde livet.

Personalet på Hotel Palazzo Vannoni er dedikeret til at skabe et uforglemmeligt ophold for hver eneste gæst med en personlig og opmærksom service, der sikrer, at alle behov bliver mødt med et smil.

Samtidig står personalet klar til at hjælpe med planlægningen af skræddersyede udflugter til de smukke byer, der er drysset ud over de dramatiske klippesider i Cinque Terre. Personalet deler også glædeligt ud af insider-tips til området og kan også hjælpe med at planlægge en bådtur.

Hotellet ligger meget centralt i Levanto og gør det dermed til en perfekt base for dem, der drømmer om at gå på opdagelse i byens livlige atmosfære og finde alle de nærliggende skønne strande.

Arkitekturen, de smukke lofter, den historiske stemning og den fantastiske morgenbuffet er fremragende årsager til at vælge dette hotel, og det er med til at skabe en unik ramme for dit ophold.

For når du bor på Hotel Palazzo Vannoni er det ikke blot en overnatning – det er en oplevelse indhyllet i historiens vingesus, moderne komfort og den autentiske italienske gæstfrihed.

Hotel: Hotel Palazzo Vannoni
Anmeldelser: Hotel Palazzo Vannoni har 4.9 / 5 i anmeldelser på Google.
Adresse: Via Guglielmo Marconi, 4, 19015 Levanto SP, Italien
Faciliteter: Privat parkering, privat strand, fremragende morgenmad, gratis wi-fi

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på det populære hotel lige her

Book her knap
salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
Milano, hoteller i Norditalien

Hotel Milano & Spa i Verona

Inden vi kommer til Venedig, skal du læse om Hotel Milano & Spa, som fremstår som et sofistikeret tilflugtssted midt i Veronas pulserende hjerte og som ligger kun få skridt fra den ikoniske Verona Arena.

Dette moderne hotel tilbyder både værelser og lejligheder, hvor hvor detalje er nøje udvalgt for at forkæle og imponere gæsterne, som nyder godt af den meget centrale placering.

Med alt fra luksuriøse deluxe-værelser og suiter med bløde Simmons-madrasser til badeværelserne beriget med kromoterapi inviterer Hotel Milano & Spa til en sanselig oplevelse, som inviterer gæster til at slappe af i ren velvære.

Hotellets spa er en oase af ro, komplet med finsk sauna, dampbad og en jacuzzi på tagterrassen, hvorfra du kan nyde en storslået panoramisk udsigt over Veronas historiske skyline.

Hver morgen kan gæsterne nyde en overdådig amerikansk morgenbuffet, der sætter den perfekte tone for dagen, og gør dig klar til at opleve Verona.

Hotellet har en Sky Lounge Bar & Restaurant, som du finder på tagterrassen, og den tilbyder udsøgte måltider og cocktails serveret mod en baggrund af byens smukke udsigt, hvilket skaber en magisk atmosfære.

Hvis du ankommer i bil, er der både privat parkering og moderne ladestationer til elbiler, så du let kan udforske bylivet til fods og nyde den meget centrale placering.

Her er nem adgang til både fashionable shoppingområder og uundgåelige historiske seværdigheder som Julies balkon fra Shakespeares Romeo og Julie og middelalderborgen Castelvecchio.

Den ekstraordinære service, du får fra personalet, som døgnet rundt står klar til at gøre din rejse til Verona til den perfekte oplevelse, skal også fremhæves, når du læser om hoteller i Norditalien.

Hotel: Hotel Milano & Spa
Anmeldelser: Hotel Milano & Spa har 4.6 / 5 i anmeldelser på Google.
Adresse: Vicolo Tre Marchetti, 11, 37121 Verona, Veneto
Faciliteter: Spa og wellness, bar og lounge, døgnåben reception, privat parkering og ladestationer til elbiler.

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på det populære hotel lige her

Book her knap

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Bologna, hoteller i Norditalien, Milano

Hotel Porta San Mamolo i Bologna

Hotel Porta San Mamolo i den smukke middelalderby Bologna har vi udvalgt, fordi det er et vidunderligt familiedrevet hotel, som ligger meget centralt, og hvor morgenmaden serveres i hotellets egen have.

Den fredfyldte have, hvor man altså kan nyde en fantastisk gratis morgenmad, fremhæves altid af gæsterne som en særligt dejlig oplevelse.

Hotellet ligger i en rolig del af byen, og flere af værelserne har terrasser med udsigt over byen eller privat indgang til haven, så man kan vælge, hvad der passer bedst til ens eget behov.

Værelserne får ros for at være smukt indrettede, og af faciliteter skal især nævnes wi-fi, satellit-tv og en døgnåben loungebar, så man altid kan få stillet den værste tørst og sult.

Også her er hotellet kendt for en fremragende service og står klar 24 timer i døgnet for at hjælpe dig med at skabe nogle uforglemmelige ferieminder i Bologna.

Hotellet ligger centralt i Bologna, hvilket gør det til en ideel base for at udforske byen. Bolognas berømte historiske bymidte er kun 15-minutters gang væk, og hotellet tilbyder privat parkering på stedet, så det er naturligvis med på listen over hoteller i Norditalien, der er værd at besøge.

Hotel: Hotel Porta san Mamolo
Anmeldelser: Dette hotel har fået 4.4 / 5 i anmeldelser på Google
Adresse: Vicolo Del Falcone, 6/8, 40124 Bologna, Bologna
Faciliteter: Gratis morgenmad, selvstændig parkering og loungeområde, privat have, døgnåben reception.

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på det populære hotel her

Book her knap
Venedig, hoteller i Norditalien, Milano

Hotel Antiche Figure i Venedig

Hotel Antiche Figure er et boutiquehotel beliggende direkte ved Canal Grande lige over for togstationen i Venedig, og denne ikoniske placering gør det til en fantastisk oplevelse.

Hotellet er indrettet i en historisk bygning fra det 15. århundrede, og det kombinerer den klassisk venetianske stil med moderne komfort, så man med det samme føler sig hjemme – og samtidig hensat til en anden tid, hvor de slanke både flød afsted gennem de vuggende bølger i Venedig.

Alle værelser er smukt udsmykkede med damasker, Murano-glas og lyse træmøbler og tilbyder faciliteter som fladskærms-tv, sikkerhedsboks, direkte telefon til receptionen og de andre værelser, wi-fi og aircondition.

Hotellet har også sin egen Garden Café, som har en terrasse med udsigt over kanalen, og her kan du nyde et kop kaffe eller et køligt glas vin, mens du lader det smukke sceneri glide forbi og bare indtager den autentiske stemning i Venedig.

Personalet står til rådighed døgnet rundt og tilbyder blandt andet gratis kort over den smukke by Venedig, og hjælp til at arrangere ture og transport, så du er i gode hænder, når du kaster dig over udforskning af de gamle gader.

Hotellet er kendt for sin fremragende morgenmad, som også kan serveres på værelset, og derfor er hotellet ideelt for par, der ønsker at opleve den ægte romantiske stemning i Venedig.

Fordi hotellet ligger så centralt, er det nemt at udforske byen til fods, og med kun 20 minutter til Markuspladsen gennem byens smukke og kringlede labyrintiske gader er du klar til at gå på opdagelse i Venedig.

Hotel: Hotel Antiche Figure
Anmeldelser: Dette hotel har fået 4.8 / 5 i anmeldelser på Google
Adresse: Santa Croce 687, 30135 Venice, Veneto
Faciliteter: Formidabel beliggenhed ved Canal Grande, døgnåben reception, WIFI, terrasse, aircondition.

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på det populære hotel her

Book her knap
Milano, Hoteller i Norditalien, Venedig

Room Mate Giulia i Milano

Room Mate Giulia i Milano er et klassisk boutiquehotel, der kombinerer moderne design med en varm og indbydende atmosfære, hvor man som gæst føler sig hjemme med det samme.

Hotellet tilbyder værelser indrettet med designermøbler og moderne bekvemmeligheder såsom gratis wi-fi, minibar og fladskærms-tv, og nogle har også balkon eller tagterrasse, hvis man ønsker dette.

Hotellet ligger meget centralt i Milano, men idet alle værelser er lydtætte og har aircondition, spiller det ingen rolle.

Desuden har hotellet et fitnesscenter med sauna og forskellige wellness-faciliteter, så du kan forkæle dig selv med en god massage efter en lang vandretur rundt i den historiske bymidte.

En af de ting, som gæster fremhæver som særligt lækkert, er den kontinentale morgenbuffet, som er åben fra 7 til 12 og derfor også inviterer til lidt længere morgener på hotellet, inden man kaster sig over byen.

På morgenbuffetten skal især nævnes de veganske og vegetariske retter, da det er noget, som gæsterne også sætter stor pris på, og som hotellet sætter en ære i at have.

Hvis man ønsker at nyde en stille aften på hotellet, har det sin egen loungebar, hvor man kan slappe af med en drink og lade indtrykkene fra dagen bundfælde sig.

Dette hotel er ideelt for dem, der ønsker at udforske Milano, fordi det ligger så centralt, at der er nem adgang til både historiske seværdigheder og moderne attraktioner i byen​, og derfor er det med på listen over hoteller i Norditalien.

Hotel: Room Mate Giulia Milano
Anmeldelser: Dette hotel har fået 4.8 / 5 i anmeldelser på Google
Adresse: Via Silvio Pellico, 4, 20121 Milan, Milano
Faciliteter: Designmøbler, minibar, terrasse og balkon, loungebar, morgenmadsbuffet med både veganske og vegetariske retter

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på det populære hotel her

Book her knap
Gardasøen, Hoteller i Norditalien, Venedig, Milano

Aqualux Hotel Spa Suite & Terme ved Gardasøen

Aqualux Hotel Spa Suite & Terme i Bardolino ved Gardasøen er et helt nybygget og meget miljøvenligt hotel, der tilbyder en bred vifte af spa-faciliteter og otte forskellige swimmingpools både indendørs og udendørs, og det er med på vores liste over hoteller i Norditalien, som virkeligt er værd at besøge.

Hotellet er designet med fokus på bæredygtighed og bruger geotermisk energi og solenergi for at minimere sit miljømæssige fodaftryk, hvilket giver god mening, når man har så mange lækre pools.

Hotellets værelser er rummelige og moderne med en stil, der afspejler de naturlige omgivelser, og så er de udstyret med teknologi til energibesparelse og komfort, som for eksempel avanceret klimakontrol.

Hotellet står klar til at forkæle alle dine sanser, og wellness-afdelingen tilbyder en lang række behandlinger samtidig med, at der er saunaer, dampbade og et moderne fitnesscenter.

Desuden er der kæmpe poolområde, indrettet i både voksen- og børneafdeling, hvor der er 4 pools ude og 4 pools inde, hydro-massage og et saltvandsbassin til afslapning. Så det er bare med at nyde det.

Når du er færdig med at forkæle dig selv i pool- og spaområdet, kan du fortsætte med at forkæle smagsløgene på den lokale restaurant Italian Taste, som byder på lækre sæsonretter og en smuk drink.

Udeområderne ved dette hotel er ret magiske, og der er mange haver og parkanlæg, hvor man kan lade roen sænke sig og bare slappe af i en pause fra alle oplevelserne på hotellet og i det smukke område ved Gardasøen.

Hotellet ligger perfekt som en base, hvor du er klar til at udforske de naturskønne omgivelser ved Gardasøen, og det tilbyder forskellige aktiviteter og udflugter i området, herunder vandreture, cykling og bådture på søen.

Hotel: Aqualux Hotel Spa Suite & Terme
Anmeldelser: Dette hotel har fået 4.5 / 5 i anmeldelser på Google
Adresse: Via Europa Unita 24/B, 37011 Bardolino, Veneto
Faciliteter: Kæmpe poolområde, gratis parkering, have og parkanlæg, døgnåben reception

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på det populære hotel her

Book her knap
Portofino, Hoteller i Norditalien, Venedig, Milano

Hotel Helios i Portofino

Hotel Helios, som ligger i Santa Margherita Ligure tæt på Genova, tilbyder en luksuriøs oplevelse direkte ved havnefronten og er perfekt for dem, der både ønsker en central placering, luksus, ro og hav.

Hotellet byder på en række smukke værelser, som alle har aircondition, køleskab, skrivebord og wi-fi, og flere af dem har desuden balkon eller tagterrasse.

Desuden er der en fantastisk veranda med udsigt over havet, hvor du kan nyde udsigten og havbrisen, mens du bare lader roen falde. Her er også en hyggelig amerikansk bar, som er klar til forkæle dig med lækre drinks.

Hotellet byder på wellnessfaciliteter, som inkluderer to store havvandspools med whirlpools og opkvikkende fontæner, og så råder hotellet over et eksklusivt strandetablissement i direkte forlængelse af hotellets eget område. Det betyder perfekt afslapning direkte i vandkanten.

Gæster, der vælger at bo her, oplever et fantastisk personale, som opmærksomt står klar for at hjælpe dig med at planlægge ture ud i den fantastiske natur omkring hotellet.

Her skal især Portofino fremhæves, hvor du kan gå på opdagelse i de små hyggelige kvarterer og nyde en lokal fiskeret eller lade dig betage af de mange lækre strande.

Det smukke naturområde, Cinque Terre, som ligger lidt nede ad kysten, er også på listen over UNESCOs verdensarvssteder og er også værd at gå på vandretur i. Her vil du opleve vild klippenatur, smukke vandreruter og idylliske landsbyer, og derfor er hotellet med på listen over hoteller i Norditalien.

Hotel: Hotel Helios
Anmeldelser: Dette hotel har fået 4.0 / 5 i anmeldelser på Google
Adresse: Via Gramsci 6, 16038 Santa Margherita Ligure, Genoa
Faciliteter: Privat strandområde, wellness med pools og saltvandsbassin, værelser med balkon eller terrasse

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på det populære hotel her

Book her knap

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Hotel Victoria & iside Spa Torino Norditalien

Hotel Victoria & Iside Spa i Torino

Hotel Victoria & Iside Spa ligger perfekt på et stille fodgængerstrøg i hjertet af Torino, og repræsenterer en perfekt fusion af traditionel italiensk charme og moderne elegance.

Dette familiedrevne boutiquehotel er kendt for sin personlige service, og det byder på over 100 individuelt indrettede værelser og suiter, som alle kombinerer moderne luksus med antikke møbler og kunstneriske detaljer i en meget smuk italiensk stil.

Gæster fremhæver især den fantastiske morgenmadsterrasse, hvor man kan nyde den lækre morgenmad og ellers slappe af med en god bog eller bare nyde roen.

Her er også et luksuriøst spaområde, som tilbyder en bred vifte af behandlinger, en afslappende swimmingpool og en sauna, hvor man kan gå fra sit værelse i badetøj og morgenkåbe og så ellers nyde livet.

Du må også medbringe dit kæledyr på hotellet. Der ligger endda en lille gave klar til hunden. Det er altid en ekstra hyggelig oplevelse, hvis du foretrækker at have dit kæledyr med på ferie, at hotellet er opmærksom på det og gør klar til alles ankomst.

Hotellet ligger meget centralt placeret i Torino, og det gør det perfekt som ramme for afslapning, når du har oplevet alle de historiske og kulturelle ting, som byen har at byde på.

Hotel: Hotel Victoria & Iside Spa
Anmeldelser: Dette hotel har fået 4.4 / 5 i anmeldelser på Google
Adresse: Via Nino Costa, 4, 10123 Torino TO, Italien
Faciliteter: Indendørs pool, restaurant, wellness- og spa, privat parkering, fremragende morgenmad

Du kan se flere billeder og booke en overnatning på det populære hotel her

Book her knap

Nyd dit ophold på et af de lækreste hoteller i Norditalien

Vi håber du er blevet inspireret til din næste tur til Italien og at du har lyst til at kaste dig over skønne hoteller i Norditalien, og listen her inviterer til oplevelser i både Venedig og Milano.

Og hvad enten du foretrækker gamle middelalderbyer, hvor du kan fordybe dig i den italienske historie, er forelsket i de autentiske brolagte labyrinter i Venedig eller elsker vandreture i den rå natur omkring Cinque Terre – ja, så er alt muligt i Norditalien.

Hoteller i Norditalien, Venedig, Milano

De lækreste hoteller til din næste rejse til Norditalien


Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Karen Bender

Karen elsker at rejse og skrive og kombinerer disse to passioner, så ofte det er muligt.

Hjertet er for evigt tabt til Italien og den smukke hovedstad, Rom, hvor Karen engang har boet og altid har lyst til at vende tilbage til.

Udover Italien er Canada på listen over fedeste rejseoplevelser, mens de franske havnebyer langs Normandiets kyst altid er en køretur værd.

Når Karen ikke lige rejser eller skriver, bruger hun tid på sit studie som journalist, sit store hus med en gammel have og ægtefællen og de fire børn, som altid kan lokkes med ud i verden på opdagelse efter ukendt land.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.