RejsRejsRejs » Rejsemål » Nordamerika » Canada » Canada – 5 fede steder i det kolossale land
Canada

Canada – 5 fede steder i det kolossale land

Canada Moraine Lake Rejser
Planlægger du en rejse til Canada? Canada er kolossalt stort, og det kan være svært at vælge, hvad man skal se, når man er der. Sascha har fundet 5 steder, du i hvert fald skal opleve.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Canada – 5 fede steder i det kolossale land er skrevet af Sascha Meineche

Canada - kort

Derfor bør du rejse til Canada

Som det allerførste vil jeg lige slå fast, at det er usandsynligt svært kun at vælge fem højdepunkter i Canada. Omtrent ligeså svært som det er at holde sig fra cola, click-mix og cheeseburgere, hvis du er på kur. Eller ligeså svært som det er at begrænse sig i en buffet; noget nær umuligt. Canada er formidabel, vanvittig og fuldstændig fantastisk.

Jeg er, hvis andre skal beskrive mig, en lille smule skizofren når jeg rejser. Det har jeg i hvert fald hørt for en del gange. For ligeså højt jeg elsker mit ‘storby-Carrie-Bradshaw-agtige’ liv i Sex and the City – som jeg selv føler, jeg er en del af, så elsker jeg naturen.

Måske elsker jeg endda naturen og den slags rejser en anelse højere, end jeg elsker New York, storbyferierne og min ‘Sex and the City-følelse’. Men den del er jeg stadig i dialog med mig selv om, så det må forblive en måske’er for nu.

Derfor kaster jeg også fuldkommen vanvittig meget kærlighed efter Canada. Der er så ustyrligt mange grunde til, at du bør rejse til Canada, at vi ikke kan nå at gennemgå dem i dette årti. Jeg vil alligevel forsøge at fremhæve et par stykker. Jeg er sikker på, at de er nok til, at du ved, hvor din næste tur skal gå hen.

Vancouver skyline

1. Vancouver

Jeg var ved første sekund vild med Vancouver. Og det til trods for, at vi opholdt os der i fire dage som bagageløse, fordi vores kufferter var blevet sendt til Toronto i stedet – men de skulle jo også opleve lidt skæg på turen… Jeg synes, der er en vanvittig god vibe i Vancouver, som jeg ikke helt har fundet i andre byer. Det er en stor by – men alligevel ikke en storby.

Vancouver er omringet af vild natur, og du skal ikke bevæge dig langt udenfor, før du når en af verdens længste hængebroer. Lige akkurat den del var jeg ikke synderligt pjattet med, men jeg gjorde det selvfølgelig: både se og gå på den – og selvfølgelig også lige rykke mine grænser engang imellem.

Vancouver er fantastisk, fordi du både har en af de hyggeligste byer, jeg nogensinde har besøgt og natur lige rundt om hjørnet med mulighed for at cykle rundt – min søster og jeg kom på en tandemcykel, og det var en succes. Du kan også tage på stranden, spise fantastisk og møde helt igennem imødekommende mennesker.

Vancouver i Canada er op til flere gange er blevet kåret til verdens bedste by at bo i. Du kan med fordel tage over til Vancouver Island, som klart også er et besøg værd. Her kan du nemlig komme på hvalsafari, hvor vi var så heldige at se en kæmpe flok spækhuggere og en pukkelhval.

Banner rejsekonkurrence
Whistler

2. Whistler, British Columbia

Whistler er en lille skisportsby nord for Vancouver, hvor du med det samme kan mærke en helt bestemt og speciel vibe. Du er ikke i tvivl om, at det er et sted for snegale mennesker om vinteren. Det er dog bestemt også et besøg værd om sommeren.

En hyggelig lille by, der selvfølgelig igen er omkranset af natur som nærmest alt andet i det vestlige Canada. I 2010 var byen sammen med Vancouver vært for vinter-OL, og du kan prøve nogle af de discipliner, der bliver dystet i til OL – og selvfølgelig se, hvor mange af dem blev afholdt. Du kan prøve kræfter med skiskydning og se, om det er en kvalifikation til næste vinter OL værdig.

Hvis du ikke er lige så bange af dig rent højdemæssigt, som jeg indimellem er, så skal du tage kabelbanen mellem Whistler og Blackcomb, der strækker sig over 4,5 km., hvor hele 3 km. er frithængende. Jeps, det eneste, der holder dig oppe, er et kabel. Men turen er suveræn, og hvis du er heldig nok, kan du se grizzlybjørne i skovene under dig.

Whistler er en lille oase med ikke særlig mange indbyggere, og turen hertil fra Vancouver er sindssygt flot. Men det er den desuden også resten af vejen mod næste destination.

find et godt tilbud banner 2023
Banff Jasper national park - rejse til Canada

3. Banff og Jasper national park

Her tillader jeg mig lige at lave det, jeg selv vil kalde en genistreg ved at slå to steder sammen. De to fantastiske nationalparker ligger op ad hinanden vest for storbyerne Calgary og Edmonton.

Ja, faktisk kører du fra den ene til den anden, og selvom det lyder som om, det lige er en smuttur, så husk lige på at vi taler canadiske distancer her, som er en anelse (okay pisse meget) mere, end vi er vant til herhjemme. Ikke desto mindre kan jeg ikke vælge en af parkerne frem for den anden – det vil nærmest føles som utroskab.

Naturen her er fantastisk, og du skal næsten være mere end almindelig uheldig, hvis du ikke ser helt vanvittig meget dyreliv i denne omegn af Canada. Du kan både vandre, klatre, køre, sejle, trekke, cykle og alt derimellem gennem naturen i nationalparkerne.

Der er gletsjere, du kan besøge, floder, du kan river-rafte i, bjerge, du kan vandre til (eller tage en kabelbane, hvis du er af samme slags som jeg). Fantasien, tiden – og måske økonomien – er det eneste, der sætter grænser.

Min søster og jeg efterlod vores forældre i byen Banff for en stund og tog på endagstur til White Water River, hvor vi var på river-rafting. Det var helt igennem genialt og kæmpe grineren. Vi kørte naturligvis også parkerne tynde for at se det hele.

rejse til Canada Peyto sø

4. Peyto Lake

Man tror, man har set nuancer af blå og vand i en vanvittig lyseblå-turkis farve, men det har man faktisk ikke, før man har været ved Lake Peyto i Canada. Det vand har en farve så blå, man ikke helt kan definere navnet på den.

Det er fuldkommen postkort- og ‘photoshop-agtigt’ på en gang, og du tror næppe, det kan være virkelighed, før du har set det med dine egne øje. Det er et af de billeder, folk ikke tror på, ikke er photoshoppet. But ladies and gentlemen; it’s the real deal. Hvis du ikke onder dig selv det syn på din rejse til Canada, er du et helt nyt niveau af skør…

                                                                 

Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere!

7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Niaraga Falls vandfald - rejse til Canada

5. Niagara Falls – smukkest fra Canada-siden

Vi har indtil nu kun bevæget os rundt i det vestlige Canada, men jeg kan næsten ikke komme udenom dette vidunder. Et af verdens største vandfald bliver nødt til at få en plads her.

Selve byen er ikke værd at skrive hjem om. En lille, Las Vegas-lignende neonby, der ikke kan meget andet end at suge penge ud af turister, men lad nu det ligge. Vandfaldet – det er det, vi skal tale om. Og det er forrygende. Det er pænest fra den canadiske side, her har man bedre og større udsyn over de gigantiske vandmasser, der kaster sig ud over kanten.

Det er en lille smule angstprovokerende at stå så tæt på kanten og se, hvor vild naturens kræfter er, men heldigvis er fascinationen større. Man kan komme på diverse forskellige ture både bag og under vandfaldet, og naturligvis kan man også sejle helt tæt på vandmasserne.

Ja, det er en gigantisk turistfælde, men hvis du kommer en anelse udenfor sæson, kan du faktisk godt få en selfie uden 1793 andre mennesker i baggrunden – så undgår du også kinesiske kø-tilstande.

Det er helt klart en oplevelse værd – og gør dig selv den tjeneste at booke et værelse med udsigt over vandet. Det er både pænt om aftenen, natten og morgenen med disco-lys, sollys, ja selv når det er overskyet.

Derudover er canadierne bare skidesøde og rare mennesker.  Og hvis ikke det er nok til at besøge landet, så ved jeg snart ikke.

God rejse til Canada!

Det her skal du opleve på din rejse til Canada

  • Niagara Falls
  • Peyto Lake
  • Banff nationalpark
  • Jasper nationalpark
  • Lake Louise
  • Vancouver
  • Whistler

Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA

7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Om forfatteren

Sascha Meineche

Sascha er en jyde med benene plantet solidt i den forholdsvis grønne Frederiksberg jord. Som barn stod den på campingture i Danmark om sommeren krydret med lidt mere eksotiske vinterdestinationer. I dag er Sascha bidt af en gal rejse, og kan ikke hverken samle nok stempler i passet eller ha' booket nok rejser. Der er altid som minimum to rejser planlagt.
Saschas favoritsteder i verden tæller alt fra Canada til New York, Botswana og München. For at sige det mildt, er der få steder i verden, Sascha ikke drømmer om at komme hen.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.