Lande i Oceanien: Her er alle de Stillehavslande du kan rejse til er skrevet af Redaktionen

Lande i Oceanien: Stillehavet er klart et besøg værd
Hvorfor skal du besøge de mange lande i Oceanien?Oceanien ligger bogstaveligt talt oceaner af kilometer væk. Kontinentet finder du nemlig helt ovre på den anden side af kloden, og det er nok noget af det længste, du kan komme fra Danmark. Men på trods af dette, er der stadig utallige grunde til, at du burde springe på flyveren og besøge dette fantastiske blå kontinent.
Herude i Stillehavet finder du nemlig alt fra gyldne sandstrande og det azurblå hav, der omkranser ø-gruppen Fiji til frodig jungle på Samoa. Her vil du opleve, hvordan vindens rislen i palmebladene luller dig i søvn om aftenen. Australiens kyster giver dig masser af muligheder for at afprøve dine ‘surfer-skills’, og i Sydney kan du opleve det imponerende operahus, der troner op midt i byens skyline.
Smag på den lækre kaffe i en af Melbournes utallige coffee shops, eller tag på opdagelse i Australiens nordlige tropiske region. Her vokser verdens ældste regnskov, Daintree, som i godt 130 millioner år har indhyllet landskabet i et mørkegrønt tæppe.
Er du mere til road trip, gletsjere, hvalsafari og fuldstændig betagende bjerglandskaber? Så er New Zealand stensikkert et besøg værd. Er du filminteresseret, ved du nok allerede, at landet for alvor kom på verdenskortet, da det lagde lokation til en af de største filmtrilogier – nemlig Ringenes Herre. Du kan stadig opleve levn fra historien såsom filmsettet Hobbiton nær byen Matamata, genkende Fiorland Nationalpark som lægger baggrund til Fangorn Forest og hike omkring Mount Cook som ‘spiller’ det Ensomme Bjerg.
De mange lande i Oceanien har utrolig meget at byde på, om så du er til koldt eller varmt klima, action eller afslapning, natur eller storby.
Vi har derfor samlet en liste over Stillehavets lande og deres hovedstæder, og følger du de forskellige links er der masser af inspiration til din næste rejse til kontinentet på den anden side af kloden – Oceanien!
Lande i Oceanien og deres hovedstæder
Her er oversigten over alle de mange lande i Oceanien:
- Australien – Hovedstaden i landet er Canberra
- Fiji – Hovedstaden i landet er Suva
- Kiribati – Hovedstaden i landet er South Tarawa
- Marshalløerne – Hovedstaden i landet er Majuro
- Mikronesien – Hovedstaden i landet er Palikir
- Nauru – Hovedstaden i landet er Yaren (de facto hovedstad)
- New Zealand – Hovedstaden i landet er Wellington
- Palau – Hovedstaden i landet er Ngerulmud
- Papua Ny Guinea – Hovedstaden i landet er Port Moresby
- Samoa – Hovedstaden i landet er Apia
- Salomonøerne – Hovedstaden i landet er Honiara
- Tonga – Hovedstaden i landet er Nuku’alofa
- Tuvalu – Hovedstaden i landet er Funafuti
- Vanuatu – Hovedstaden i landet er Port Vila

Oceaniens territorier
Selvom vi har været alle de mange lande i Oceanien igennem, så er der alligevel flere nævneværdige områder i denne del af verden – nemlig territorierne. Dette er områder, som ikke er selvstændige, men hører under andre lande eller stater.
Nogle nævneværdige territorier er blandt andet vulkanøen Hawaii og tropiske Guam. På trods af beliggenheden langt ude i Stillehavet, tilhører de USA.
Det nævneværdige gør sig også gældende for Galapagos-øerne, hvis unikke dyreliv tiltrak mange opdagelsesrejsende som Charles Darwin, som gennem sine observationer og skarpe sind udviklede evolutionsteorien om arternes udvikling. Det er det selv samme vilde landskab og unikke dyreliv du stadig kan opleve i det ecuadorianske ørige den dag i dag. Dette er blot få af de mange spændende lande i Oceanien.
Fransk Polynesien har nok nogle af verdens smukkeste sandstrande, og de eksotiske ønavne som Bora Bora, Marquesas og Tahiti vækker måske genkendelse hos mange. Som det fremgår af navnet, hører dette territorie under Frankrig. Det var i Fransk Polynesien, at den berømte franske maler Paul Gauguin malede mange af sine berømte motiver.
Det var også her, den verdenskendte Kontiki-ekspedition endte sine dage, da flåden sejlede på et ødelæggende koralrev og skyllede den udmattede besætning i land.
Måske du også har hørt om Mytteriet på Bounty? Godt nok fandt det ikke sted i Fransk Polynesien, men nærmere de engelske Pitcairn-øer, der ligger i yderkanten af området. Det var her mytteristerne gik i land, brændte skibet og slog sig ned blandt de lokale. Mange af deres efterkommere lever stadig på øen.
Hvis du kigger omkring 4200 km øst for Tahiti, finder du en af verdens mest isolerede øer, Påskeøen, der også hedder Rapa Nui på lokalsproget. Den chilenske ø er bedst kendt for de flere hundrede år gamle stenstatuer, ‘moai’, der kan ses langs kysten over hele øen.
Som du nok kan fornemme, har denne enorme blå verdensdel enormt meget at byde på. Derfor har vi lavet en liste over nogle udvalgte territorier på kontinentet, som er værd at undersøge nærmere. De er nemlig mindst lige så spændende at udforske som de mange lande i Oceanien.
Udvalgte territorier i Oceanien
Følg de nedenstående links, og bliv klogere på de forskellige territorier her:
- Hawaii – Hovedstaden er Honolulu
- Amerikansk Samoa – Hovedstaden er Pago Pago
- Cook-øerne – Hovedstaden er Avarua
- Fransk Polynesien – Hovedstaden er Papeete
- Guam – Hovestaden er Hagåtña
- Wallis og Futuna – Hovedstaden er Mata-Utu
- Påskeøen – Hovedstaden er Hanga Roa
- Pitcairn – Hovedstaden er Adamstown
- Ny Kaledonien – Hovedstaden er Noumea
- Midway – Eneste by ligger på Sand Island
Der er flere end du nævnte, og du kan finde den samlede liste over territorier i Oceanien her. Skynd dig afsted til de mange territorier og lande i Oceanien.

Stillehavet byder på nogle af verdens smukkeste steder
Skynd dig at pakke din rygsæk, og gør dig klar til at opleve eventyret på dette fantastiske blå kontinent – også selvom det ligger på den anden side af jorden. Det vil du næppe glemme!
Gå på opdagelse i vores artikler og rejsetilbud, og lad dig inspirere til din næste tur – om så du ønsker at udforske de mange lande i Oceanien til lands, til vands eller fra luften.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du altid få gode tips i vores rejsefællesskab eller i vores facebookgruppe for alle rejseglade.
God rejse til de mange eksotiske lande i Oceanien.
Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere
7: Barcelona i Spanien
6: New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:





















Tilføj kommentar