RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Tyrkiet » Istanbul – hvor Østen begynder
Tyrkiet - Istanbul, kupler - rejser
Tyrkiet

Istanbul – hvor Østen begynder

Istanbul har det hele og her er din guide til den unikke by i Tyrkiet.
Kärnten, Østrig, banner

Istanbul – hvor Østen begynder er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.

Istanbul er porten til resten af verden

Istanbul er på mange måder overvældende. Byen på grænsen mellem Europa og Asien byder på et sammensurium af indtryk. Det er her, øst møder vest, og nord forbindes til syd. Folk kommer fra nær og fjern for at opleve storbyens farver og fart eller nogle af de nærliggende øers fred og ro.

Istanbul har det hele – det er bare om gå på jagt efter det, der er lige dig.

Som Tyrkiets største by trækker Istanbul i mange rejsende, som søger storbyeventyr. Hvis du flyver til byen, kan du ankomme i enten den store nye lufthavn Istanbul International på den europæiske side eller i den lidt mindre Sabiha Gökcen på den asiatiske side.

Byen er delt cirka på midten af Bosporus-strædet, som kan krydses med færge eller over den lange Bosporus-bro.

Uanset hvor du lander, kan det anbefales at bo centralt, da Istanbul er genial at opleve til fods. Seværdigheder og oplevelser ligger på rad og række, og en stor del af oplevelsen er at lade sig overvælde af lydene, lugtene og livet, der leves i de snævre gader.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Tyrkiet - Istanbul, Den Blå Måske, Sultanahmet - rejser

Sultanahmet – Istanbuls historiske hjerte

Den mest centrale bydel gennem århundreder er historiske Sultanahmet. Når du bevæger dig rundt i denne bydel, tages du med tilbage til middelalderen. Det er her, hvor historie blandes med kultur og gastronomi. Lad dig fare vild i de mange små gader, spis en kebab på et gadehjørne og oplev stemningen på en af barerne en fredag aften.

Det er i dette kvarter, du finder tre centrale moskéer, som samtidig er nogle af de mest populære seværdigheder i byen: Sultan Ahmet Camii – som også kendes som Den Blå Moské – og naboen Hagia Sophia samt Süleymaniye-moskéen oppe på toppen af bakken. Alle har noget helt specielt at byde på.

Den Blå Moské, er en seværdighed, du ikke må gå glip af. Det er en betagende moské, som kendes på sine 6 minareter og på sin helt specielle ophøjede ro, selvom den ligger midt det travle centrum. 

Hagia Sophia moskéen blev oprindeligt i år 537 bygget som kirke i det daværende Konstantinopel og var i flere hundrede år kristendommens midtpunkt, indtil kirken i 1453 blev erobret af sultan Mehmet II og omdannet til moské. Moskéen står smukt med sine kuppelformede tage og er i dag også et museum med mange farverige mosaikker af religiøse scener.

Süleymaniye-moskéen ligger et stenkast mod nord og op ad bakke i kvarteret Fatih og er helt sikkert et besøg værd. Udover at moskéen er den næststørste i Istanbul og udstråler både magt og pragt, så har du fra moskéen en fantastisk udsigt over hele det centrale Istanbul. Herfra kan du se mange af byens kendte vartegn, som er gode at navigere efter.

Se de bedste rejsetilbud her

Find de billigste flybilletter til destinationen her

banner, engelsk banner, nederste banner, safari

Thailand venter

5 seværdigheder i Sultanahmet, du ikke må snyde dig selv for

Livlige Grand Bazaar er en af verdens største basarer med over 4.000 boder. Her er der alt det du kan forestille dig, og lidt til. Bevæg dig rundt i de mange små gader, duft til krydderierne og mærk stemningen – et fascinerende og hektisk mylder, hvor du næsten ikke kan undgå at fare lidt vild. Det er shopping på den østerlandske facon, hvor prisen altid er til forhandling.

Har du behov for en pause fra basaren og gadernes stress og jag, så besøg Cisternerne og oplev den underjordiske ro sænke sig omkring dig. Det imponerende bygningsværk blev påbegyndt i år 527, og er i dag 1500 år senere en af de seværdigheder i Istanbul, du ikke må gå glip af.

I Sultanahmet-kvarteret finder du også Istanbuls Universitet, som ligger mellem Grand Bazaar og Süleymaniye-moskéen. Universitetet er prydet med historiske, arkitektoniske detaljer og et smukt stop på vejen, hvis du trænger til at sidde ned og få lidt ro på.

Trænger du til lidt grønt at kigge på og lidt skygge, skal du besøge Gülhane Park. I parken kan du spadsere rundt og opleve mange forskellige haver og velduftende blomster – et friskt pust på din tur rundt i kvarteret. Gülhane ligger lige ved siden af et af de helt store højdepunkter i både Sultanahmet og Istanbul i det hele taget: Topkapi-paladset.

Topkapi var paladset, som husede de osmanniske sultaner i flere hundrede år med hof, hær, harem og hele molevitten. Det er svært ikke at blive imponeret over den overdådige rigdom, som paladsets stil og indretning er et bevis på. Alt, hvad der ligner guld, er guld.

Det er nemt at miste orienteringen i Sultanahmets menneskemylder og sansebombardement, så det kan betale sig at bruge sporvognslinjen, som kører gennem bydelen til at finde vej. Følg skinnerne, så ender du til sidst ved havnen, hvor det er nemmere at orientere sig.

Fra havnen kan du hoppe på en af de mange færger, som binder byen sammen på kryds og tværs, og som er en attraktion i sig selv.

Find de bedste og billigste flybilletter her

Taksim – det unge Istanbul

Når du har fået nok af Sultanahmets hektiske stemning så tag videre til den mere moderne bydel Beyoglu eller Taksim på den anden side af farvandet Det Gyldne Horn – kaldet Halic på tyrkisk.

Krydser du den kendte gamle Galatabro, som er et rigtig godt sted at nyde udsigten over den travle havn eller en friskfanget sardinsandwich fra boderne under kørebanen, kommer du lige over til det historiske tårn Galata, som er et af byens mest kendte vartegn. Det blev opført i middelalderen, hvor det fungerede som vagttårn, men er i dag et museum, hvor du fra toppen kan få en 360 grader udsigt over hele Istanbul.

Brug tårnet som fikspunkt, når du bevæger dig rundt, så farer du ikke vild, selvom det også er okay. En tur op i tårnet kan også hjælpe med at finde hoved og hale i, hvor alting ligger i forhold til hinanden, og udsigten over den gamle skyline og minareterne i Sultanahmet på den anden side af vandet er fænomenal.

I Taksim-kvarteret, finder du den store plads Taksim Meydani, hvor turister og lokale mødes og hænger ud blandt de mere moderne butikker, hoteller og restauranter. Pladsen og området tiltrækker også mange unge mennesker, der især om aftenen indtager kvarterets mange barer og diskoteker.

Udover at være et mekka for shoppere og natteravne er Taksim-området også et af de steder, som tiltrækker fodboldfans fra nær og fjern. Den ene af de store Istanbul-fodboldklubber, Besiktas, holder nemlig til på det imponerende stadion Vodafone Park nedenfor Taksim-pladsen på vej mod vandet. Her kan du opleve den medrivende og fanatiske fodboldstemning, og hvis du sidder på den nordlige tribune, har du samtidig udsigt til Bosporusstrædet.

Som prikken over i’et skal du besøge de overdådige Dolmabahce Palads, som står imponerende flot ud til Bosporus. Paladset er et af de mest ikoniske bygningsværker med bling-bling til den store guldmedalje fra den osmanniske periode. En klar prioritering under dit besøg i Istanbul.

Her finder du gode tilbud på overnatninger

Istanbul

En smuttur til Asien

Du kan ikke tage til Istanbul uden at besøge begge byens verdensdele. Tag færgen fra kajen på Europasiden til fx Üsküdar på den asiatiske side af vandet. Denne bydel byder mest på boligområder for de lokale, men er alligevel et besøg værd.

Besøg nogle af de mange restauranter og caféer, mens du slentrer gennem bydelen. Der er masser af lækre fristelser at sætte tænderne i, så det er bare om at prøve dig frem og lade dine smagsløg føre vej.

Langs kajen i Üsküdar kaan du slænge dig på tæpper og puder og nyde udsigten over den hektiske havn og den smukke storbysilhuet med et glas tyrkisk te i hånden. Så bliver det ikke meget bedre.

Lidt længere mod syd på den asiatiske side finder du en af de andre store fodboldklubber i byen nemlig Fenerbahce, som holder til i bydelen Kadiköy. Klubbens karakteristiske gul-blå farver er tydelige i gadebilledet, og du er ikke i tvivl om, når der er kamp. Fodbold er nærmest en religion i Istanbul, og det er meget nemt at få nye venner – eller uvenner – hvis man kaster sig ud i en fodboldsnak med de lokale.

Gå på opdagelse i de bedste rejser og de bedste priser lige nu

Miniatürk Istanbul Tyrkiet

Udflugter ud af Istanbul

Når du har fået nok af byens liv og larm kan du tage på nogle af de oplagte udflugter ud af byen.

Du kan nemt komme med færgen op ad Det Gyldne Horn, hvor du eventuelt kan stoppe i forstaden Eyüp Sultan, som er hyggelig og afslappet og med en historisk og vigtig moské. Sejler du videre mod nord, vil du komme til Miniatürk, som er et sjovt miniature-univers for børnene med Tyrkiets kendte seværdigheder i miniatureudgave.

Videre nordpå kommer du til den tredje af de store fodboldklubber, Galatasaray, som på deres imponerende stadion, kan have mere end 50.000 ellevilde tilskuere. Helt sikkert en oplevelse værd.

Har du behov for ren afslapning og at nyde de varme temperaturer, så kan du tage med færgen til en af de omkringliggende øer. For eksempel kan du tage fra de fleste færgeterminaler i centrum til en af Prinseøerne syd for byen og nyde sol, strand og badevand. Undervejs vil du opleve Istanbul fra vandsiden og dermed komme hele vejen rundt om byen.

En oplagt måde at sætte punktum på dit rejseeventyr til Istanbul er med et aften-cruise på Bosporusstrædet. Du kan se frem til duften af hav, en farverig aftenhimmel og byens smukke arkitektur og historie, der bryder horisonten. Du kan finde afgange fx fra kajen ved Galatabroen.

Er du ikke til oplevelser på vand, kan du også nyde solnedgangen fra en af restauranterne, der ligger under Galatabroen. Nyd udsigten sammen med en kold øl eller en drink.

Se alle rejsetilbud til Europa, Asien og Mellemøsten her

Hagia Sophia Istanbul Tyrkiet

Hele verden mødes i Istanbul

Istanbul er et mødested for mange mennesker. Her samles alt fra forretningsfolk og fidusmagere til feriegæster og fodboldfans. Det er derfor en god idé at være ekstra opmærksom på dine ting, når du bevæger dig rundt i den unikke storby.

Generelt er de lokale og andre turister meget venlige, men der er mange mennesker samlet på et sted, og fingernemme fupmagere er ikke et ukendt fænomen. Lad det endelig ikke skræmme dig; eventyret venter på dig lige for enden af Europa, hvor Østen begynder.

God rejse til Istanbul.

Se meget mere om at rejse i Tyrkiet her

Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.

Banner, engelsk banner, top banner

rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022

Om rejseskribenten

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Rejsebilleder fra Instagram

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.