RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Danmark » Caféer i København: 6 kaffebarer, du skal besøge
Danmark, 7 fede kaffebarer, kaffe og planter rejser
Danmark Sjælland og øer

Caféer i København: 6 kaffebarer, du skal besøge

København vrimler med afsindigt gode kaffeoplevelser, som du endelig ikke må snyde dig selv for. Her er redaktionens 6 favorit specialkaffesteder.
blank

Caféer i København: 6 kaffebarer, du skal besøge er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs

Danmark København Nyhavn Rejser

Hvor finder du de bedste kaffebarer i København?

København er i den grad blevet en kaffeby. Der er caféer og kaffebarer i næsten enhver gade i byen, og københavnerne har en tilsyneladende en uslukkelig kaffetørst. Selv pladebutikker, skohandlere og boghandler åbner et kaffehjørne i butikken for at få københavnerne – og turisterne for den sags skyld – indenfor.

Udbuddet er enormt, og det er umuligt at kende alle kaffebarer i byen. Derfor får du her dem, som du i hvert fald skal starte med. De seks bedste.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Danmar, 7 fede kaffesteder, kaffe gradient rejser

The Coffee Collective

Den originale The Coffee Collective var med til at starte specialkaffebølgen i Danmark og er der, hvor den nuværende danmarksmester i baristakunst holder til. Ham kan du være heldig at støde på i deres kaffebar i Torvehallerne, hvor han brygger kaffe til besøgende. Aflægger du stedet et visit om sommeren, så anbefaler vi at prøve deres hjemmelavede kaffesoftice, der smager så fuglene synger. 

Ud over i Torvehallerne, finder du The Coffee Collective flere steder rundt omkring i København. Her på redaktionen er vores personlige favorit kaffebaren i Kristen Bernikowsgade. Her er den gamle Bernikows Vinstue, der var det første sted i Danmark til at skænke fadøl, blevet omdannet til en moderne kaffebar med stor respekt for stedets historie.

I de gamle lokaler serverer de dygtige baristaer eksempelvis kaffeøl, kaffekombucha og kold kaffe fra fustage samt hele Coffee Collectives sortiment af varme drikke og den lækre kaffesoftice i sommermånederne. Er du på jagt efter et roligt åndehul i centrum, der oser af hygge, så er det Coffee Collective Bernikow, du skal besøge. 

Du finder også Coffee Collective på Nørrebro – Jægersborggade og Sankt Hans Torv – Telefonkiosken på Nørreport Station og på Godthåbsvej på Frederiksberg, hvor der dømt New Yorker stemning og frit udsyn til risteriet. De er bestemt alle er et besøg værd.

Se månedens bedste rejsetilbud her

Danmark, 7 fede kaffebarer, filterkaffe, rejser

Prolog

Prolog er startet af Sebastian Quistorff og tidligere danmarksmester i baristakunst Jonas Gehl. Her finder du efter vores mening byens mest unikt smagende kaffe såvel som klassiske espressoristninger. Så her er både noget for puristen og den eventyrlystne kaffedrikker. Vi anbefaler at prøve deres anaerobisk fermenterede kaffe, hvis du er på jagt efter en smagsoplevelse, du ikke finder på enhver kaffebar.

Prolog ligger i Kødbyen, som huser et hav af lækre madsteder i de gamle industribygninger. Især om sommeren er der masser af liv, og områdets unikke stemning kan opleves for fuld udblæsning, når Københavnerne stimler sammen for at nyde brunch, italiensk pizza, fedtet burger og selvfølgelig Prologs formidable kaffe. 

Her er et godt tilbud på hotel på Vesterbro – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Banner - Backpack - 1024
Danmark, 7 fede kaffebarer, pour over kaffe rejser

Roast Coffee

Med en kaffebar på Islands Brygge og en i Studiestræde i København K er mikroristeriet Roast Coffee godt på vej til at tage sin bid af kaffeelskernes hjerter. Roast er startet af kaffeentusiast Andreas Astrup, der ønskede at følge passionen for de brune bønner.

På Islands Brygge kan du opleve den store ristemølle i fuld sving og deltage i ugentlige kaffesmagninger, hvor baristaer lærer dig at spotte kaffens mange interessante smagsnuancer. 

Hele menuen kan varmt anbefales, og ikke mindst deres iskaffe lavet på koldbrygget kaffe med hjemmelavet vaniljesirup har vundet en særlig plads i vores hjerter her på redaktionen. Hvis du er nysgerrig efter at smage en bestemt slags af deres bønner, så spørg blot i baren. De venlige baristaer imødekommer gerne særlige ønsker. 

Her er et godt tilbud på et hotel i København

Danmark, 7 fede kaffebarer, kaffe, flat white rejser

Alice Cph

Selv om Alice egentlig er startet som en isbar, så er der lige så mange, der besøger stedet pga deres kaffe. Lækre bønner fra svenske Koppi Roasters tilberedes med omhu og serveres i nyrenoverede lokaler på starten af Amager, hvor du også kan nyde lækkert bagværk, delikatesser fra lokale producenter og selvfølgelig Alices formidable is.

Prøv en kombo af deres cappucino og en kugle pistaciesorbet. Det kommer du ikke til at fortryde. 

Find din overnatning i København her

Danmark, 7 fede kaffesteder, kaffe top view rejser

Democratic Coffee

På Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade ligger Democratic Coffee, og vi tør næsten godt garantere, at du du ikke kommer til at få bedre kaffe på et bibliotek end her. Her slynger de dygtige baristaer kaffe lavet på hjemmeristede bønner over disken, og håndværket er i top. Vores personlige favorit er deres cappuccino, som altid sidder lige i skabet. Som en bonus serverer Democratic også hjemmelavede croissanter, der er blevet kåret som byens bedste. 

Tag plads ved vinduet og kig på de forbipasserende mens du nyder din kaffe, eller find et bord ved Hovedbibliotekets indgang blandt studerende og freelancere, der hyppigt gæster stedet. Der kan være travlt i weekenden, så kom gerne i hverdagen, eller snup din kaffe og croissant med videre på opdagelse rundt i byen.

Du kan også finde Democratic Coffee på Københavns Museum.

Her er et godt flytilbud fra Aalborg til København – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

blank

Andersen & Maillard

Et stenkast fra Assistens Kirkegaard i hjertet af Nørrebro ligger det kombinerede kafferisteri og bageri Andersen & Maillard. Som du måske har regnet ud, så byder stedet på lige dele fantastisk egenimporteret og hjemmeristet kaffe og imponerende bagværk, som den prisvindende dessertkok Milton Abel står bag. Alt sammen bliver serveret i smukke rammer, der gør, at man får lyst til at blive hængende hele dagen. 

Vi anbefaler at prøve deres version af Kouign-amann, der er en form for videreudvikling af en croissant med salt og sukker i hvert lagt. Den smager hamrende godt, og det gør kaffen selvfølgelig også. 

Her er et godt flytilbud fra Billund til København – tryk på “se tilbud” for den endelige pris

Danmark, 7 fede kaffebarer, kaffe portafilter rejser

Kaffeoplevelser ud over det sædvanlige

Fælles for alle disse kaffebarer er en kæmpe stolthed og passion for kaffens håndværk, så du går bestemt ikke galt i byen, hvis du besøger en af disse seks kaffebarer. Og er du nysgerrig efter at vide lidt mere om kaffe på dit besøg, så bare spørg baristaerne. Vores erfaring fortæller os, at de hellere end gerne deler ud af deres enorme viden omkring kaffedrikke, bønner, smagsnuancer og alt, hvad der ellers skal til for at sikre, at du får den allerbedste kaffeoplevelse muligt i København. 

God tur på Københavnsk kaffejagt!

Klik her for at læse vores byguide til København

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

blank

Om rejseskribenten

Redaktionen, RejsRejsRejs

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Instagram

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Translate »