RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Tyskland » Sommer i Bremen: 10 skønne oplevelser for hele familien
Tyskland

Sommer i Bremen: 10 skønne oplevelser for hele familien

Böttcherstrasse
Sponsoreret indhold. Her er de bedste oplevelser i Bremen i Tyskland
Banner: Hotel Porto Roca - Cinque Terre - hotel Italien   Is Molas Banner    
Sponsoreret indlæg, rekalme, grafik, disclaimer

Sommer i Bremen: 10 skønne oplevelser for hele familien i Tyskland er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs i samarbejde med Bremen Tourism.

  • Marketzpaltz Bremen
  • Kort Bremen - Bremen map - kort over Bremen - Bremen på et kort

De bedste oplevelser for hele familien i Bremen

Ikke langt fra den danske grænse ligger en af de ældste byer i Tyskland, der med sin utrolige charme og rige historie er oplagt at besøge.

For Bremen ligger kun en times kørsel fra Hamborg og tilbyder med sine omkring 550.000 indbyggere et godt alternativ til de største byer i Tyskland.

Den smukke, gamle bymidte er særligt kendt for sin middelalderhistorie. I dag kombinerer byen denne arv med moderne kultur og oplevelser, hvilket giver Bremen en helt unik charme som en af Tysklands gamle Handelsstæder.

Her på redaktionen på RejsRejsRejs har vi samlet 10 oplevelser i Bremen, som du skal se, når du slår et smut forbi den 11. største by i Tyskland.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Statue Bremen

Verdensarv og folkeeventyr i Bremen

En af de helt store oplevelser i Bremen er den historiske bymidte.

For byens torv, Marktplatz, er en af Europas smukkeste pladser. Her ligger byens imponerende rådhus, der i 2004 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Det blev bygget i 1405, og har været et symbol på Bremens politiske og økonomiske magt i Tyskland i århundreder.

Det er muligt at komme på guidede ture i rådhuset, som er lige så imponerende indefra som udefra.

På pladsen står også den ikoniske Roland-statue, der symboliserer byens frihed.

En spytklat fra Marktplatz og rådhuset står en ikonisk statue, der et værd at se, når man alligevel er i området. Her står Bremen Stadsmusikanterne fra Brødrende Grimms eventyr – æslet, hunden, katten og hanen.

Det siges, at det bringer held, hvis du rører æslets forben!

Schnoor Bremen

Træd ind i middelalderen

I hjertet af Bremen og ikke langt fra Marktplatz ligger et af byens hyggeligste kvarterer.

For når du træder ind på de brostensbelagte gader i Schnoor-kvarteret, føles det som at rejse tilbage til middelalderen i Tyskland.

De snoede, smalle gader er flankeret af velbevarede bindingsværkshuse fra 1400- og 1500-tallet, og området er i dag fyldt med hyggelige baggårdscaféer, små håndværksbutikker og gallerier.

Det er det perfekte sted til en afslappende gåtur, hvor du kan snuppe en hjemmelavet is, eller dykke ned i de små butikker fyldt med lokalt kunsthåndværk.

Om aftenen bliver kvarteret endnu mere stemningsfuldt med lys i vinduerne og en næsten eventyrlig stemning i de smalle passager.

Schnoor betyder på dansk snor, og området har fået sit navn, fordi reb og tove til fiskere tidligere blev fremstillet her. Navnet er stadig passende i dag, for de gamle, charmerende huse ligger som perler på en snor.

Is Molas Banner
Böttcherstrasse - Tyskland

Oplev arkitekturen i Bremen

En af Bremens mest kendte gader hedder Böttcherstrasse.

Gaden er kendt for sin ekspressionistiske arkitektur og kunstneriske atmosfære og er fyldt med butikker, gallerier, barer og restauranter.

En af de største attraktioner på gaden er Paula Modersohn-Becker-museet, der er dedikeret til en af Tysklands første kvindelige ekspressionistiske malere.

Gaden er også kendt for sit unikke klokkespil af Meissen-porcelæn. Det spiller melodier flere gange om dagen.

Universum  - oplevelser bremen

Rejs til fremtiden

Som taget direkte ud af en science fiction-film, ligger Universum Science Center få kilometer uden for Bremens bymidte.

Den imponerende bygning ligner et hval, der har lagt sig til rette midt i Bremen, med sin enorme, glatte sølvfacade, der lyser op i vilde farver om aftenen.

Universum Science Center byder på en unik oplevelse med interaktiv videnskab for hele familien. Du kan eksperimentere med over 300 interaktive udstillinger inden for teknologi, menneskekroppen og naturvidenskab.

Her kan du mærke kraften af et jordskælv, teste din reaktionsevne i en vindtunnel eller opleve, hvordan det føles at gå i en verden uden tyngdekraft.

Udenfor ligger et stort udendørs område, hvor sanseudfordringer og eksperimenter i det fri gør naturvidenskab til en leg – og hvis du er nysgerrig på universets mysterier, kan du tage på en rejse gennem tid og rum i de imponerende kosmiske installationer.

Oplevelser Bremen Tyskland

Liv langs floden i Bremen

Langs floden Weser ligger Schlachte-promenaden – Bremens livlige havneområde fyldt med caféer, ølhaver og restauranter med udsigt over vandet.

Om sommeren emmer området omkring floden af liv med street food-markeder, udendørsservering og musik, der flyder gennem luften fra lokale gademusikanter. Her kan du nyde en kold tysk øl eller en anden forfriskning, mens du ser solen gå ned over Weser-floden.

For de eventyrlystne er der masser af muligheder: Tag på en afslappende bådtur, lej en kano, eller prøv kræfter med stand-up paddleboarding på floden.

Og hvis du blot vil nyde stemningen, kan du slentre langs promenaden, lade dig friste af de mange madboder eller finde en plads i solen og mærke den afslappede sommerstemning.

Bürgerpark Tyskland

En oase midt i Bremen

Trænger du til en pause fra de musikalske oplevelser eller bare lige at trække stikket efter en lang dag med byvandring i Bremen, så ligger Bürgerpark lige ved siden af Bürgerweide.

Det er det perfekte sted at tage en pause fra byens livlige atmosfære. Tag en friskbagt pretzel eller en lækker picnic med, find et spot i skyggen under de gamle træer eller i solen, og nyd din frokost på et blødt tæppe.

Efter frokosten vil det være oplagt at tage en cykeltur rundt på parkens grønne stier eller en afslappende sejltur på den lille sø, hvor du enten selv kan ro eller få en tur i den lille motorbåd Marie.

Der er også en lille dyrepark i Bürgerpark, hvor børnene kan hilse på geder og dådyr.

Bremen banner
Rhododendron-parken

Et væld af farver

Har du en blomsterelsker gemt i dig, eller elsker du bare at opleve naturens magi i alle regnbuens farver, så vil det være perfekt at besøge Rhododendron-parken og dens botaniske have.

Om sommeren står haven i fuldt flor, og de snoede stier indbyder til en afslappende gåtur mellem duftende roser og sjældne rhododendronbuske.

I parken kan man også besøge oplevelsescenteret Botanika, hvor man kan udforske de tropiske drivhuse med smukke sommerfugle og grønne oaser.

I de eksotiske omgivelser bliver man taget med til Asien, hvor planter fra Himalaya-bjergene, Borneo og Japan præger drivhusene. Der er endda en lille japansk have, hvor du kan finde skygge på en varm sommerdag og nyde en kop te i de rolige omgivelser.

Fodboldstadion Tyskland

Oplev passion i verdensklasse

For fodboldelskere er der også store oplevelser i Bremen. For et besøg på Weserstadion, der ligger helt ned til floden, er oplagt.

Stadionet er hjemmebane for en af de mest traditionsrige klubber i Tyskland, Werder Bremen, og tilbyder rundture, hvor familien kan komme helt tæt på omklædningsrummene, de bagvedliggende områder og lære om klubbens historie.

Hvis du og familien besøger Bremen, mens den tyske Bundesliga-sæson stadig er i gang, er en kampdag på Weserstadion en oplevelse i sig selv. De passionerede tyske fans skaber en af de bedste fodboldstemninger i Europa, og der er næsten garanti for et fyldt stadion på kampdag.

Så uanset om du og familien er til sportsoplevelser eller bare vil suge stemningen fra en af Tysklands mest passionerede fodboldbyer til jer, er Weserstadion et energisk og livligt sted

Klatring

Få pulsen op i trækronerne

Har du og familien ikke fået nok motion af at gå rundt i Bremen, så er der garanti for at få pulsen op i klatreparken Seilgarten Lesum lidt uden for byen.

Det er den perfekte aktivitet for både børn og voksne, der elsker at være aktive og udfordre sig selv.

Klatreparken byder på mange udfordringer i trætoppene – fra rebbaner i 5 til 18 meters højde til vilde zip-linjer, der kræver både mod og balance.

Om sommeren er det en fantastisk mulighed for at komme tættere på naturen, få motion og have det sjovt med hele familien i det fri.

Übersee-Museum oplevelser Bremen Tyskland
© Übersee-Museum Bremen, Volker Beinhorn

Storslået historie

For en kulturel og lærerig pause kan du besøge Übersee-Museum, som giver dig mulighed for at opleve forskellige kulturer fra hele verden.

Museet præsenterer fascinerende udstillinger, der dækker alt fra Afrikas og Asiens storslåede landskaber til Amerikas spændende historie. Her kan du udforske en mangfoldighed af genstande fra naturhistorie, etnografi og arkæologi – fra tropiske planter og dyreliv til gamle civilisationer og historiske artefakter.

Om sommeren er museet det perfekte sted at søge lidt skygge og finde inspiration, mens du dykker ned i de spændende udstillinger. Efter at have udforsket de mange kulturer og opdagelser, kan du slappe af i den grønne museumshave og nyde en forfriskning i caféen, der serverer lokale specialiteter og kolde drikkevarer.’

Rigtig god tur til Bremen og Tyskland!

15 fantastiske oplevelser i Bremen

  • Marktplatz
  • Bremen Stadsmusikanterne
  • Schnoor-kvarteret
  • Böttcherstrasse
  • Universum Science Center
  • Schlachte-promenaden
  • Bürgerweide
  • Bürgerpark
  • Rhododendron-Park & Botanika
  • Weserstadion
  • Übersee-Museum
  • Beck’s Bryggeri
  • Wallanlagen-parken
  • Bremen Dom
  • Kunsthalle Bremen

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.