RejsRejsRejs » Rejsemål » Afrika » Reunion » Reunion i Det Indiske Ocean: Hell-Bourg tur-retur
Reunion

Reunion i Det Indiske Ocean: Hell-Bourg tur-retur

Rejse Reunion, en ø i det Indiske ocean, rejser
En lille del af Frankrig ligger ude midt i det Indiske Ocean med Afrika og Sydpolen som naboer. Reunion er i den grad noget for sig.
    viva cruises konkurrence 2024 banner, scladming dachstein

Reunion i Det Indiske Ocean: Hell-Bourg tur-retur er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen

Reunion - Indiske Ocean, kort - rejser - reunion kort - mauritius kort - madagaskar kort - madagascar kort - indisk ocean kort - reunion map

Klimaets prøvekanin

Der findes en lille ø, hvor naturen giver den gas. Som en prøvekanin for klimaet udsættes Reunion i Det Indiske Ocean for næsten alt, hvad naturen kan komme op med af voldsomme og fascinerende indslag.

Vi kigger mistroiske på termometeret i bilen på vej op mod vulkanen Piton de la Fournaise, for selvom turen derop er fantastisk smuk med udsigtspunkter overalt, så har vi måske undervurderet naturen. 14ºC, 12ºC og til sidst 8ºC på en tropeø i bare 2,5 kilometers højde.

Vi skal ud og vandre i tre-fire timer for at komme hen til en af verdens mest aktive vulkaner og har fornuftigt vandretøj på, men efter en times tid sætter en voldsom slagregn ind, og vi glider rundt på lavastenene.

Det duer ikke, og vi må tilbage; op ad krateret og ind i bilen med klaprende tænder. Vi triller ned fra landsbyen Hell-Bourg mod hovedstaden, hvor temperaturen rammer de 27ºC et par timer senere, og vi får varmen igen.

Og sådan er det på øen, hvor der altid er et sted, hvor solen skinner og altid er et sted, hvor det vælter ned – selvom øen faktisk er mindre end Fyn. Velkommen til Reunion, et lille stykke Frankrig i Det Indiske Ocean.

reunion  - Frankrig, efter vulkanudbrud - Indiske ocean -rejser

Klodekuller på Reunion

Hvor tit er det lige, at en Facebook-opdatering sender én kloden rundt? I mit tilfælde fik en sådan opdatering fra en anden berejst åbnet mine øjne for, at mine SAS-bonuspoints kunne få mig til Svalbard.

Da den rejse var bestilt, kom denne besked på Facebook: ”Er der nogen, der vil passe villa, vovser og Volvo på Reunion i august?” Øh ja, det kan I tro, og vupti var en af de mærkeligste rejseruter lagt.

Først fem dage på Svalbard og så derefter til Reunion og Mauritius i tre uger. Fra ‘next stop Nordpolen’ til ‘next stop Sydpolen‘ på få dage.

Lidt klodekulret blev vi taget godt imod af det dansk-franske par, vi kender, og kørt op ad bjerget til villaen med pool, spa, havudsigt, alskens dyr og to mennesker, der elsker fransk madlavning og selskab. Der vidste vi, at de mange timer i flyet var det værd.

salzburgerland, banner, 2024, 2025, skiferie, rejser
Frankrig - ø - rejser - indiske ocean

Reunion og regnrekorder

Mange steder på vores klode går hele lande i sort, når naturen hærger. Hvis der var nogen tvivl, om man kan forhandle med klimaet, så er den åbenlyse misforståelse vist skyllet og blæst væk de seneste par år. For naturen tilgiver ikke – den hersker.

På Reunion er vanvittige naturoplevelser en del af hverdagen. Ikke langt fra vulkanen Piton de la Fournaise på østkysten er flere af verdens regnrekorder blevet til – her faldt der 1,8 meter vand på 24 timer i 1952 og knap fire meter vand på 72 timer i 2007.

12 % af alle verdens orkaner rammer øen, det vil sige mere end 10 om året. I gennemsnit. Derfor er alle huse også orkansikrede, og det er et krav, at man som indbygger ved, hvad man skal gøre, når orkanvarslet kommer. For går du ud i en orkan her, bliver du ikke reddet.

Sådan går det, når bjergtinderne stikker op midt på et enormt hav uden andre samlingspunkter for skyerne.

Vulkanen er i øvrigt i et større udbrud hvert tredje år, og der flyder ofte lava fra la Fournaise – ”Ovnen” på fransk – fordi Reunion ligger oven på et ‘geologisk hotspot’, som det kaldes.

Hele øen der ligger i Det Indiske Ocean består da praktisk talt også af tre kæmpekratere, hvilket ikke gør det mindre imponerende, at der bor over 800.000 mennesker, selv i landsbyer inde i kraterne.

Frankrig - reunion - ø - rejser

Hvilket vejr har du lyst til?

En af disse landsbyer ligger lige ved vulkanen, og her taler den fine kirke sit tydelige sprog om naturens hærgen. Lavaen ligger hele vejen rundt om kirken, så der er blevet gravet ud til en indgang, og den lokale helgen hedder ‘Jomfru Maria med Paraplyen’.

Utroligt nok regnede det ikke, da vi kom forbi, og vi nød synet af lavamarkerne, der står og syder og damper, mens bølger sendt fra Antarktis slår ind over, og palmerne svajer i vinden. En noget usædvanlig kombination af naturfænomener.

Dette hjørne af øen er dog kun et ud af over 200 mikroklimaer på øen, hvilket også betyder, at hvis du vil have sol, ja, så indstiller du bare GPS’en på en af badebyerne i vest, hvor man også finder øens nydelige sandstrande. Det ville vi, og det fik vi lige der. Smart.

Her er et godt flytilbud til Reunion – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Frankrig - ø madmarked - rejser

Savlende vaniljestænger

Menneskene er lige så usædvanlige som naturen. Næsten halvdelen er, ifølge statistikken, en blanding af europæere, afrikanere og sydasiater, og med europæiske, indiske og malagasiske mindretal, er hele farvepaletten i brug. Her finder du den smeltedigel, som andre lande taler om, bare udført i praksis og alt sammen i god ro og orden.

På markedet i hovedbyen Saint-Denis kastede jeg mig over nogle af de lokale frugter, og i de vel 10 minutter, der gik, mens jeg fik tygget mig igennem dem, så jeg lige præcis 0 par, hvor begge havde samme etnicitet. Ingen.

Den kække sælger af skovsneglene, som vi døbte de lokale fuldfede kæmpe-vaniljestænger, var lige så mørk i huden, som hans kæreste var bleg. Sælgerens mor så til gengæld lidt indisk ud.

Her kan du finde et godt tilbud på hotel på Reunion

Frankrig - Reunion ø bjerg - rejser

Fransk kultur skinner igennem

At Reunion er en del af Frankrig gør, at den fælles, kulturelle referenceramme er europæisk, men det er godt nok en fascinerende kreolsk udgave af den.

Nationaldrikken er rom med lokale frugter, og krydderier og maden er også i en kategori for sig selv. And med vanilje lyder som noget, der kunne være med i ”Ramsay’s Kitchen Nightmares”, men her er det en delikatesse, og det smager virkelig godt. Vi fik det serveret i silende regn i den landsby, der for nogle år siden vandt prisen som Frankrigs smukkeste by.

Og apropos modsætninger hedder byen naturligvis Hell-Bourg… Hvis man kommer tidligt på dagen, kan man se, hvorfor den vandt prisen, da Hell-Bourgs fine huse ligger usædvanligt smukt placeret inde ved Salazie-krateret, og tidligt på dagen har der sjældent samlet sig nok skyer, til at det regner. Hvis det her er helvede, så går det lige an. Bare husk regnjakken, trekkingstøvlerne og solcremen.

Du kan også se vores andre rejsetilbud til Afrika

God tur til Reunion i Det Indiske Ocean!

Hvad skal man se i Reunion? Seværdigheder og attraktioner

  • Vulkanen Piton de la Fournaise
  • Landsbyen Hell-Bourg
  • Hovedbyen Saint-Denis
  • Vandfaldet Trou de Fer
  • Réunion nationalpark
  • Stranden Grande Anse

Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

find et godt tilbud banner 2023

                                                                 

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig! 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i mere end 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø.

Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også studielektor på CBS.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.